Tamarind Restaurant (der, hvor vi fik lækkert koed!):
http://www.tamarind.co.ke/tamarind-mombasa/
Swahili Beach (det sted i Diani, hvor vil tilbragte tre dage ved deres pool):
http://www.swahilibeach.com/
Ali Barbour's Cave restaurant:
http://www.alibarbours.com/cave_restaurant.html
søndag den 13. maj 2012
Hej fra Zanzibar!
Long time no see!
Nu er det efterhånden ret lang tid siden, at I sidst har hoert fra os - men så får I til gengæld en lang smoerre denne gang!
Sidste gang vi skrev, var vi stadig i Nairobi - men siden da har vi krydset det halve af Afrika og er nu endt på Zanzibar - men inden vi kom her, havde vi halvanden uge i Mombasa ("det er IKKE Mombsa" bliver Julie ved med at pointere, men det kaldet vi det altså ..).
Som så mange gange foer, tilbragte vi foerste nat i endnu en nat-bus, og ankom kl 06.00 efter en lang - og ukomfortabel - nat. Hurtigt fandt vi en taxa chauffoer, som gerne ville koere os til det low price (og skumle..) guesthouse vi havde fundet i Biblen (Nanna's guide bog til East Africa). Men selvfoelgelig skulle det ikke gå så let - der var ikke plads til os, så vores driver viste os et par andre steder. Efter at have diskuteret priser, brokket os over dumme hotel managere som loeg og slæbt vores kæmpe, tunge, uhandige tasker ind og og af bilen adskillige gange, fandt vi endelig et sted som havde plads til os. det var en smule dyrere end det vi ellers havde bestemt os for, og det var skummelt - men det var hvad vi havde overskud til at finde kl 07.00 om morgenen ....
Vi sov heeele dagen, indtil frokost, så gik vi en tur i Oldtown (hyggelig, men virkelig magen til alle andre afrikanske byer .. ), så det var ikke et sted vi foelte for at blive længere tid .. Om aftenen tog vi på lækker restaurant, Tamarind, og fik blandt andet for foerste gang i virkelig, virkelig, VIRKELIG lang tid fantastisk koed (og endda gratis! Stedet var så fancy, at vi fik hele fire 'starters'!). Efter en skoen aften, med god mad, drinks og udsigt over det smukke blå hav, tog vi tilbage og sov på vores skumle guesthouse.
Dagen efter fandt vi en tuk-tuk, som koerte os til færgen ved Likoni. Her måtte vi, med fuld oppakning, vente sammen med de 500 andre kenyanere, som skulle med den lille båd.
Endelig tilsmilede heldet os! Nanna spurgte "...Hvordan skal vi finde en tuk-tuk på den anden side" og vupti, en tuk-tuk mand rejste sig fra bunden af sin 'bil' og spurgte hvor vi skulle hen!
han var nem at forhandle med, og inden færgen var i land, havde vi fået læsset alle vores tasker ombord (Nanna måtte tage den stoerste del af slæbet, da tuk-tuk manden ikke var til megen hjælp, med sine små arme).'Bilen var så proppet, at Julie og Nanna måtte sidde bagi, begravet i tasker og pser, mens jeg måtte dele det meget lille forsæde med chauffoeren - men det havde han sikkert heller ikke så meget imod ;)
Efter halvaden times koersel, ankom vi til Twiga Lodge, hvor vi sammen med fire andre tyskere var de eneste gæster på hele stranden.
Det regnede en del af tiden, men når solen endelig var fremme udnyttede vi enhver lejlighed til at få lidt sol!
Da vi ankom, havde fyren i receptionen lovet os, at vi kunne få rabat hvis vi blev to nætter, så næste dag, da vi ikke lige orkede at pakke alle vores ting og tage videre, besluttede vi os for at tage endnu en overnatning. Det skulle vi så ikke have gjort ..... Da vi næste morgen skulle til at betale, kom en stor afrikaner-kvinde og ville pludselig have 600 shillings (svarende til 40 dkkr). Det var ikke et beloeb der ville ruinere os, men af princip ville vi ikke betale mere end hvad vi var blevet lovet den foerste dag. - Når man har boet i afrika i 4 måneder, finder man ud af, at det udnytter enhver situation til at overcharge hvide mennesker - hvilket man i og for sig ikke kan bebrejde dem, det foeles bare ikke fedt i længden, at blive snydt hver gang, bare fordi man er hvid ..
Dette medfoerte en kæmpe diskussion, som endte ud i, at Julie og Nanna blev låst inde på vores værelse, mens jeg selv stod hjælpeloes uden for, og proevede at overbevise damen om, at det var en lidt dum og ret så ukonstruktiv ide at låse dem inde på den måde ... Samtidig truede hun med, at ringe til politiet. Og der måtte vi så give os - det er vist ikke nogen god ide at lægge sig ud med politiet i Afrika. Så vi bad i det sure æble, og betalte hende de 40 kroner ekstra ....
Efter en smule soegen, fndt vi en taxa som koerte os til Diani Beach. Her bede vi igen på et af vores billige, halvskumle guesthouses - men det er loddet man må trækkes med, når man er 'fattig' backpacker.
Efter at have smidt baggagen på sengene, tog vi et par motorcykel-taxier til stranden.
Men stranden var ikke meget værd - der var lavvande og fyldt med tang, så vi blev hurtigt draget af det fine (og dyre) resorter med deres store pools og bloede liggestole, som lå op og ned af stranden. Vi udså os et - strandens lækreste - og gik op og spurgt, om det var muligt at ligge her en dag. Det var det! Vi skulle blot betale/spise for 1500 Ksh, og så kunne vi ellers pjaske så meget i deres (gigantiske, 5 niveaus) pool, som vi ville.
De næste tre dage brugte vi på dette skoenne sted, afbrudt af aftensmad og drinks på Ali Barbours Caverestaurant. En smuk restaurant, beliggende i en gammel koral-grotte, med lanterner i loftet og kig til stjernerne.
Da vi var mættet af luksus (eller, da vores punge var), tog vi ned af kenyas oestkyst til Wasini Island. En smuk oe, med en stor coral-garden, og slave caves.
Vi boede på et hyggeligt, men mindre velholdt, sted med flavermuse i loftet og pletter på lagnerne - men med terrasse med havudsigt og lækker, afrikansk morgenmad (hvem havde nogensinde troet, at vi skulle bruge 'lækker' og 'afrikansk' i samme sætning?).
Efter en smule besvær, lykkedes det os at ordne noget transport til en lille by, lige foer Tanzanias grænse. Her blev vi smidt på ladet af en pick-up truck, og koert til grænsekontoret, hvor vi fik exitstempler og nye visummer. Herfra tog vi en bus til Tanga, hvorefter vi skiftede til en stoerre bus, som koerte os til Daar Es Salaam. Så efter tolv timer, og tyve forskellige koeretoejer, kom vi endelig til Y.M.C.A., hvor vi tog et koldt lynbad og skyndte os i seng.
Efter kun fem timers soevn, var vi noedt til at stå op, for vi skulle nå morgenfærgen mod Zanzibar. Uden at vide det, kom vi til at koebe billet til luksus-færgen, så vi sad i bloede sæder og så amerikansk film, hele den halvanden time lange tur.
Efter at have fundet vores bagage igen, fik vi en taxa som kerte os til guesthouset i Stonetown, hvor vores veninder Julie og Sara lå og sov, efter at være ankommet med fly tidligt om morgenen.
Det var et glædeligt gensyn, og de foerste timer gik med at dele oplevelser og sladder!
Dagen efter tog vi på spice tour, hvor vi blev guidet rundt på en krydderi farm, og fik foredrag om de forskellige krydderier og deres oprindelse.
Næste morgen trodsede vi 'monsun'-regnen og tog med lille fiskerbåd til Prison Island, hvor vi så KÆMPE skildpadder og snorklede.
Efter at have set fine, gule soestjerner og brune, kedelige koraller (det var hvad vandet dér kunne byde på) tog vi tilbage til byen, hvor vi gik på byens lokale mad-marked, drak sukkerroers-juice og koebte lækkert, friskfanget fisk og seafood, som de tilberedte på grill.
Men igen begyndte det at regne, så efter at have nydt en lækker is til dessert, tog vi ind og delte en vandpibe, inden vi senere faldt i soevn på hotellet.
Fredag morgen vågnede vi op til en skinnende sol, men valgte alligevel at bruge de foerste fire timer på at se film på Saras computer. Ellers gik dagen bare med mere afslapning og pakning og loerdag morgen tog vi sammen en stor taxa til et resort mellem Jambiani og Pajie, hvor vi brugte de næste 7 dage ved poolen. Fredag aften tog vi hen til Jambo Bar, hvor vi havde hoert at det skandinaviske hoejskole ville komme og feste - og vi festede til langt ud på natten!
I går tog vi, alle mere eller mindre ramt af toemmermænd, op til nordvest kysten, til et af de store backpackersteder. Selvom vejret er en smule overskydet, er det stadig paradis - og som toppen af kransekagen serverer de sushi!!
Så her regner vi med at blive det næste stykke tid. På tirsdag tager Julie Voss og Sara tilbage til DK, og når vi igen bare er os tre, planlægger Nanna og jeg at tage nogle lektioner i vindsurfing eller noget andet sjovt.
Og desuden skal vi ud og snorkle endnu engang, på en smuk oe - forhåbentligt er der lidt mere at se der!
Vi håber at I alle holder humoeret oppe hjemme i DK, på trods af det halvsloeve vejr :)
Ses snart!
Julie, Nanna og Stine
Nu er det efterhånden ret lang tid siden, at I sidst har hoert fra os - men så får I til gengæld en lang smoerre denne gang!
Sidste gang vi skrev, var vi stadig i Nairobi - men siden da har vi krydset det halve af Afrika og er nu endt på Zanzibar - men inden vi kom her, havde vi halvanden uge i Mombasa ("det er IKKE Mombsa" bliver Julie ved med at pointere, men det kaldet vi det altså ..).
Som så mange gange foer, tilbragte vi foerste nat i endnu en nat-bus, og ankom kl 06.00 efter en lang - og ukomfortabel - nat. Hurtigt fandt vi en taxa chauffoer, som gerne ville koere os til det low price (og skumle..) guesthouse vi havde fundet i Biblen (Nanna's guide bog til East Africa). Men selvfoelgelig skulle det ikke gå så let - der var ikke plads til os, så vores driver viste os et par andre steder. Efter at have diskuteret priser, brokket os over dumme hotel managere som loeg og slæbt vores kæmpe, tunge, uhandige tasker ind og og af bilen adskillige gange, fandt vi endelig et sted som havde plads til os. det var en smule dyrere end det vi ellers havde bestemt os for, og det var skummelt - men det var hvad vi havde overskud til at finde kl 07.00 om morgenen ....
Vi sov heeele dagen, indtil frokost, så gik vi en tur i Oldtown (hyggelig, men virkelig magen til alle andre afrikanske byer .. ), så det var ikke et sted vi foelte for at blive længere tid .. Om aftenen tog vi på lækker restaurant, Tamarind, og fik blandt andet for foerste gang i virkelig, virkelig, VIRKELIG lang tid fantastisk koed (og endda gratis! Stedet var så fancy, at vi fik hele fire 'starters'!). Efter en skoen aften, med god mad, drinks og udsigt over det smukke blå hav, tog vi tilbage og sov på vores skumle guesthouse.
Dagen efter fandt vi en tuk-tuk, som koerte os til færgen ved Likoni. Her måtte vi, med fuld oppakning, vente sammen med de 500 andre kenyanere, som skulle med den lille båd.
Endelig tilsmilede heldet os! Nanna spurgte "...Hvordan skal vi finde en tuk-tuk på den anden side" og vupti, en tuk-tuk mand rejste sig fra bunden af sin 'bil' og spurgte hvor vi skulle hen!
han var nem at forhandle med, og inden færgen var i land, havde vi fået læsset alle vores tasker ombord (Nanna måtte tage den stoerste del af slæbet, da tuk-tuk manden ikke var til megen hjælp, med sine små arme).'Bilen var så proppet, at Julie og Nanna måtte sidde bagi, begravet i tasker og pser, mens jeg måtte dele det meget lille forsæde med chauffoeren - men det havde han sikkert heller ikke så meget imod ;)
Efter halvaden times koersel, ankom vi til Twiga Lodge, hvor vi sammen med fire andre tyskere var de eneste gæster på hele stranden.
Det regnede en del af tiden, men når solen endelig var fremme udnyttede vi enhver lejlighed til at få lidt sol!
Da vi ankom, havde fyren i receptionen lovet os, at vi kunne få rabat hvis vi blev to nætter, så næste dag, da vi ikke lige orkede at pakke alle vores ting og tage videre, besluttede vi os for at tage endnu en overnatning. Det skulle vi så ikke have gjort ..... Da vi næste morgen skulle til at betale, kom en stor afrikaner-kvinde og ville pludselig have 600 shillings (svarende til 40 dkkr). Det var ikke et beloeb der ville ruinere os, men af princip ville vi ikke betale mere end hvad vi var blevet lovet den foerste dag. - Når man har boet i afrika i 4 måneder, finder man ud af, at det udnytter enhver situation til at overcharge hvide mennesker - hvilket man i og for sig ikke kan bebrejde dem, det foeles bare ikke fedt i længden, at blive snydt hver gang, bare fordi man er hvid ..
Dette medfoerte en kæmpe diskussion, som endte ud i, at Julie og Nanna blev låst inde på vores værelse, mens jeg selv stod hjælpeloes uden for, og proevede at overbevise damen om, at det var en lidt dum og ret så ukonstruktiv ide at låse dem inde på den måde ... Samtidig truede hun med, at ringe til politiet. Og der måtte vi så give os - det er vist ikke nogen god ide at lægge sig ud med politiet i Afrika. Så vi bad i det sure æble, og betalte hende de 40 kroner ekstra ....
Efter en smule soegen, fndt vi en taxa som koerte os til Diani Beach. Her bede vi igen på et af vores billige, halvskumle guesthouses - men det er loddet man må trækkes med, når man er 'fattig' backpacker.
Efter at have smidt baggagen på sengene, tog vi et par motorcykel-taxier til stranden.
Men stranden var ikke meget værd - der var lavvande og fyldt med tang, så vi blev hurtigt draget af det fine (og dyre) resorter med deres store pools og bloede liggestole, som lå op og ned af stranden. Vi udså os et - strandens lækreste - og gik op og spurgt, om det var muligt at ligge her en dag. Det var det! Vi skulle blot betale/spise for 1500 Ksh, og så kunne vi ellers pjaske så meget i deres (gigantiske, 5 niveaus) pool, som vi ville.
De næste tre dage brugte vi på dette skoenne sted, afbrudt af aftensmad og drinks på Ali Barbours Caverestaurant. En smuk restaurant, beliggende i en gammel koral-grotte, med lanterner i loftet og kig til stjernerne.
Da vi var mættet af luksus (eller, da vores punge var), tog vi ned af kenyas oestkyst til Wasini Island. En smuk oe, med en stor coral-garden, og slave caves.
Vi boede på et hyggeligt, men mindre velholdt, sted med flavermuse i loftet og pletter på lagnerne - men med terrasse med havudsigt og lækker, afrikansk morgenmad (hvem havde nogensinde troet, at vi skulle bruge 'lækker' og 'afrikansk' i samme sætning?).
Efter en smule besvær, lykkedes det os at ordne noget transport til en lille by, lige foer Tanzanias grænse. Her blev vi smidt på ladet af en pick-up truck, og koert til grænsekontoret, hvor vi fik exitstempler og nye visummer. Herfra tog vi en bus til Tanga, hvorefter vi skiftede til en stoerre bus, som koerte os til Daar Es Salaam. Så efter tolv timer, og tyve forskellige koeretoejer, kom vi endelig til Y.M.C.A., hvor vi tog et koldt lynbad og skyndte os i seng.
Efter kun fem timers soevn, var vi noedt til at stå op, for vi skulle nå morgenfærgen mod Zanzibar. Uden at vide det, kom vi til at koebe billet til luksus-færgen, så vi sad i bloede sæder og så amerikansk film, hele den halvanden time lange tur.
Efter at have fundet vores bagage igen, fik vi en taxa som kerte os til guesthouset i Stonetown, hvor vores veninder Julie og Sara lå og sov, efter at være ankommet med fly tidligt om morgenen.
Det var et glædeligt gensyn, og de foerste timer gik med at dele oplevelser og sladder!
Dagen efter tog vi på spice tour, hvor vi blev guidet rundt på en krydderi farm, og fik foredrag om de forskellige krydderier og deres oprindelse.
Næste morgen trodsede vi 'monsun'-regnen og tog med lille fiskerbåd til Prison Island, hvor vi så KÆMPE skildpadder og snorklede.
Efter at have set fine, gule soestjerner og brune, kedelige koraller (det var hvad vandet dér kunne byde på) tog vi tilbage til byen, hvor vi gik på byens lokale mad-marked, drak sukkerroers-juice og koebte lækkert, friskfanget fisk og seafood, som de tilberedte på grill.
Men igen begyndte det at regne, så efter at have nydt en lækker is til dessert, tog vi ind og delte en vandpibe, inden vi senere faldt i soevn på hotellet.
Fredag morgen vågnede vi op til en skinnende sol, men valgte alligevel at bruge de foerste fire timer på at se film på Saras computer. Ellers gik dagen bare med mere afslapning og pakning og loerdag morgen tog vi sammen en stor taxa til et resort mellem Jambiani og Pajie, hvor vi brugte de næste 7 dage ved poolen. Fredag aften tog vi hen til Jambo Bar, hvor vi havde hoert at det skandinaviske hoejskole ville komme og feste - og vi festede til langt ud på natten!
I går tog vi, alle mere eller mindre ramt af toemmermænd, op til nordvest kysten, til et af de store backpackersteder. Selvom vejret er en smule overskydet, er det stadig paradis - og som toppen af kransekagen serverer de sushi!!
Så her regner vi med at blive det næste stykke tid. På tirsdag tager Julie Voss og Sara tilbage til DK, og når vi igen bare er os tre, planlægger Nanna og jeg at tage nogle lektioner i vindsurfing eller noget andet sjovt.
Og desuden skal vi ud og snorkle endnu engang, på en smuk oe - forhåbentligt er der lidt mere at se der!
Vi håber at I alle holder humoeret oppe hjemme i DK, på trods af det halvsloeve vejr :)
Ses snart!
Julie, Nanna og Stine
søndag den 22. april 2012
Regnskov og dyr seafood-restaurant
Efter at have overnattet i Kakamega by, tog vi tre motorcykler ud til regnskoven (40 min. bag paa motorcykel med tasker kan vaere lidt af en udfordring) hvor vi blev indlogeret i et skoent hus med koekken og varmt bad (DET er luksus i Afrika) i udkanten af skoven. Efter ankomst slappede vi af resten af dagen, fik ordnet en smule vasketoej, spillet en masse kort og lavet laekker aftensmad!
Som altid faldt vi tidligt i soevn, men vi skulle ud paa guidet tur kl 8.00 sharp naeste morgen, saa det var ogsaa fint nok.
For en gangs skyld var vores guider der til tiden (vi er ellers efterhaanden ved at vaere vandt til African Time, for det er bestemt ikke kotume at komme til tiden her) saa efter at have faaet en kort breefing om skovens forskellige dyr og naturparkens historie, begav vi os afsted.
Det var en rigtig fin tur, vi saa en masse aber og hjorte (guiden blev meget begejstret hver gang vi saa en ny hjort/gazelle - for det er aabenbart ikke ofte man er saa heldig! Naennede ikke at fortaelle ham, at det ikke imponerede saa meget, eftersom at vi har dem i baghaven derhjemme i danmark ...), smagte vilde frugter og saa en masse flotte sommerfulgle!
Efter fire timers trave-tur naaede vi tilbage til vores hus, og vi var alle godt udmattede, efter de haarde, aktive uger vi lige havde haft i Uganda! Saa vi slappede af og gik i bad, spiste frokost og fik pakket vores ting sammen, inden taxaen kom og hentede os, saa vi kunne tage bussen tilbage til Nairobi.
Der ankom vi saa loerdag morgen kl 6 .. Hotelvaerelset kunne vi ikke faa foer kl 10, saa vi satte os ind i restauranten og fik morgenmad, gik lidt paa netcafe og da klokken endelig blev ti loeb vi op i seng.
Vi var nemlig noedt til at vaere super udhvilede, for loerdag aften skulle vi paa Seven - Nairobi's mest laekre seafood restaurant! saa efter at have faaet middagslur, dressede vi alle op og tog afsted!
Og Mmmmmmm hvor var det laekkert! vi bestilte en platte til tre, med overflod af forskellig seafood. Og vi fik dessert og drinks og hvidvin - saa man kan vel sige at vi fik sagt ordentligt farvel til vores snart forhenvaerende hjemby!
I dag er der lige nogle ting vi skal have ordnet og have helt paa plads, inden vi forlader Nairobi og rejser videre mod Mmmmombasa og Zanzibar!
Vi glaeder os virkelig til den sidste del af rejsen - selvom den er alt for kort - med strand, drinks, sightseeing og masser af afslapning ...
Hav det godt saa laenge!
Nanna, Julle og Stine
Som altid faldt vi tidligt i soevn, men vi skulle ud paa guidet tur kl 8.00 sharp naeste morgen, saa det var ogsaa fint nok.
For en gangs skyld var vores guider der til tiden (vi er ellers efterhaanden ved at vaere vandt til African Time, for det er bestemt ikke kotume at komme til tiden her) saa efter at have faaet en kort breefing om skovens forskellige dyr og naturparkens historie, begav vi os afsted.
Det var en rigtig fin tur, vi saa en masse aber og hjorte (guiden blev meget begejstret hver gang vi saa en ny hjort/gazelle - for det er aabenbart ikke ofte man er saa heldig! Naennede ikke at fortaelle ham, at det ikke imponerede saa meget, eftersom at vi har dem i baghaven derhjemme i danmark ...), smagte vilde frugter og saa en masse flotte sommerfulgle!
Efter fire timers trave-tur naaede vi tilbage til vores hus, og vi var alle godt udmattede, efter de haarde, aktive uger vi lige havde haft i Uganda! Saa vi slappede af og gik i bad, spiste frokost og fik pakket vores ting sammen, inden taxaen kom og hentede os, saa vi kunne tage bussen tilbage til Nairobi.
Der ankom vi saa loerdag morgen kl 6 .. Hotelvaerelset kunne vi ikke faa foer kl 10, saa vi satte os ind i restauranten og fik morgenmad, gik lidt paa netcafe og da klokken endelig blev ti loeb vi op i seng.
Vi var nemlig noedt til at vaere super udhvilede, for loerdag aften skulle vi paa Seven - Nairobi's mest laekre seafood restaurant! saa efter at have faaet middagslur, dressede vi alle op og tog afsted!
Og Mmmmmmm hvor var det laekkert! vi bestilte en platte til tre, med overflod af forskellig seafood. Og vi fik dessert og drinks og hvidvin - saa man kan vel sige at vi fik sagt ordentligt farvel til vores snart forhenvaerende hjemby!
I dag er der lige nogle ting vi skal have ordnet og have helt paa plads, inden vi forlader Nairobi og rejser videre mod Mmmmombasa og Zanzibar!
Vi glaeder os virkelig til den sidste del af rejsen - selvom den er alt for kort - med strand, drinks, sightseeing og masser af afslapning ...
Hav det godt saa laenge!
Nanna, Julle og Stine
fredag den 20. april 2012
OBS
Computerne her er lidt utilregnelige, saa de nyeste indlaeg ligger ikke i rigtig raekkefoelge ...
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
On the Run i Uganda
Efter den (for nogle mere end for andre...) haarde omgang toemmermaend, tog vi med John, Abbey, Marjon og Amon ind til Jinja, for at lede efter en shuttle til Mbale lidt laengere nordoest. Efter at have pruttet om prisen og ventet en times tid paa afgang, koerte vi endelig! Bussen var fuldt pakket (det er virkelig noget de afrikanere kan, det maa man give dem - bussen var maaske bygget til at have 9 passagerer, men der skulle altsaa klemmes mindst 10 mere ind PLUS alle vores store backpacker rygsaekke, en baby og en masse poser korn paa taget). Efter ankomst til Mbale efterlod vi drengene og Abbey paa en pub, og fandt sammen med Marion en taxa mod Sipi Falls.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Rundrejsen starter
Fredag tog vi som sagt afsked med Flomina og den slum vi har kaldt vores hjem igennem 3 maaneder! Dette var selvfoelgelig ikke helt sjovt men vi havde blod paa taenderne for nye eventyr.
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Riverrafting,Mountainbiking og fest!
Saa blev det torsdag,og endelig blev det tid til den laenge ventede riverrafting!! Vi var allesammen helt faerdige i kroppen efter onsdagens kajak,men vi glaedede os for meget til at tage os af det. Vi stod op kl. 8, og klokken 9 ankom resten af vores baadcrew: en kvinde midt i 20"erne fra Colorado, to gutter, Jason og Blake, fra Australienog, os tre toeser fra Danmark, og saa vores seje Indiske guide, Roobie (udtales med indisk accent!). Da alle de andre var crazy,og retvilde, var der lagt optil noget af en tur. Vi startede med at oeve fald paa stille vand, hvorefter vi lagde ud med to vandfald i streg - heldigvis vaeltede baaden ikke her! Alt i alt havde vi 8 rapids (vandfald) som alle var ret vilde -ogvi maatte da ogsaa flere gange ud af baaden,fordi den vaeltede rundt. For Julie(som sjovt nok ALTID kommer til skade) var det en mindre sjov oplevelse,i det hun ikke formaaede at klamre sig til baaden,og derfor blev suget ned paa bunden "og saa doeden i oejnene". Stine og jeg var lidt staerkere, saa vi fastholdt vores greb i baaden hver gang,og undgik disse ubehagelige oplevelser. Men gud hvor var det altsaa herre fedt!!!!!!!!!!!!! Efter 5 timer paa Nilen, og et par solskoldninger rigere, var det tid til lidt mad, inden turen gik hjem til sovesalen og afslapningen igen. Denne dag gik vi tidligt i seng,da vi dagen efter skulle op og mountainbike!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
fredag den 6. april 2012
African Mama, farvel og store rejsedag
Vores afrikanske familie nr. 2
Som sagt blev julle og jeg 'smidt' ud, af vores sidste hostmom saa efter lidt besvaer fra organisationens side (de var vist ret utilfredse med den korte varsel) fik vi en ny familie!
Vi kom til at bo hos Mama Roby - indbegrebet af 'the african mom', hjemmegaaende, med store hofter, flettet haar og afrikansk accent - deres 13 aarige datter og far Steve (den bedre udgave af en afrikansk mand) i Umoja, taet paa Nanna!
I forhold til vores tidligere hjem, var dette himlen. Altid pinligt rent (strengt forbudt at gaa ind med beskidte Flomina-foedder!!), maden serveret og en househelp som tog opvasken.
Derfor var det dog ogsaa lidt svaert at vende sig til, at der hele tiden var nogen der ville snakke - for foer havde vi jo vaeret alene hele tiden.
Men de var rigtig rare mennesker, som tog sig virkelig godt af os i noedens stund!
I dag sagde vi farvel til alle boernene paa boernehjemmet - det var virkelig svaert, vi sidder alle med foelelsen af at svigte dem, naar vi lader dem blive i slummen, mens vi tager videre og lever det vilde liv. Men vi har givet dem tre maaneder med al den kaerlighed de havde plads til, og soerget for at de alle fire kommer i skole om en maaned, saa det maa vaere vores troest. Jeg maatte lige gemme mig i babyernes vaerelse for at toere taarerne vaek, og selv Julle graed en lille smule paa vej hjem i bussen (sig ikke at jeg har sladret, saa slaar hun mig ihjel..)
Om tre timer tager vi en lille bus til Kisumu, hvor vi slapper til paa mandag. Og saa begynder eventyret ellers i Uganda!
Naar vi engang kan komme paa nettet igen, lover vi at skrive om alt det vi faar oplevet det naest stykke tid!
Hav det godt derhjemme!
Nanna, Julie og Stine
Som sagt blev julle og jeg 'smidt' ud, af vores sidste hostmom saa efter lidt besvaer fra organisationens side (de var vist ret utilfredse med den korte varsel) fik vi en ny familie!
Vi kom til at bo hos Mama Roby - indbegrebet af 'the african mom', hjemmegaaende, med store hofter, flettet haar og afrikansk accent - deres 13 aarige datter og far Steve (den bedre udgave af en afrikansk mand) i Umoja, taet paa Nanna!
I forhold til vores tidligere hjem, var dette himlen. Altid pinligt rent (strengt forbudt at gaa ind med beskidte Flomina-foedder!!), maden serveret og en househelp som tog opvasken.
Derfor var det dog ogsaa lidt svaert at vende sig til, at der hele tiden var nogen der ville snakke - for foer havde vi jo vaeret alene hele tiden.
Men de var rigtig rare mennesker, som tog sig virkelig godt af os i noedens stund!
I dag sagde vi farvel til alle boernene paa boernehjemmet - det var virkelig svaert, vi sidder alle med foelelsen af at svigte dem, naar vi lader dem blive i slummen, mens vi tager videre og lever det vilde liv. Men vi har givet dem tre maaneder med al den kaerlighed de havde plads til, og soerget for at de alle fire kommer i skole om en maaned, saa det maa vaere vores troest. Jeg maatte lige gemme mig i babyernes vaerelse for at toere taarerne vaek, og selv Julle graed en lille smule paa vej hjem i bussen (sig ikke at jeg har sladret, saa slaar hun mig ihjel..)
Om tre timer tager vi en lille bus til Kisumu, hvor vi slapper til paa mandag. Og saa begynder eventyret ellers i Uganda!
Naar vi engang kan komme paa nettet igen, lover vi at skrive om alt det vi faar oplevet det naest stykke tid!
Hav det godt derhjemme!
Nanna, Julie og Stine
søndag den 1. april 2012
Saa har de to moedre vaeret paa besoeg (en uge siden nu). De har vaeret her hos os i 2 uger. Den foerste uge fulgte de os paa boernehjemmet og skolen. De elskede alle boernene lige saa hoejt som vi selv goer! De gamle fik set en lille del af vores hverdag - mad, arbejde, klima, omraade og kenya generelt (paa godt og ondt). weekenden gik med en safari i masaai mara. her fik vi set alle dyrene og sov i telte i en rigtig afrikansk lodge. desvaerre vaagnede min mor og jeg op den ene morgen til et kaempe rod. alle vores ting laa spredt u dover gulvet. det viste sig at nogle havde vaeret inde i vores telt imens vi sov og snuppet alle vores penge. da vi fortalte det til guiden blev en stoerre efterforskning igang.. ved morgenbordet kom de og fortalte at de havde fundet synderen - hvorefter vi saa en ung mand blive taevet af hele crewet. en meget ubehagelig oplevelse som isaer fik min mor til at give efter. dette er dog desvaerre hverdagen hernede og som tidligere fortalt har vi oplevet det paa boernehjem osv ogsaa. naa men vi haaber at det er den egentlige tyv der blev 'doemt' og at de ikke bare skulle finde en syndebuk for tyveriet ..
Ellers maa det siges at vaere en vellykket safari. Den sidste uge gik med besoeg i en giraf park hvor man kunne fodre og kysse girafferne, besoeg paa et elefant/naesehorn-hjem og en masse shopping. her maa det lige naevnes at begge moedre maatte pakke kufferterne om flere gange for at de praecis kunne have de 30 der og 7 i haandbagagen (okay stine og jeg bidragede da ogsaa med lidt nye ting til oppakningen.....)
Det Stine og jeg isaer noed var en uge med mors pung og dertil laaaaekre mad!! Den ene aften var vi paa Carnivore. Deres slogan siger alt: A beast of a feast! Konceptet er at du har et flag paa bordet, saa laenge det er oppe bliver de ved med at bringe dig koed. Her kan vi naevne struds, krokodille, tyrenosser og en masse andet koed. Da koed ellers ikke er laekkert hernede er vi alle 3 naesten blevet vegetarer - men for satan hvor vi tog revanche denne aften! Der blev spist til den helt store guldmedalje og Jette og Yvonne gav op 2 timer foer os andre (saa kan man se hvem der er vandt til god mad og hvem der er vandt til afrikansk..)
Naa men ellers fik vi godt med laekre drinks, tapas, italiensk og et udsoegt maaltid paa Kenyas fineste fiskested Seven Seas. Her fik vi den store fiske platte med hummer, kongerejer og alt hvad hjertet begaerer - MUMS! Vi har da ogsaa besoegt dette sted efterfoelgende. Deres afrejse dag valgte vi at tage hen og spise laekker dessert og drikke drinks til maven ikke kunne mere. Nanna og jeg sluttede ogsaa Kenya af med hummer, oesters og moet champagne (gratis - ikke daarligt!).
Men at have dem her var dejligt og det er rart at nogle derhjemme har oplevet lidt af hvad vi gaar og laver. Mange ting er som sagt svaere at haandtere, saa det er vigtigt at kunne dele det med andre end kun hinanden. Livet er haardt her og man oplever elendighed og fattigdom hver dag. Vores oekonomiske bidrag bliver bl.a. at vi sender vores 4 smaa skoenne drenge i skole! Projektet er svaert fordi alt hernede er saa korrupt og man kan ikke vaere sikre paa hvor ens penge ender. Det skal dog ikke stoppe os og vi er igang med lave aftaler direkte med skoler og transport.
Jeg vil ogsaa sende en stor tak til alle jer der har bidraget med noget til ungerne. De gamle havde kufferten fyldt med legetoej, sko og ting der bare goer en kaempe forskel hernede. Saa ja tak for jeres indsats - tingene har helt sikkert skabt kaempe lykke!
Som fortalt saa mange gange rejser vi videre paa fredag. Det bliver super dejligt at kunne bestemme selv og bare opleve saa meget som muligt. Dog bliver det svaert at sige farvel til vores boern. De er blevet en del af os og isaer de 4 drenge er blevet vores broedre! Men et farvel her betyder velkommen til et helt nyt eventyr - saa vi maa bare huske paa at vi har givet dem hvad vi kunne i disse 3 maaneder!
Afskedsceremoni og Uganda!
Nu er det over 3 uger siden hold nummer 2 af moedre kom til Afrika! Og hold op hvor tiden flyver afsted. Personligt havde jeg to uger, mens de var her, hvor der ikke skete det store. Men lidt fik jeg da alligevel oplevet!
I den foerste uger hvor moedrene var her, hyggede vi allesammen paa boernehjemme, hvilket var rigtig hyggeligt.
I weekenden var jeg saa i byen med Yvonne(min roomie), og en masse andre volentoere og afrikanske venner. Igen var det sjovt - men intet slaar byen i Danmark! Soendag viste Yvonne og jeg (med mange toemmermaend, isaer fra yvonnes side) masaii-markedet til vores nye japanske venner, Mizuki og Yumi, og ellers slappede vi bare af og noed at vaere til.
Ugen efter, var Julie og Stine med deres moedre paa safari og paa laekkert hotel, saa jeg havde overtaget en del af stines engelsktimer og havde dermed debut som engelsklaere - dette syntes jeg var en meget afslappende affaere eftersom at eleverne bare skulle laese en tekst hoejt, og svare paa spoergsmaal. To af dagene var jeg med familien Danmark paa tur, og en af dagene var jeg syg. Saa reelt havde jeg kun 2 rigtige arbejdsdage, hvilket yvonne nok var lidt traet af, eftersom hun saa skulle vaere alene paa Flomina.
Nu er moedrene saa taget hjem, og en uge mere er allerede gaaet. Dette betyder at der kun er 5 dage til vi siger farvel til Umoja, Kayole og Donholm, og hej til Uganda, riverrafting, vandreture og mountainbiking! dette vil jeg uddybe senere.
Vores farvel med Kenyas slum, betoed ogsaa en afsked med brown hill school, hvor vi nu igennem 2 maaneder har undervist. Denne afsked tog vi fredag, hvor alle laererne og eleverne havde arrangeret en 2 timers ceremoni. Denne ceremoni blev indledt med en boen, hvorefter en representant fra hver klasse rejste sig for at sige tak for to gode maaneder med sved paa panden i PE osv. Merci, som var repraesentant for form 1, som vi primaert havde undervist, fik taare i oejnene, og maatte senere bukke under for taarene der pressede paa. Det er vildt at taenke paa at vi har gjort saadan et stort indtryk paa (nogle af) eleverne paa saa kort tid! Herefter var det vores tur til at fortaelle hvor glade vi havde vaeret for at undervise dem, hvor dygtige de var, og at de skulle blive ved med at nyde at laere for det var en vigtig del af livet. Saa blev det laerenes tur til at holde tale - 1 tale pr. laere, og her blev der ikke holdt igen med velsignelser, taksigelser, og selvfoelgelig deres aergrelse af at miste brown hills top score, Nanna - for hvordan skal de saa nogensinde kunne score maal igen? ;)
Herefter fik vi hver en gave, som blev overrakt som var vi praesidenter. Alt dette var en meget surrealistisk oplevelse, i og med vi kun havde vaeret der i 2 maaneder i nogle timer om ugen, men det viser ogsaa bare hvor meget de havde brug for os da vi kom, i og med det var en helt ny opstartet skole! Men super fedt at faa at vide at de har sat pris paa os og det arbejde vi har lavet der - det kan kun varme indvendigt.
naeste uge skal vi bruge paa at faa de sidste detaljer om Uganda paa plads, samt faa sagt farvel til alle de mennesker som vi har moedti Kenya, inkl. alle boernene paa boernehjemme, og de andre volentoere. Det bliver rigtig trist, men samtidig meget dejligt at komme ud og faa en luft forandring.
Paa fredag gaar turen saa mod Uganda. Men foerst har vi et stop i Kisumu, som er en af kenyas stoerre byer. Her skal vi tilbringe weekenden sammen med Yvonne, Sveinn og Yumi (3 andre volentoere). Vi skal feste, fordi det skulle vaere en fed fest by! ;) herefter fortsaetter vi til Kakamega regnskov paa egen haand. Dette er Kenyas eneste oprindelige gamle og tilbagevaerende regnskov, som isaer er kendt for et rigt fugle- og insektliv. Her er planerne at vi vil leje en guide og opleve noget regnskov paa taet hold, hvilket vi ser rigtig meget frem til. Her vil vi bruge omkring 2-3 dage.
Efter regnskovsbesoeget gaar Turen for alvor til Uganda. Foerste stop og Jinja, som er den by, som omkranser Nilens udspring. Her er planen at vi vil opholde os i ca en uge, afhaengigt af hvor mange hviledage vi har behov for - for her skal de fysiske kraefter efter 3 maaneder uden sport virkelig saettes paa proeve. Vi har planl;agt at vi her vi ud og vandre langs nilens udspring (1-2 dage), koere en guidet mountainbiketur ogsaa i omraadet omkring Nilens udspring, da der skulle vaere nogle flotte vandfald, og generelt en flot natur. Herudover skal vi riverrafte, og de modige skal ogsaa bungijumpe! Det bliver simpelthen saa vildt!
Tilsidst har vi planer om at tage til Mount Elgon, som ligger paa graensen mellem Kenya og Uganda. Her har de nogle flotte vandfald, Sipi falls, som vi har planer om at se ved hjaelp af en god gaatur i 1-2 dage. Herefter gaar tures tilbage til Nairobi, hvor vi lige har en overnatning til at restituere paa, foer vi tager kystbussen mod mombasa, og hermed ogsaa Tiwi-beach og Diana Beach. Her vil vi opholde os i en lille uge, hvorefter vi haaber paa at faa raad til at sejle i en lille Dhow (en gammel fiskerbaad, som kan lejes langs kysten) til Zanzibar, hvor vi saa vil opholde os det sidste stykke tid af vores lange og svedige eventyr!
alt i alt glaeder vi os vildt meget - men det kan i jo naesten hoere!
haaber i nyder foraaret hjemme i Danmark. Her er regntiden endnu ikke sat ind, saa vi har det stadig meget var,t og stoevet!
Nanna og co
I den foerste uger hvor moedrene var her, hyggede vi allesammen paa boernehjemme, hvilket var rigtig hyggeligt.
I weekenden var jeg saa i byen med Yvonne(min roomie), og en masse andre volentoere og afrikanske venner. Igen var det sjovt - men intet slaar byen i Danmark! Soendag viste Yvonne og jeg (med mange toemmermaend, isaer fra yvonnes side) masaii-markedet til vores nye japanske venner, Mizuki og Yumi, og ellers slappede vi bare af og noed at vaere til.
Ugen efter, var Julie og Stine med deres moedre paa safari og paa laekkert hotel, saa jeg havde overtaget en del af stines engelsktimer og havde dermed debut som engelsklaere - dette syntes jeg var en meget afslappende affaere eftersom at eleverne bare skulle laese en tekst hoejt, og svare paa spoergsmaal. To af dagene var jeg med familien Danmark paa tur, og en af dagene var jeg syg. Saa reelt havde jeg kun 2 rigtige arbejdsdage, hvilket yvonne nok var lidt traet af, eftersom hun saa skulle vaere alene paa Flomina.
Nu er moedrene saa taget hjem, og en uge mere er allerede gaaet. Dette betyder at der kun er 5 dage til vi siger farvel til Umoja, Kayole og Donholm, og hej til Uganda, riverrafting, vandreture og mountainbiking! dette vil jeg uddybe senere.
Vores farvel med Kenyas slum, betoed ogsaa en afsked med brown hill school, hvor vi nu igennem 2 maaneder har undervist. Denne afsked tog vi fredag, hvor alle laererne og eleverne havde arrangeret en 2 timers ceremoni. Denne ceremoni blev indledt med en boen, hvorefter en representant fra hver klasse rejste sig for at sige tak for to gode maaneder med sved paa panden i PE osv. Merci, som var repraesentant for form 1, som vi primaert havde undervist, fik taare i oejnene, og maatte senere bukke under for taarene der pressede paa. Det er vildt at taenke paa at vi har gjort saadan et stort indtryk paa (nogle af) eleverne paa saa kort tid! Herefter var det vores tur til at fortaelle hvor glade vi havde vaeret for at undervise dem, hvor dygtige de var, og at de skulle blive ved med at nyde at laere for det var en vigtig del af livet. Saa blev det laerenes tur til at holde tale - 1 tale pr. laere, og her blev der ikke holdt igen med velsignelser, taksigelser, og selvfoelgelig deres aergrelse af at miste brown hills top score, Nanna - for hvordan skal de saa nogensinde kunne score maal igen? ;)
Herefter fik vi hver en gave, som blev overrakt som var vi praesidenter. Alt dette var en meget surrealistisk oplevelse, i og med vi kun havde vaeret der i 2 maaneder i nogle timer om ugen, men det viser ogsaa bare hvor meget de havde brug for os da vi kom, i og med det var en helt ny opstartet skole! Men super fedt at faa at vide at de har sat pris paa os og det arbejde vi har lavet der - det kan kun varme indvendigt.
naeste uge skal vi bruge paa at faa de sidste detaljer om Uganda paa plads, samt faa sagt farvel til alle de mennesker som vi har moedti Kenya, inkl. alle boernene paa boernehjemme, og de andre volentoere. Det bliver rigtig trist, men samtidig meget dejligt at komme ud og faa en luft forandring.
Paa fredag gaar turen saa mod Uganda. Men foerst har vi et stop i Kisumu, som er en af kenyas stoerre byer. Her skal vi tilbringe weekenden sammen med Yvonne, Sveinn og Yumi (3 andre volentoere). Vi skal feste, fordi det skulle vaere en fed fest by! ;) herefter fortsaetter vi til Kakamega regnskov paa egen haand. Dette er Kenyas eneste oprindelige gamle og tilbagevaerende regnskov, som isaer er kendt for et rigt fugle- og insektliv. Her er planerne at vi vil leje en guide og opleve noget regnskov paa taet hold, hvilket vi ser rigtig meget frem til. Her vil vi bruge omkring 2-3 dage.
Efter regnskovsbesoeget gaar Turen for alvor til Uganda. Foerste stop og Jinja, som er den by, som omkranser Nilens udspring. Her er planen at vi vil opholde os i ca en uge, afhaengigt af hvor mange hviledage vi har behov for - for her skal de fysiske kraefter efter 3 maaneder uden sport virkelig saettes paa proeve. Vi har planl;agt at vi her vi ud og vandre langs nilens udspring (1-2 dage), koere en guidet mountainbiketur ogsaa i omraadet omkring Nilens udspring, da der skulle vaere nogle flotte vandfald, og generelt en flot natur. Herudover skal vi riverrafte, og de modige skal ogsaa bungijumpe! Det bliver simpelthen saa vildt!
Tilsidst har vi planer om at tage til Mount Elgon, som ligger paa graensen mellem Kenya og Uganda. Her har de nogle flotte vandfald, Sipi falls, som vi har planer om at se ved hjaelp af en god gaatur i 1-2 dage. Herefter gaar tures tilbage til Nairobi, hvor vi lige har en overnatning til at restituere paa, foer vi tager kystbussen mod mombasa, og hermed ogsaa Tiwi-beach og Diana Beach. Her vil vi opholde os i en lille uge, hvorefter vi haaber paa at faa raad til at sejle i en lille Dhow (en gammel fiskerbaad, som kan lejes langs kysten) til Zanzibar, hvor vi saa vil opholde os det sidste stykke tid af vores lange og svedige eventyr!
alt i alt glaeder vi os vildt meget - men det kan i jo naesten hoere!
haaber i nyder foraaret hjemme i Danmark. Her er regntiden endnu ikke sat ind, saa vi har det stadig meget var,t og stoevet!
Nanna og co
lørdag den 10. marts 2012
Afrika, so far
Nu er de to foerste maaneder gaaet. Paa nogle omraader meget rart, forklaring foelger..
Naa men tankerne om opholdet og rejsen hjemmefra loed jo meget paa hvilke forhold vi skulle leve under. Vi forestillede os en lille landsby hvor det primitive ville dominere. Vand skulle hentes i floden og menuen stod paa majsgroed morgen, middag og aften. Denne ide viste sig at beskrive masai familierne ret godt. Heligvis (fristes man til at sige) blev dette ikke helt vores hverdag. Stine og jeg bor i Dornholm i et betonhus og har en cyber lige om hjoernet. Nanna bor i Umoja i en lille lejlighed med hele familien afrika og volontoer fra Oestrig. Alt dette lyder som saadan fint nok - men skal bare lige tage med at Soweto (der hvor vi arbejder) er afrikas 2 stoerste slum.. og det kan man altsaa maerke med hensyn til skrald, beboelse osv.
Som i nok har bemaerket er vi ikke just vilde med maden her. Til morgenmad har vi faaet charmet os til (kage-hvidt) toastbroed - virkelig priviligeret hernede. Jeg har dog koebt havregryn da det andet simpelthen ikke maetter, havde aldrig troet at jeg skulle synes at det var laekkert?!
Frokost paa projektet bestaar af Ugali (mel + vand kogt til masse) gerne krydret med beskidte tallekener og en boejet ske (som os mzunguer har faaet lov at bruge i stedet for haenderne). Hvis man er heldig foelger ogsaa en omgang boenner eller kaal. Til aften faar Nanna igan Ugali, dog med noget de kalder spinat (eller kaal) til - ja kom ikke og sig at de ikke spiser varieret i afrika.. Vi er ofte alene til sent (Vye studerer) saa vi staar selv for maden. Dette kan ende ud i alt fra ris med boenner til pasta med boenner.. I DK har jeg aldrig spist en boenne, men her er det bare den eneste mulighed. Men en ting er sikkert: naar jeg kommer til dk igen skal min protein komme fra en laekker grillet boef!!!
Tilbage til tankerne om Afrika.I nannas lejlighed har de et bad og nogle gange er der faktisk rindende vand (virkelig luksus). I begge vores hjem har vi rigtige toiletter. Disse skal dog fyldes med haandkraft (hvilket kan vaere problematisk hvis man ikke liiige har vand den dag). Hos os bliver nogle beholdere fyldt op 1 gang ugentligt. Dette skal saa holde til toejvask, bad, toilet, madlavning osv. Som i saa kan forestille jer maa man virkelig spare - eller undvaere sidst paa ugen. Disse ting er ikke noget at brokke sig over. Men HOLD OP hvor er det laekkert med et bad naar vi er paa hotel eller lign. Langt haar er bare ikke praktisk i afrika.
Hjemmefra hoerte vi meget om hvor gaestfrie de alle sammen er. Dette er helt sikkert fakta. Flomina-folkene velsigner os som om vi var sendt fra himlen. Folk paa gaden vil giftes eller vaere bedstevenner. Vildt anstrengende ikke at kunne gaa alene... men det maa man jo tage med.
Senere idag kommer min og stines mor. Vye har givet lov til at de bor her den foerste uge (anden uge skal vi paa safari og ellers bo paa luksushotel i byen). Det er super paent af hende - men generelt har vi haft lidt problemer med hende.. Konsekvent glemmer hun at handle, hvilket resulterer i at man skal op foer 6 for at koebe broed eller lign... Vi saetter ikke store krav, men det virker som om hun er overrasket over at vi spiser og drikker? Jeg forstaar ikke hvorfor man tager 3 frivillige ind uden at goere sig overvejelser om man har tid/raad/lyst til dette.
Vores vaerelse bestaar af en koejeseng der hver gang stine bevaeger sig medvirker et mindre jordskaelv for mig i underkoejen. Vi har en gammel boerneseng hvor vores taskerod faar frit loeb (ligner til tider mit danske vaerelse paa en daarlig dag..) Resten af det lille rum gaar til saekke med tomme flaske. Dum som jeg aabenbart er spurgte jeg om vi ikke kunne komme af med dem paa en maade. Hun svarede ved at grine af mig of sige at det her er sgu da afrika. Om de beholder dem resten af livet ved jeg ikke, men faktum er at de stadig fylder 50% af vores rum.
En anden ting om afrika er at de er sorte (surprise). Dette er intet problem for os, og vi foeler os ikke udenfor. Problemet er at de ikke er super vandt til hvide og gaar mere eller mindre amok over os. Husker ikke hvor mange der ville giftes og ikke helt godtager et nej.. Det har resulteret i at vi nu alle sammen har en forlovet dehjemme (de fleste tror paa det). Boern paa gaden raaber hvordan vi har det eller kalder os mzunguer (hvide). Moedre tvinger deres boern til at sige hej - for det er aabenbart sejt at have givet os haanden. Isaer nanna og jeg er traette af opmaerksomhed - ofte ignorerer man alt omkring sig. Stine tager dog stadig en del samtaler. Hendes moralske side siger at vi skal vise danskere fra deres gode side.... Paa dette punkt kan jeg altsaa bare ikke helt foelge med, det er simpelthen for belastende i laengden.
Ideen om afrika holdt heller ikke helt stik.. Boernehjemmet er bestyret af en 22aarig mand (dreng). Han har slet ikke erfaring nok til at kunne bestyre paa denne maade. Han, og de andre paa hjemmet, er dog glade for os - men tingene skal goeres paa deres maade. F.eks. fatter jeg ikke at man efter toejvask ligger det paa jorden, for saa at lade hele farmens dyr rende rundt i det. Saa kan det sgu da vaere ligemeget med at vaske. Og tro mig: med 50 boern er der mere end nok i forvejen.
Naa men David kan vi ikke rokke meget ved, selvom jeg dog har proevet at snakke problemer flere gange. Dette ender dog i skaenderi - og det orker jeg bare ikke mere. Har laert ikke at blande mig for meget nu.
Men selvom det hele lyder negativt saa er her altsaa helt fantastisk - er saa glad for denne oplevelse. Boernene (isaer de 4 smaa drenge) kommer helt sikkert med hjem i vores kufferter. Den ene baby, Poul, gik som tidligere fortalt bort (lungebetaendelse). Det var haardt og vi savner vores eneste drengebaby. Anita som kom ind for nogle uger siden er nu ogsaa vaek. Hun afsoner sin mors straef for at have efterladt hende, med hende i faengslet. Saa forkert: hun burde vaere hos os og faa den kaerlighed hun fortjener. Der kommer heller ikke til at vaere nogen form for begravelse for Poul. Hjemmet har ikke raad til at 'goere det paa den rigtige maade' og derfor har regeringen taget ham. Uden et farvel eller noget, igen her forstaar jeg det ikke. Hans eneste familie er boernehjemmet - ogsaa kan de ikke sige ordentligt farvel til ham. Helt latterligt!
Resten af babyerne laa med malaria og vi fik at vide at de ikke ville komme tilbage. Heldigvis er de tilbage og vi nyder at tage os af dem.
Ellers saa bruger vi meget tid paa skolen. Nanna og jeg havde eksamen i biologi igaar. Ret vildt at faa lov til at styre det i en highschool (nogle af eleverne er faktisk aeldre end mig....) I P.E faar vi dem til at svede - og i torsdags havde i arrangeret en stor fodboldkamp imod den store og meget rigere skole i omraadet. Det var virkelig en kamp om aere, og selvfoelgelig vandt vi (med maal scoret af Nanna!). Er ikke i tvivl over at denne oplevelse vil leve laenge i eleverne.
Men ja vi har det som sagt godt. De her to maaneder har staaet paa mange udfordringer for os - men det er helt klart meget laererigt. Dog glaeder vi os til at skulle ud og opleve. Specielt er Uganda i tankerne ligenu. Vi har besluttet at koebe et telt og campere hvor det nu er muligt! Alle (de penge vi nok ikke helt har) skal bruges paa oplevelser. Det bliver, unskyld mit sprog, pisse hamrende fedt!!!
Haaber ikke kulden tager livet af jer derhjemme! Her nyder vi stadig de 30 grader :)
julie og co
Naa men tankerne om opholdet og rejsen hjemmefra loed jo meget paa hvilke forhold vi skulle leve under. Vi forestillede os en lille landsby hvor det primitive ville dominere. Vand skulle hentes i floden og menuen stod paa majsgroed morgen, middag og aften. Denne ide viste sig at beskrive masai familierne ret godt. Heligvis (fristes man til at sige) blev dette ikke helt vores hverdag. Stine og jeg bor i Dornholm i et betonhus og har en cyber lige om hjoernet. Nanna bor i Umoja i en lille lejlighed med hele familien afrika og volontoer fra Oestrig. Alt dette lyder som saadan fint nok - men skal bare lige tage med at Soweto (der hvor vi arbejder) er afrikas 2 stoerste slum.. og det kan man altsaa maerke med hensyn til skrald, beboelse osv.
Som i nok har bemaerket er vi ikke just vilde med maden her. Til morgenmad har vi faaet charmet os til (kage-hvidt) toastbroed - virkelig priviligeret hernede. Jeg har dog koebt havregryn da det andet simpelthen ikke maetter, havde aldrig troet at jeg skulle synes at det var laekkert?!
Frokost paa projektet bestaar af Ugali (mel + vand kogt til masse) gerne krydret med beskidte tallekener og en boejet ske (som os mzunguer har faaet lov at bruge i stedet for haenderne). Hvis man er heldig foelger ogsaa en omgang boenner eller kaal. Til aften faar Nanna igan Ugali, dog med noget de kalder spinat (eller kaal) til - ja kom ikke og sig at de ikke spiser varieret i afrika.. Vi er ofte alene til sent (Vye studerer) saa vi staar selv for maden. Dette kan ende ud i alt fra ris med boenner til pasta med boenner.. I DK har jeg aldrig spist en boenne, men her er det bare den eneste mulighed. Men en ting er sikkert: naar jeg kommer til dk igen skal min protein komme fra en laekker grillet boef!!!
Tilbage til tankerne om Afrika.I nannas lejlighed har de et bad og nogle gange er der faktisk rindende vand (virkelig luksus). I begge vores hjem har vi rigtige toiletter. Disse skal dog fyldes med haandkraft (hvilket kan vaere problematisk hvis man ikke liiige har vand den dag). Hos os bliver nogle beholdere fyldt op 1 gang ugentligt. Dette skal saa holde til toejvask, bad, toilet, madlavning osv. Som i saa kan forestille jer maa man virkelig spare - eller undvaere sidst paa ugen. Disse ting er ikke noget at brokke sig over. Men HOLD OP hvor er det laekkert med et bad naar vi er paa hotel eller lign. Langt haar er bare ikke praktisk i afrika.
Hjemmefra hoerte vi meget om hvor gaestfrie de alle sammen er. Dette er helt sikkert fakta. Flomina-folkene velsigner os som om vi var sendt fra himlen. Folk paa gaden vil giftes eller vaere bedstevenner. Vildt anstrengende ikke at kunne gaa alene... men det maa man jo tage med.
Senere idag kommer min og stines mor. Vye har givet lov til at de bor her den foerste uge (anden uge skal vi paa safari og ellers bo paa luksushotel i byen). Det er super paent af hende - men generelt har vi haft lidt problemer med hende.. Konsekvent glemmer hun at handle, hvilket resulterer i at man skal op foer 6 for at koebe broed eller lign... Vi saetter ikke store krav, men det virker som om hun er overrasket over at vi spiser og drikker? Jeg forstaar ikke hvorfor man tager 3 frivillige ind uden at goere sig overvejelser om man har tid/raad/lyst til dette.
Vores vaerelse bestaar af en koejeseng der hver gang stine bevaeger sig medvirker et mindre jordskaelv for mig i underkoejen. Vi har en gammel boerneseng hvor vores taskerod faar frit loeb (ligner til tider mit danske vaerelse paa en daarlig dag..) Resten af det lille rum gaar til saekke med tomme flaske. Dum som jeg aabenbart er spurgte jeg om vi ikke kunne komme af med dem paa en maade. Hun svarede ved at grine af mig of sige at det her er sgu da afrika. Om de beholder dem resten af livet ved jeg ikke, men faktum er at de stadig fylder 50% af vores rum.
En anden ting om afrika er at de er sorte (surprise). Dette er intet problem for os, og vi foeler os ikke udenfor. Problemet er at de ikke er super vandt til hvide og gaar mere eller mindre amok over os. Husker ikke hvor mange der ville giftes og ikke helt godtager et nej.. Det har resulteret i at vi nu alle sammen har en forlovet dehjemme (de fleste tror paa det). Boern paa gaden raaber hvordan vi har det eller kalder os mzunguer (hvide). Moedre tvinger deres boern til at sige hej - for det er aabenbart sejt at have givet os haanden. Isaer nanna og jeg er traette af opmaerksomhed - ofte ignorerer man alt omkring sig. Stine tager dog stadig en del samtaler. Hendes moralske side siger at vi skal vise danskere fra deres gode side.... Paa dette punkt kan jeg altsaa bare ikke helt foelge med, det er simpelthen for belastende i laengden.
Ideen om afrika holdt heller ikke helt stik.. Boernehjemmet er bestyret af en 22aarig mand (dreng). Han har slet ikke erfaring nok til at kunne bestyre paa denne maade. Han, og de andre paa hjemmet, er dog glade for os - men tingene skal goeres paa deres maade. F.eks. fatter jeg ikke at man efter toejvask ligger det paa jorden, for saa at lade hele farmens dyr rende rundt i det. Saa kan det sgu da vaere ligemeget med at vaske. Og tro mig: med 50 boern er der mere end nok i forvejen.
Naa men David kan vi ikke rokke meget ved, selvom jeg dog har proevet at snakke problemer flere gange. Dette ender dog i skaenderi - og det orker jeg bare ikke mere. Har laert ikke at blande mig for meget nu.
Men selvom det hele lyder negativt saa er her altsaa helt fantastisk - er saa glad for denne oplevelse. Boernene (isaer de 4 smaa drenge) kommer helt sikkert med hjem i vores kufferter. Den ene baby, Poul, gik som tidligere fortalt bort (lungebetaendelse). Det var haardt og vi savner vores eneste drengebaby. Anita som kom ind for nogle uger siden er nu ogsaa vaek. Hun afsoner sin mors straef for at have efterladt hende, med hende i faengslet. Saa forkert: hun burde vaere hos os og faa den kaerlighed hun fortjener. Der kommer heller ikke til at vaere nogen form for begravelse for Poul. Hjemmet har ikke raad til at 'goere det paa den rigtige maade' og derfor har regeringen taget ham. Uden et farvel eller noget, igen her forstaar jeg det ikke. Hans eneste familie er boernehjemmet - ogsaa kan de ikke sige ordentligt farvel til ham. Helt latterligt!
Resten af babyerne laa med malaria og vi fik at vide at de ikke ville komme tilbage. Heldigvis er de tilbage og vi nyder at tage os af dem.
Ellers saa bruger vi meget tid paa skolen. Nanna og jeg havde eksamen i biologi igaar. Ret vildt at faa lov til at styre det i en highschool (nogle af eleverne er faktisk aeldre end mig....) I P.E faar vi dem til at svede - og i torsdags havde i arrangeret en stor fodboldkamp imod den store og meget rigere skole i omraadet. Det var virkelig en kamp om aere, og selvfoelgelig vandt vi (med maal scoret af Nanna!). Er ikke i tvivl over at denne oplevelse vil leve laenge i eleverne.
Men ja vi har det som sagt godt. De her to maaneder har staaet paa mange udfordringer for os - men det er helt klart meget laererigt. Dog glaeder vi os til at skulle ud og opleve. Specielt er Uganda i tankerne ligenu. Vi har besluttet at koebe et telt og campere hvor det nu er muligt! Alle (de penge vi nok ikke helt har) skal bruges paa oplevelser. Det bliver, unskyld mit sprog, pisse hamrende fedt!!!
Haaber ikke kulden tager livet af jer derhjemme! Her nyder vi stadig de 30 grader :)
julie og co
onsdag den 7. marts 2012
Fantastiske ildsjaele i Kibera
Nu er det efterhaanden et stykke tid siden, vi sidst opdaterede bloggen. Siden sidst har vi selvfoelgelig vaeret paa Flomina, undervist og vaeret paa flere ture ind til Nairobi centrum, hvor vi har shoppet alt fra sko til dvd-film og serier (her faas de til 3 kr stk - og du kan faa dem som gaar i biografen i oejeblikket!). Herudover har vi vaeret i Kibera, som var en stor oplevelse for os allesammen. Kibera er, for dem der ikke ved det, afrikas stoerste slum. Derr bor omkrin 1 mio mennesker, og de bor meget taet! ingen af husene af eget toilet, saa naar folk skal, skal de endten betale 5 bob (30 oere) for at laane et toilet, eller goere det i en pose, som senere bliver smidt hvor det nu lige er belejligt - dvs IKKE i skralde spanden! Da folk her ikke har nogle penge, er det kun naar de har raesermave, at de behoever bruge penge paa at gaa paa toilettet, saa i kan selv regne ud hvor mange lorteposer der laa rundt omkring!
Vi blev vist rundt af en kvindelig guide, som er noget naer den sejeste dame vi nogensinde har moedt (mere om det senere). Herudover havde vi en bodyguard, som holdte vores lille kamere, og passede paa os, vores chaffoer, 3 random afrikanere, og to civilklaedte betjente til at foelge bagtrop. Os skulle der i hvertfald ikke ske noget! Naa, men guiden og bodyguarden viste os rundt paa forskellige projekter i Kibera. bl.a. viste de os et vaerksted hvor maend selv producerede perler og andre smykketing ud af diverse dyreknogler, saa de paa denne maade kunne tjene penge til at forsoerge deres familier, i stedet for at begaa kriminalitet, roeverier og overfald. Dette var et super godt projekt, saa selvfoelgelig koebte vi smykke og noegleringe da vi var her!
Saa viste hun os videre paa et lektie sted, hvor Kiberas unge kan komme efter skole og faa hjaelp med lektierne, saa de paa denne maade kan faa en uddannelse og dermed et bedre liv end det de har nu. Dette var et naesten frivilligt projekt, som havde nogle faa sponsore. Da dette sted rummer saa mange unge (op i mod 500 tror vi). En af Kiberas unge har netop faaet et stipendium til Nairobi universitet da han var blandt de 5-10 bedste i hele kenya - dette er sindsygt flot, og beviser ogsaa at dette projekt goer en forskel! Herudover arrangerede de fodboldkampe i weekenden, samtale grupper for unge piger, hvor de kan moede andre unge piger og snakke om smaa og store problemer, og lignende ting!
herudover havde vi en sjov episode: en fuld og skaev mand, kom og sagde til os paa swahili at vi godt kunne tage at skride ud af kibera, for her skulle vi i hvertfald ikke vaere! straks farede vores guide hen til ham og fortalte ham en ting eller to. Her skal det siges, at den eneste grund til at vi kunne faa lov til at gaa rindt i Kibera uden ellers at blive generet var at hun er en ildsjael, som har lagt hele sit liv til at hjaelpe unge med at faa et bedre liv. Hun er derfor en beroemt hed i Kibera, og ingen roer hende! Hun fik ham sat paa plads, efter vores bodyguard og de to civile bejente var traadt frem og havde vidst taender og kloer!
alt i alt var det rigtig fedt og smukt at se at mennesker med saa faa midler formaaede at faa saa meget ud af ingenting. Hele deres liv var dedikeret til Kiberas ungdom, og man kunne se at de virkelig braendte for det. Det var vildt dejligt at faa set denne side af Afrika ogsaa! David, mannegeren fra vores projekt, kunne virkelig laere en ting eller to af disse mennesker.
om soendagen, tog stine, julie og jeg i vandland! Det var et indisk paradis, og der var derfor ingen som kommenterede paa os = vi fik lov til at vaere os selv en helt dag, uden at skulle snakke med nogle afrikanere + vi fik lov til at faa et varmt brusebad!!! (det var saa stines foerste bad siden mombasa, og mit foerste bad siden mine foraeldre tog hjem saa det var tiltraengt!) Dette er et sted vi helt sikkert vil besoege igen, da det var saa dejligt afslappende!
i denne uge, har Julie og jeg primaert forberedt biologieksamen og undervist. Desvaerre er vi blevet indkaldt til moede med vores mannager fordi han ikke er tilfreds med os. Han er der dog aldrig, saa vi er spaendt paa hvad han vil fortaelle os.
paa loerdag kommer det naeste hold moedre. Det skal nok blive skaegt!
de bedste hilsner fra det stadig meget varme og stoevede Kenya.
Stine, Julie og Nanna
Vi blev vist rundt af en kvindelig guide, som er noget naer den sejeste dame vi nogensinde har moedt (mere om det senere). Herudover havde vi en bodyguard, som holdte vores lille kamere, og passede paa os, vores chaffoer, 3 random afrikanere, og to civilklaedte betjente til at foelge bagtrop. Os skulle der i hvertfald ikke ske noget! Naa, men guiden og bodyguarden viste os rundt paa forskellige projekter i Kibera. bl.a. viste de os et vaerksted hvor maend selv producerede perler og andre smykketing ud af diverse dyreknogler, saa de paa denne maade kunne tjene penge til at forsoerge deres familier, i stedet for at begaa kriminalitet, roeverier og overfald. Dette var et super godt projekt, saa selvfoelgelig koebte vi smykke og noegleringe da vi var her!
Saa viste hun os videre paa et lektie sted, hvor Kiberas unge kan komme efter skole og faa hjaelp med lektierne, saa de paa denne maade kan faa en uddannelse og dermed et bedre liv end det de har nu. Dette var et naesten frivilligt projekt, som havde nogle faa sponsore. Da dette sted rummer saa mange unge (op i mod 500 tror vi). En af Kiberas unge har netop faaet et stipendium til Nairobi universitet da han var blandt de 5-10 bedste i hele kenya - dette er sindsygt flot, og beviser ogsaa at dette projekt goer en forskel! Herudover arrangerede de fodboldkampe i weekenden, samtale grupper for unge piger, hvor de kan moede andre unge piger og snakke om smaa og store problemer, og lignende ting!
herudover havde vi en sjov episode: en fuld og skaev mand, kom og sagde til os paa swahili at vi godt kunne tage at skride ud af kibera, for her skulle vi i hvertfald ikke vaere! straks farede vores guide hen til ham og fortalte ham en ting eller to. Her skal det siges, at den eneste grund til at vi kunne faa lov til at gaa rindt i Kibera uden ellers at blive generet var at hun er en ildsjael, som har lagt hele sit liv til at hjaelpe unge med at faa et bedre liv. Hun er derfor en beroemt hed i Kibera, og ingen roer hende! Hun fik ham sat paa plads, efter vores bodyguard og de to civile bejente var traadt frem og havde vidst taender og kloer!
alt i alt var det rigtig fedt og smukt at se at mennesker med saa faa midler formaaede at faa saa meget ud af ingenting. Hele deres liv var dedikeret til Kiberas ungdom, og man kunne se at de virkelig braendte for det. Det var vildt dejligt at faa set denne side af Afrika ogsaa! David, mannegeren fra vores projekt, kunne virkelig laere en ting eller to af disse mennesker.
om soendagen, tog stine, julie og jeg i vandland! Det var et indisk paradis, og der var derfor ingen som kommenterede paa os = vi fik lov til at vaere os selv en helt dag, uden at skulle snakke med nogle afrikanere + vi fik lov til at faa et varmt brusebad!!! (det var saa stines foerste bad siden mombasa, og mit foerste bad siden mine foraeldre tog hjem saa det var tiltraengt!) Dette er et sted vi helt sikkert vil besoege igen, da det var saa dejligt afslappende!
i denne uge, har Julie og jeg primaert forberedt biologieksamen og undervist. Desvaerre er vi blevet indkaldt til moede med vores mannager fordi han ikke er tilfreds med os. Han er der dog aldrig, saa vi er spaendt paa hvad han vil fortaelle os.
paa loerdag kommer det naeste hold moedre. Det skal nok blive skaegt!
de bedste hilsner fra det stadig meget varme og stoevede Kenya.
Stine, Julie og Nanna
mandag den 27. februar 2012
MmmmmMombasa
Home sweet home - eller noget
Saa er vi alle velankommet hjem fra den laekreste uge i Mombasa.
Forrige torsdag tog vi med taetpakkede tasker bussen til Mombasa. Det hele startede ret godt med, at vi var blevet gratis opgraderet til 'luksus' bus med stikkontakt og aircondition! Men vi havde lavet den kaempefejl ikke at reservere pladser, saa jeg blev smidt frem i bussen og fik lov at sidde ved sidden af en (ret saa fyldig, ret saa svedende) afrikansk mand, det samme gjorde Nanna og julle fik lortepladsen nede paa bagerste raekke, omringet af nysgerrige afrikanere.
Efter at have overlevet den 7 timer lange koeretur, blev vi hentet i taxi og koert til vores hotel.
- Og hvor blev vi glade da vi ankom! der var stor (saadan da) laekker pool uden for, og vores lejlighed var Hilton, i forhold til vores hjem i Umodja og Donholm. Der var aircondition, spisebord, ordentlige senge, skabe med boejler (hvem skulle have troet at det var noegt at det man ville komme til at savne) og et bad!! Dog var vi blevet lovet en ovn (og havde dermed allerede lavet madplan for hele ugen, men mad vi bestemt ikke kan lave paa vores trankia derhjemme) men der var ingen ovn (!!) saa et oejeblik blev vi ret deprimerede. Ovnen havde vaeret et af vores hoejdepunkter ved turen, foer vi tog afsted.
Men det laekre vejr og vores balkon lige ud til poolen fik os i godt humoer igen.
Foerste dag spenderede vi ved poolen - (nogen .. mig) blev selvfoelgelig skoldet, selvom nogen (kloge mor-julie) havde bedt en tage solcreme paa! saa jeg laa i skyggen de fleste andre dage.
Soendag tog vi en matatu til en strand lidt vaek, og fik efter en serioes omgang forhandlinger lejet en vandcykel i to timer, med guide for 1000 Ksh (hele 80 Dkkr ....!). Julie holdte et soepindsvin - og er vist stadig ret stolt over det - vi badede fra baaden, og vores guide ("Moses - just like in the Bible" praesenterede han sig) brugte det meste af turen paa at synge afrikanske reggae sange for os.
Da de to timer var ovre tog vi, godt stegte, matatuen tilbage til hotellet hvot vi resten af dagen slappede af ved poolen.
Mandag aften (saadan cirka - dagene flyder lidt sammen naar man ikke laver andet end at ligge ved stranden, ved poolen eller handle) bestemte vi os for at spise middag paa den strand, taet paa vores hotel.
Saa ved en otte tiden sad vi ved et lille traebord, paa stranden, under stjernerne, med et stearinlys og spiste friskfangede hummere og drak juice af en kokosnoed! (De smagte ret grimt, men pynter ligesom endnu mere paa billedet). Lige der floej tankerne lidt vaek fra boernehjem og dumme chefer, og det var faktisk lidt fatastisk at bo i Afrika.
De andre dage laa vi enten ved poolen og stegte, eller paa stranden og noed udsigen over det turkise hav, de hoeje palmer, det hvide sand og de flotte sorte maend der loeb op og ned af stranden og traenede ...... Igen, MmmmmMombasa.
Og selvfoelgelig lavede vi herre laekker mad! Paa den uge fik vi cirka spist 3 kg pandekager, bagt 800 fladbroed (vi maatte jo improvisere uden ovnen) og 5 glas nutella.
Torsdag mogen tog Nanna bussen hjem, da hun skulle paa safari med familien dagen efter, men Julie og jeg blev en halv dag mere, og fik lige nydt det sidste badning/solning.
Kl. halv fire blev vi igen hentet af taxaen, som satte os af ved bustationen.
Yeah right .... Han havde aabenbart sat os af det forkerte sted. Godt nok var der masser af busser, masser af bus selskaber og MASSER af mennesker, bare ikke de menesker vi skulle snakke med. Saa julle og jeg pannikkede vist en lille smule (hvilket endte i vores foerste rigtige skaenderi - grimme ord blev mumlet, tror jeg).
Men efter adskillige noedkald til vores ven i Nairobi, fik vi fat paa en soed mand som hjalp os ind i en tuk tuk, og fik koert os til det rigtige sted - klokken fem minutter i afgang!
Som beloenning fik han en sodavand, og saa hoppede vi hurtigt ind i bussen. Heldigvis havde vi faaet reserveret pladser denne gang, saa turen hjem gik lidt lettere (selvom den tog dobbelt saa lang tid - ingen aner hvorfor, der var ingen trafik...).
Saa nu naar vi igen er hjemme i Donholm/Umodja er det igen igang med vores afrikanske hverdag (+ slankekur....).
Haaber alle har det godt!
Nanna, Julie & Stine!
Saa er vi alle velankommet hjem fra den laekreste uge i Mombasa.
Forrige torsdag tog vi med taetpakkede tasker bussen til Mombasa. Det hele startede ret godt med, at vi var blevet gratis opgraderet til 'luksus' bus med stikkontakt og aircondition! Men vi havde lavet den kaempefejl ikke at reservere pladser, saa jeg blev smidt frem i bussen og fik lov at sidde ved sidden af en (ret saa fyldig, ret saa svedende) afrikansk mand, det samme gjorde Nanna og julle fik lortepladsen nede paa bagerste raekke, omringet af nysgerrige afrikanere.
Efter at have overlevet den 7 timer lange koeretur, blev vi hentet i taxi og koert til vores hotel.
- Og hvor blev vi glade da vi ankom! der var stor (saadan da) laekker pool uden for, og vores lejlighed var Hilton, i forhold til vores hjem i Umodja og Donholm. Der var aircondition, spisebord, ordentlige senge, skabe med boejler (hvem skulle have troet at det var noegt at det man ville komme til at savne) og et bad!! Dog var vi blevet lovet en ovn (og havde dermed allerede lavet madplan for hele ugen, men mad vi bestemt ikke kan lave paa vores trankia derhjemme) men der var ingen ovn (!!) saa et oejeblik blev vi ret deprimerede. Ovnen havde vaeret et af vores hoejdepunkter ved turen, foer vi tog afsted.
Men det laekre vejr og vores balkon lige ud til poolen fik os i godt humoer igen.
Foerste dag spenderede vi ved poolen - (nogen .. mig) blev selvfoelgelig skoldet, selvom nogen (kloge mor-julie) havde bedt en tage solcreme paa! saa jeg laa i skyggen de fleste andre dage.
Soendag tog vi en matatu til en strand lidt vaek, og fik efter en serioes omgang forhandlinger lejet en vandcykel i to timer, med guide for 1000 Ksh (hele 80 Dkkr ....!). Julie holdte et soepindsvin - og er vist stadig ret stolt over det - vi badede fra baaden, og vores guide ("Moses - just like in the Bible" praesenterede han sig) brugte det meste af turen paa at synge afrikanske reggae sange for os.
Da de to timer var ovre tog vi, godt stegte, matatuen tilbage til hotellet hvot vi resten af dagen slappede af ved poolen.
Mandag aften (saadan cirka - dagene flyder lidt sammen naar man ikke laver andet end at ligge ved stranden, ved poolen eller handle) bestemte vi os for at spise middag paa den strand, taet paa vores hotel.
Saa ved en otte tiden sad vi ved et lille traebord, paa stranden, under stjernerne, med et stearinlys og spiste friskfangede hummere og drak juice af en kokosnoed! (De smagte ret grimt, men pynter ligesom endnu mere paa billedet). Lige der floej tankerne lidt vaek fra boernehjem og dumme chefer, og det var faktisk lidt fatastisk at bo i Afrika.
De andre dage laa vi enten ved poolen og stegte, eller paa stranden og noed udsigen over det turkise hav, de hoeje palmer, det hvide sand og de flotte sorte maend der loeb op og ned af stranden og traenede ...... Igen, MmmmmMombasa.
Og selvfoelgelig lavede vi herre laekker mad! Paa den uge fik vi cirka spist 3 kg pandekager, bagt 800 fladbroed (vi maatte jo improvisere uden ovnen) og 5 glas nutella.
Torsdag mogen tog Nanna bussen hjem, da hun skulle paa safari med familien dagen efter, men Julie og jeg blev en halv dag mere, og fik lige nydt det sidste badning/solning.
Kl. halv fire blev vi igen hentet af taxaen, som satte os af ved bustationen.
Yeah right .... Han havde aabenbart sat os af det forkerte sted. Godt nok var der masser af busser, masser af bus selskaber og MASSER af mennesker, bare ikke de menesker vi skulle snakke med. Saa julle og jeg pannikkede vist en lille smule (hvilket endte i vores foerste rigtige skaenderi - grimme ord blev mumlet, tror jeg).
Men efter adskillige noedkald til vores ven i Nairobi, fik vi fat paa en soed mand som hjalp os ind i en tuk tuk, og fik koert os til det rigtige sted - klokken fem minutter i afgang!
Som beloenning fik han en sodavand, og saa hoppede vi hurtigt ind i bussen. Heldigvis havde vi faaet reserveret pladser denne gang, saa turen hjem gik lidt lettere (selvom den tog dobbelt saa lang tid - ingen aner hvorfor, der var ingen trafik...).
Saa nu naar vi igen er hjemme i Donholm/Umodja er det igen igang med vores afrikanske hverdag (+ slankekur....).
Haaber alle har det godt!
Nanna, Julie & Stine!
Kenya paa godt og ondt
okay, saa nu har julie fortalt en del omkring safarien osv. Men vi laver jo ogsaa andet end at slappe af pa laekre hoteller osv. Vi arbejder fortsat paa flomina i Kayole (det naest fattigste omrade i Kenya!). Som saadan har vi det godt der. Vi hjaelper med at goere rent, giver masser af kaerlighed til boern og babyer, vasker toej, goer toiletter rene!!!! (er kun sket en gang, og det sker ikke igen. Der er rotter og lort over det hele!). Det eneste problem, isaer Julie og jeg har, er den siddende "leder". Han er kun 22 aar (2 aar aeldre end os) og har en langt daarligere uddannelse og viden end os. og saa er han en han! Naa men han tror altsaa at han er aah saa smart, klog og god. Og ja, han braender for boernene, det maa vi give ham. Men han behandler os som afrikanske kvinder, og taler til os som boern der ikke forstaer noget som helst - og hvor vi kommer fra er man altsaa rimeligt selvstaendige i vores alder - selvom vi er kvinder! Dette foerte altsaa til at Julie tog konfrontationen med ham, godt opbakket af mig, eftersom han hverkan gad lytte eller proeve at forstaa. Og selvom Julie ikke mente noget ondt med det hun sagde, endte det ud i laengere og rimelig hoejt raabende konfrontation. Problemet er bare, at disse konfrontationer ikke hjaelper en skid da koensrollerne nu engang er som de er! Dette er ogsaa med til at vi stort set har besluttet at forlade projektet midt i april, for at tage paa opdagese i Ugandas Jungle og riverrafte paa nilen, som Julie ogsaa skrev tidligere!
En anden ting der er sket paa projektet, er at der er kommet en ny lille pige. Hun er ca 1 aar og 8 maaneder. Hun blev forladt af sin mor, og bragt til Flomina. Hun har ar paa kroppen, og har den vaerste afrikaner mave, jeg laenge har set. (de store oppustede maver, paa trods af at hun er vildt lille og tynd!) Hun er simpelthen saa soed, og er allerede nu blevet min mega y-baby/barn.
Udover boernehjemmet er vi begyndt at undervise paa en meget lille skole. Julie og jeg i biologi og idraet og stine i Engelsk. Dette giver et dejligt afbraek i den ellers ret ensformige hverdag. Herudover giver det en god ide om hvordan afrikanere gaar i skole. Igen undre det mig ikke hvorfor afrika ikke er noget laengere end de er. Selvom julie, Stine og jeg virkelig gerne vil lave en anderledes og varieret undervisning, som man kender den fra danmark, er det simpelthen ikke muligt. Boernene er for daarlige og uselvstaendige til at knne andet end bare at skrive det af fra tavlen som laereren skriver, og derefter laere det udenad. Et godt eksempel paa dette foelger her: Julie og jeg underviser lige nu i emnet 'classifications', herunder skulle de 13-14 aarige elever laere om forstoerrelsesglasset! naa men da vi havde brugt 20 min paa at forklare dem paa kryds og tvaers hvad det var, hvordan man brugte det, og hvad man brugte det til, stillede vi det gyldne spoergsmaal "hvad er et forstoerrelses glas saa?" da der endelig var en der turde svare, sagde hun at det var noget man brugte til at slaa dyr ihjel med........ saa er der altsaa lang vej hjem!
Bortset fra at de unge mennesker vi underviser har lang vej paa den faglige front, nyder vi at undervise dem i PE (idraet). Naar man lige har faaet forklaret (saa de forstaar) hvad det hele gaar ud paa, er de meget ivrige efter at deltage, og man kan virkelig maerke at de nyder dette afbraek, som PE er!
Nu har jeg efterhaanden ikke vaeret rigtig paa arbejde i 2 uger, og siden sidst er der sket en masse. Isaer paa Flomina er der sket en masse mindre gode ting. 4 af babyerne (nema, cynthia, angel og anita) er alle kommet paa hospitalet, og har alle udsigt til at skulle vaere der et par uger - saa vi krydser fingre for dem! Poul, den sidste baby, er doed. Han blev kun 4 maaneder. Det var ikke lige noget man havde forberedt sig paa hjemme fra. Helt vildt soergeligt. Og saa var en Stines yndlingsbaby! Saa i morgen naar jeg kommer tilbage paa flomina, vil der nok vaere lidt tomt.
Saa fik jeg i dag sendt mor, far og stine hjem efter 14 dages tid her i kenya (og paa zanzibar). Det var rigtig dejligt at faa vist dem hvor jeg bor, og hvad jeg laver, da det er meget svaert at forstaa hvordan de lever hernede, naar man ikke selv har oplevet det. Isaer stine blev roert af boernene, og af adskellige tiggere paa gaden - men hun har j ogsaa et beskytter gen ud over alle graenser.
Det var alt for denne gang. Haaber stadig alle har det godt hjemme i DK - eller hvor i verden i nu befinder jer!
Stine, Julie og Nanna
En anden ting der er sket paa projektet, er at der er kommet en ny lille pige. Hun er ca 1 aar og 8 maaneder. Hun blev forladt af sin mor, og bragt til Flomina. Hun har ar paa kroppen, og har den vaerste afrikaner mave, jeg laenge har set. (de store oppustede maver, paa trods af at hun er vildt lille og tynd!) Hun er simpelthen saa soed, og er allerede nu blevet min mega y-baby/barn.
Udover boernehjemmet er vi begyndt at undervise paa en meget lille skole. Julie og jeg i biologi og idraet og stine i Engelsk. Dette giver et dejligt afbraek i den ellers ret ensformige hverdag. Herudover giver det en god ide om hvordan afrikanere gaar i skole. Igen undre det mig ikke hvorfor afrika ikke er noget laengere end de er. Selvom julie, Stine og jeg virkelig gerne vil lave en anderledes og varieret undervisning, som man kender den fra danmark, er det simpelthen ikke muligt. Boernene er for daarlige og uselvstaendige til at knne andet end bare at skrive det af fra tavlen som laereren skriver, og derefter laere det udenad. Et godt eksempel paa dette foelger her: Julie og jeg underviser lige nu i emnet 'classifications', herunder skulle de 13-14 aarige elever laere om forstoerrelsesglasset! naa men da vi havde brugt 20 min paa at forklare dem paa kryds og tvaers hvad det var, hvordan man brugte det, og hvad man brugte det til, stillede vi det gyldne spoergsmaal "hvad er et forstoerrelses glas saa?" da der endelig var en der turde svare, sagde hun at det var noget man brugte til at slaa dyr ihjel med........ saa er der altsaa lang vej hjem!
Bortset fra at de unge mennesker vi underviser har lang vej paa den faglige front, nyder vi at undervise dem i PE (idraet). Naar man lige har faaet forklaret (saa de forstaar) hvad det hele gaar ud paa, er de meget ivrige efter at deltage, og man kan virkelig maerke at de nyder dette afbraek, som PE er!
Nu har jeg efterhaanden ikke vaeret rigtig paa arbejde i 2 uger, og siden sidst er der sket en masse. Isaer paa Flomina er der sket en masse mindre gode ting. 4 af babyerne (nema, cynthia, angel og anita) er alle kommet paa hospitalet, og har alle udsigt til at skulle vaere der et par uger - saa vi krydser fingre for dem! Poul, den sidste baby, er doed. Han blev kun 4 maaneder. Det var ikke lige noget man havde forberedt sig paa hjemme fra. Helt vildt soergeligt. Og saa var en Stines yndlingsbaby! Saa i morgen naar jeg kommer tilbage paa flomina, vil der nok vaere lidt tomt.
Saa fik jeg i dag sendt mor, far og stine hjem efter 14 dages tid her i kenya (og paa zanzibar). Det var rigtig dejligt at faa vist dem hvor jeg bor, og hvad jeg laver, da det er meget svaert at forstaa hvordan de lever hernede, naar man ikke selv har oplevet det. Isaer stine blev roert af boernene, og af adskellige tiggere paa gaden - men hun har j ogsaa et beskytter gen ud over alle graenser.
Det var alt for denne gang. Haaber stadig alle har det godt hjemme i DK - eller hvor i verden i nu befinder jer!
Stine, Julie og Nanna
mandag den 13. februar 2012
Safari vol. 2
Her kommer anden del om vores safari - om muligt mere actionpacked end den foerste!
Mandag morgen stod de andre op kl 3.30 (nogle af os .. host host ... Julle, Nanna og jeg blev hjemme og sov videre) for at tage paa early (!) game-drive. De havde vist haabet paa at faa nogle billeder af jagende dyr, men det fik de ikke. Saa vi var tilfredse med at vaere friske og udhvilede i stedet.
De kom hjem kl halv otte, og sa skulle vi lige have en omgang morgenmad, inden vi koerte videre til naeste destination.
Nanna, julle og jeg fik bagsaedet i vanen (bilens absolutte oev-pladser) saa turen til restauranten vi spiste frokost paa, var ret lang! - specielt fordi vejen dertil kunne sammenlignes med *.
Efter frokosten foreslog vores chauffoer og Lamech (tidligere naevnt kontaktperson/afrikansk homie) at vi tog en impulsiv tur til Lake Naivasha = bedste beslutning! Mens lamech og chauffoeren holdt et velfortjent hvil, tog vi andre paa en lille sejltur i Naivasha. Det var saaaa skoent at komme ud paa vandet - det er normalt ikke meget vand man ser i Afrika (kun det toiletvand som en gang i mellem oversvoemmer gaderne ....).
Efter at have sejlet rundt et kvarters tid, mellem aakander, flodheste, oerne og smukke fugle gik vi i land paa breden. Her blev vi fulgt af vores kaptajn, til en stor 'mark' omringet af buske og traer. Hvis man ikke vidste bedre kunne man godt tro at man stod midt i Zoo - rundt omkring os - ikke saerligt langt fra - gik giraffer, gnuer, zebraer og gazeller frit og graessede! Det var ret vildt at opleve, og specielt Nanna slog sig loes med kameraet (hun leger flittigt Bubber og BS og skal hele tiden have os andre til at tage billeder af hende sammen med dyrene).
Da vi igen kom ud paa baaden ('baad' er maaske saa meget sagt..) blev vi sejlet tilbage til bilen, og vi koerte videre mod Lake Nakuru.
Da vi ankom fik vi turens bedste overraskelse! Hotellet vi skulle bo paa var overdaadigt (muligvis var vi en smule nemme at imponere paa tidspuntet, da livet i afrika generelt er langtfra luksurioest). Men haalen var stor og fin, vaerelserne var kaempe og havde brusebad (!) og bedst af alt var der pool! (Morgenmadsbuffeten var ogsaa vaerd at naevne - de havde pandekager).
Efter ankomst tog vi en aftendukkert i poolen, spiste aftensmad og satte os ned paa terrassen og fik et par drinks.
Naeste dag blev vi smidt ud af vaerelserne kl 10, og saa tog vi til Lake Nakuru! Det foerste vi blev advaret om, da vi holdte ind paa parkeringspladsen, var aberne, som aabenbart er ret graadige og ikke blege for at rage til sig hvis de ser noget fristende - vi saa dem endda hapse en slikkepind fra en, senere, meget utilfreds lille pige. 'Som at stjaele slik fra boern'.
Efter at have faaet tjekket pas (ingen ved hvorfor, vi lignte aabenbart potentielle terrorister) og ventet en time, fik vi endelig lov til at koere ind i parken.
Det var en rigtig smuk tur, men mange af dyrerne var de samme som vi tidligere havde set - bare i andre omgivelser. Dog var vi blevet lovet millioner af flamingoer, men disse havde aabenbart valgt at tage ferie andetsteds, saa dem blev vi snydt for. Til gengaeld saa vi vores foerste - og eneste- naesehorn (paa 30 meters afstand godt nok, men vi saa det!!).
Da vi havde koert de 67 km rundt om Lake Nakuru, koerte vi tilbage til hotellet, for Lamech havde lovet os frokost og en tur i poolen.
Det fik vi, og efter at have trukket afgangen en time, til fordel for svoemning og solbadning, koerte vi tilbage mod Nairobi!
Vi ankom tirsdag aften, og var alle godt udmattede efter en forlaenget weekend fyldt med vilde oplevelser :-)
(Der var dog ikke meget tid til at sove, for vi skulle alle op paa arbejde kl 6 naeste morgen).
Nu er der kun 3 dage til, at vi tager til Mombasa - I kan ikke forestille jer hvor meget vi glaeder os til at komme afsted! Strand, pool, sol, eget koekken (hvilket betuder at vi skal leve af alt andet end afrikansk mad den uge), brusebad, sove laenge ......... Mmmm .........
Haaber I alle nyder sneen derhjemme, vi misunder jer bestemt ikke.
Nanna, Julie og Stine
onsdag den 8. februar 2012
living on the edge
Saa er vi hjemme fra en meget vellykket safari. 4 dage i paradis saa det var ret haardt at komme hjem til slummen igen..
Turen gik herfra loerdag morgen hvor vi blev hentet af Lamech (vores kenya-kontakt) i en van med plads til os alle 7 (2 andre danske piger, 1 pige fra oestrig og to drenge fra island). efter 6 timer ankom vi til masaai mara. her boede vi i hus-lignende telte. efter en omgan frokost (fisk) tog vi paa foerste gamedrive. her kom vi rundt og saa alle dyrene.. meget meget taet paa. loeverne var f.eks. 1,5 meter fra vores aabne vindue (nok ret farligt og ulovligt). af alle bilerne var vores den der kom taettest paa ved alle dyrene. igen da vi saa skulle hjem tog vo chancen over et vandhul. det skulle vi ikke ha' gjort... det endte med at vi sad fast og alle maatte ud af bilen og proeve at skubbe. problemet er at det er ulovligt at gaa ud af bilerne fordi det er for farligt og vandet omkring bilen kunne sagtens vaere fyldt med giftige dyr. naa vi kunne stadig ikke faa bilen op saa vi maatte kalde vagterne til (da vi efter noget tid fik signal..). i mellemtiden var det blevet godt moerkt og alt ligner jo hinanden derude. de fandt os dog efter nogle timer - og vi overlevede uden loeve-skader eller malaria-bid.
vi kom tilbage til campen til en virkelig laekker omgang pasta med koedsovs (har vi naevnt hvor meget vi savner normal mad???). og derefter i seng.
Dag 2 stod igen paa game-drive. her fik vi igen oplevet for alle pengene. vi spiste frokost under traerne ved hippo-floden. da vi om eftermiddagen kom tilbage til campen tog vi ud til en rigtig masaai landsby. dette var (for nogen mere end andre) en virkelig maerkelig oplevelse. de bor ca 20 familier i en klandsby af ca 7-10 personer. deres huse er lavet af ko-lort som bliver smasket op hver dag... de siger selv at husene er delt op i rum, men for os var det nu bare et. det til babyerne var paa stoerrelse med en ovn. (det siger alt). men flotte saa de ud i deres glimmer og farverige stof. da vi kom skulle de danse en saakaldt massai-dans, tror nu mest at det er noget turist fis og vi kunne ikke helt tage deres lyde og hop saa serioest!
det der gjorde det svaert (isaer for nanna) var at vi hoerte om deres liv. som 15 aarige blive drengene omskaaret - dette sker saa ved en form for mast i midten af campen saa alle kan kigge med, virkeligt grotesk! pigerne bliver naar de er 12 og det sker fucking inde hos koerne. generelt er kvinder jo undertrykt - saa nanna og jeg planlaegger at kaempe for kvinderettigheder naar vi kommer hjem!!!!!!!
der kommer mere om de 2 sidste dage snart (nanna eller stine skriver). alt i alt har vi det kanon men budgettet kommer ikke til at holde.... vi gaar med ideer om regnskov og river rrafting paa nilen inden zanzibar og maaske nogle overnatninger i tanzania ogsa. vores kreative side fejler i hvert fald ingenting...
stine og jeg tager med Wye ud paa landet til hendes soester fredag middag og hele weekenden. Naeste torsdag gaar turen til mobasa, luksus, pool, strand osv i en uge - vi glaeder os allerede!!
Turen gik herfra loerdag morgen hvor vi blev hentet af Lamech (vores kenya-kontakt) i en van med plads til os alle 7 (2 andre danske piger, 1 pige fra oestrig og to drenge fra island). efter 6 timer ankom vi til masaai mara. her boede vi i hus-lignende telte. efter en omgan frokost (fisk) tog vi paa foerste gamedrive. her kom vi rundt og saa alle dyrene.. meget meget taet paa. loeverne var f.eks. 1,5 meter fra vores aabne vindue (nok ret farligt og ulovligt). af alle bilerne var vores den der kom taettest paa ved alle dyrene. igen da vi saa skulle hjem tog vo chancen over et vandhul. det skulle vi ikke ha' gjort... det endte med at vi sad fast og alle maatte ud af bilen og proeve at skubbe. problemet er at det er ulovligt at gaa ud af bilerne fordi det er for farligt og vandet omkring bilen kunne sagtens vaere fyldt med giftige dyr. naa vi kunne stadig ikke faa bilen op saa vi maatte kalde vagterne til (da vi efter noget tid fik signal..). i mellemtiden var det blevet godt moerkt og alt ligner jo hinanden derude. de fandt os dog efter nogle timer - og vi overlevede uden loeve-skader eller malaria-bid.
vi kom tilbage til campen til en virkelig laekker omgang pasta med koedsovs (har vi naevnt hvor meget vi savner normal mad???). og derefter i seng.
Dag 2 stod igen paa game-drive. her fik vi igen oplevet for alle pengene. vi spiste frokost under traerne ved hippo-floden. da vi om eftermiddagen kom tilbage til campen tog vi ud til en rigtig masaai landsby. dette var (for nogen mere end andre) en virkelig maerkelig oplevelse. de bor ca 20 familier i en klandsby af ca 7-10 personer. deres huse er lavet af ko-lort som bliver smasket op hver dag... de siger selv at husene er delt op i rum, men for os var det nu bare et. det til babyerne var paa stoerrelse med en ovn. (det siger alt). men flotte saa de ud i deres glimmer og farverige stof. da vi kom skulle de danse en saakaldt massai-dans, tror nu mest at det er noget turist fis og vi kunne ikke helt tage deres lyde og hop saa serioest!
det der gjorde det svaert (isaer for nanna) var at vi hoerte om deres liv. som 15 aarige blive drengene omskaaret - dette sker saa ved en form for mast i midten af campen saa alle kan kigge med, virkeligt grotesk! pigerne bliver naar de er 12 og det sker fucking inde hos koerne. generelt er kvinder jo undertrykt - saa nanna og jeg planlaegger at kaempe for kvinderettigheder naar vi kommer hjem!!!!!!!
der kommer mere om de 2 sidste dage snart (nanna eller stine skriver). alt i alt har vi det kanon men budgettet kommer ikke til at holde.... vi gaar med ideer om regnskov og river rrafting paa nilen inden zanzibar og maaske nogle overnatninger i tanzania ogsa. vores kreative side fejler i hvert fald ingenting...
stine og jeg tager med Wye ud paa landet til hendes soester fredag middag og hele weekenden. Naeste torsdag gaar turen til mobasa, luksus, pool, strand osv i en uge - vi glaeder os allerede!!
onsdag den 1. februar 2012
vi kommer aldrig hjem til kulden....
Hej DK,
Foerst og fremmest vil jeg minde om at billeder fremover kommer paa facebook: http://www.facebook.com/#!/groups/333279023362200/ internettet hernede er meget, meget daarligt saa det tager simpelthen for lang tid det andet.
Naa men vi har stadig godt hernede. Som nanna og stine har skrevet lever som som en kenyaner - baade paa godt og ondt vil jeg sige. Personligt er jeg traet af trafikken, det er saa kaotisk at komme rundt. Til gengaeld saa foler jeg mig meget tryg her og vi kan sagtens gaa rundt alene. Alle folk siger hele tiden hvor farligt det er, men ja vi har intet oplevet endnu (7,9,13). Vi er som sagt Mzungu'er hernede og det kan vaere lidt belastende. ALLE folk vil giftes med os, boernene raaber til os osv osv. Man kan ikke gaa i fred uden nogen henvender sig. Naar vi skal handle, koerer matatu eller lign faar vi ogsaa altid smidt mzungu-priser i hovedet - hvorefter vi maa forklare art vi ikke er dumme men kender priserne hernede ;) generelt set er alt ret billigt hernede. en mango koster f.eks. 1 dansk kr. vi er blevet gode til at spise maden ra gaden - her er det faktisk nogle laekre afrikanske snacks som f.eks. gapazi (pandekager).
Der er sket en ret stor aendring mht vores arbejde. Vi skal alle 3 til at undervise paa en highschool. Stine tager 2 engelsk klasser og Nanna og jeg tager biologi og P.E (en form for idraet). Vi glaeder os virkelig meget - bliver sjovt med nye udfordringer. Planen er at vi starter onsdag i naeste uge!
I loerdags tog vi med icye-drengene ind og se en rugby kamp. En oplevelse vi nok ikke kunne faa andre steder. Store maend i smaa shorts og en masse raabende fans. Derefter tog vi til en fest hos mike - ogsaa en fra icye. Stine blev desvaerre syg og maatte blive der og sove - hvor nanna og jeg tog med paa clubbing. Vi var hjemme kl 6 om morgenen efter at have danset os selv traette. Soendag fandt den store fodboldtyrnering som sagt sted: En kaempe succes og helt sikkert ikke sidste gang vi goer det!
Denne weekend drager vi paa safari med hele crewet hernede. Masaaimara og lake nakuru. Udover selve safarien glaeder (isaer stine og jeg) os til et BAD. Derhjemme har vi jo kun en spand, og det er altsaa svaert at vaske vores lange haar der......
Lige pt er alle uger indtil aprilfuldt booket - saa tiden kommer til at flyve afsted! Her er stadig 30 grader og vi er ikke misundelige paa jeres sne haha!
Have fun, julie
Foerst og fremmest vil jeg minde om at billeder fremover kommer paa facebook: http://www.facebook.com/#!/groups/333279023362200/ internettet hernede er meget, meget daarligt saa det tager simpelthen for lang tid det andet.
Naa men vi har stadig godt hernede. Som nanna og stine har skrevet lever som som en kenyaner - baade paa godt og ondt vil jeg sige. Personligt er jeg traet af trafikken, det er saa kaotisk at komme rundt. Til gengaeld saa foler jeg mig meget tryg her og vi kan sagtens gaa rundt alene. Alle folk siger hele tiden hvor farligt det er, men ja vi har intet oplevet endnu (7,9,13). Vi er som sagt Mzungu'er hernede og det kan vaere lidt belastende. ALLE folk vil giftes med os, boernene raaber til os osv osv. Man kan ikke gaa i fred uden nogen henvender sig. Naar vi skal handle, koerer matatu eller lign faar vi ogsaa altid smidt mzungu-priser i hovedet - hvorefter vi maa forklare art vi ikke er dumme men kender priserne hernede ;) generelt set er alt ret billigt hernede. en mango koster f.eks. 1 dansk kr. vi er blevet gode til at spise maden ra gaden - her er det faktisk nogle laekre afrikanske snacks som f.eks. gapazi (pandekager).
Der er sket en ret stor aendring mht vores arbejde. Vi skal alle 3 til at undervise paa en highschool. Stine tager 2 engelsk klasser og Nanna og jeg tager biologi og P.E (en form for idraet). Vi glaeder os virkelig meget - bliver sjovt med nye udfordringer. Planen er at vi starter onsdag i naeste uge!
I loerdags tog vi med icye-drengene ind og se en rugby kamp. En oplevelse vi nok ikke kunne faa andre steder. Store maend i smaa shorts og en masse raabende fans. Derefter tog vi til en fest hos mike - ogsaa en fra icye. Stine blev desvaerre syg og maatte blive der og sove - hvor nanna og jeg tog med paa clubbing. Vi var hjemme kl 6 om morgenen efter at have danset os selv traette. Soendag fandt den store fodboldtyrnering som sagt sted: En kaempe succes og helt sikkert ikke sidste gang vi goer det!
Denne weekend drager vi paa safari med hele crewet hernede. Masaaimara og lake nakuru. Udover selve safarien glaeder (isaer stine og jeg) os til et BAD. Derhjemme har vi jo kun en spand, og det er altsaa svaert at vaske vores lange haar der......
Lige pt er alle uger indtil aprilfuldt booket - saa tiden kommer til at flyve afsted! Her er stadig 30 grader og vi er ikke misundelige paa jeres sne haha!
Have fun, julie
fredag den 27. januar 2012
Nyt fra Nanna aka nu african lady!
Saa fik jeg taget mig sammen til at skrive lidt igen! Her er sket saa
meget siden sidst - foerst og fremmest har jeg fundet ud af at gladys,
som jeg skrev om tidligere (hende jeg omtalte som askepot) ikke er
soester alligevel!!! hun er earls (dreng i familie) guardian, hvilket
betyder at hun er ansat i huset til at goere rent, lave mad, passe
soennen osv, mod at ''min familie'' betaler hendes uddannelse, og
soerger for at hun tager den - derfor har jeg nu lettere ved at
acceptere at hun laver alt og resten af familien kun hjaelper til i
specielle tilfaelde. eget af min familie. De lever stadig meget
anderledes, men de er alle rigtig soede, og de er begyndt at vise mig
Herudover er jeg faktisk begyndt at holde rigtig m aegte afrikanske ting, saasom at spise med haenderne, se mexikansk soap HVER aften, vaske toej i haenderne og spise ugali!
En anden ting der er sket siden sidst, er at jeg har faaet en ny oestrigsk ''soester'', Yvonne, som ogsaa arbejder paa mit projekt, hvilket betyder at vi kan foelges. jaaaaaaaaa! Hun er 21, skal vaere her i 6 maaneder, spiller fodbold som jeg selv, og kan godt lide at gaa i byen. Saa vi skal nok faa det sjovt.
Sidste weekend var jeg saa i kirke med min egen familie for foerste gang, og det var nok en af de mest underlige/ ubehagelige/ syge oplevelser jeg laenge har haft. Vi var i kirken 10.30, og var foerst ude igen 14.30. Der var masser af sang, men vi havde ogsaa 3 sessioner af 30 min, hvor praesten stod og skreg forskellige lyde, citater, ord - alle sammen relaterede til gud, mens folk stod og graed, bevagede sig i deres helt egen verden, eller gik fuldstaendig i ekstase! 5-6 forskellige kvinder gik som sagt i ekstase. De smed sig paa gulvet, skreg graed, loeb ud af kirken og havde generelt ingen selvstyring overhovedet. Dette resulterede i at 4-5 maend maatte hjaelpes ad med at holde kvinderne ned, binde deres foedder og arme sammen, saa de ikke kunne skade nogen. Jeg var paa nippet til at gaa flere gange. Puha det var 2 og formegenlig sidste gang i kirke for mit vedkommende!
I ugensloeb har vi alle bare vaeret paa boernehjemmet og hygget med drengene. I Onsdags var jeg dog med en 11 aarig pige paa hospitalet, da hun havde vaeret syg. Hvis i forestiller jer den danske skadestue i primetime, var dette sted 20 gange vaerre. Vi sad der fra 9.30 til 15, kun afbrudt af en pause, hvor alle patienterne blev sendt hjem til frokost. Det var godt nok underligt!
Andet nyt fra boernehjemmet er at vi i dag fandt ud af at alle boernene er blevet hiv/aids-testet, og at kun 2 ud af de 51 paa hjemmet er konstateret positive. Dette maa siges at vaere en positiv overraskelse.
Julie, Stine og jeg skal maaske ogsaa i gang med at undevise paa en skole der ligger taet paa boernehjemmet da de mangler undervisere i engelsk, biologi, kemi, fysik og maaske matematik, da der ikke er vildt meget at lave paa boernehjemme naar vi er der 8 timer om dagen. Det skal bare lige siges at dem vi skal undervise er mellem 14 og 18, saa det kan maaske vaere at vi ogsaa selv laere noget!
i dag fik vi ogsaa bygget fodboldmaal til ungerne, saa nu kan vi endelig faa spillet vores fodboldturnering - dette goer vi soendag.
Det var alt fra denne gang. Hyg jer i det kolde, her er stadig svendende varmt, og vi fik i dag at vide at vi alle er faaet en paen tan ;)
ps I loerdags fik jeg lavet aegte afrikaner haar (julie har maaske faaet lagt billeder op af det i dag). Saa jeg fik at vide at nu kunne jeg godt gifte mig med min host-moms lillebror! det er dog saa tungt, langs og svedigt at jeg allerede er begyndt at pille det ud igen. Saa meget for de 5 timer i en skod plastikstol i bagende sol!
Herudover er jeg faktisk begyndt at holde rigtig m aegte afrikanske ting, saasom at spise med haenderne, se mexikansk soap HVER aften, vaske toej i haenderne og spise ugali!
En anden ting der er sket siden sidst, er at jeg har faaet en ny oestrigsk ''soester'', Yvonne, som ogsaa arbejder paa mit projekt, hvilket betyder at vi kan foelges. jaaaaaaaaa! Hun er 21, skal vaere her i 6 maaneder, spiller fodbold som jeg selv, og kan godt lide at gaa i byen. Saa vi skal nok faa det sjovt.
Sidste weekend var jeg saa i kirke med min egen familie for foerste gang, og det var nok en af de mest underlige/ ubehagelige/ syge oplevelser jeg laenge har haft. Vi var i kirken 10.30, og var foerst ude igen 14.30. Der var masser af sang, men vi havde ogsaa 3 sessioner af 30 min, hvor praesten stod og skreg forskellige lyde, citater, ord - alle sammen relaterede til gud, mens folk stod og graed, bevagede sig i deres helt egen verden, eller gik fuldstaendig i ekstase! 5-6 forskellige kvinder gik som sagt i ekstase. De smed sig paa gulvet, skreg graed, loeb ud af kirken og havde generelt ingen selvstyring overhovedet. Dette resulterede i at 4-5 maend maatte hjaelpes ad med at holde kvinderne ned, binde deres foedder og arme sammen, saa de ikke kunne skade nogen. Jeg var paa nippet til at gaa flere gange. Puha det var 2 og formegenlig sidste gang i kirke for mit vedkommende!
I ugensloeb har vi alle bare vaeret paa boernehjemmet og hygget med drengene. I Onsdags var jeg dog med en 11 aarig pige paa hospitalet, da hun havde vaeret syg. Hvis i forestiller jer den danske skadestue i primetime, var dette sted 20 gange vaerre. Vi sad der fra 9.30 til 15, kun afbrudt af en pause, hvor alle patienterne blev sendt hjem til frokost. Det var godt nok underligt!
Andet nyt fra boernehjemmet er at vi i dag fandt ud af at alle boernene er blevet hiv/aids-testet, og at kun 2 ud af de 51 paa hjemmet er konstateret positive. Dette maa siges at vaere en positiv overraskelse.
Julie, Stine og jeg skal maaske ogsaa i gang med at undevise paa en skole der ligger taet paa boernehjemmet da de mangler undervisere i engelsk, biologi, kemi, fysik og maaske matematik, da der ikke er vildt meget at lave paa boernehjemme naar vi er der 8 timer om dagen. Det skal bare lige siges at dem vi skal undervise er mellem 14 og 18, saa det kan maaske vaere at vi ogsaa selv laere noget!
i dag fik vi ogsaa bygget fodboldmaal til ungerne, saa nu kan vi endelig faa spillet vores fodboldturnering - dette goer vi soendag.
Det var alt fra denne gang. Hyg jer i det kolde, her er stadig svendende varmt, og vi fik i dag at vide at vi alle er faaet en paen tan ;)
ps I loerdags fik jeg lavet aegte afrikaner haar (julie har maaske faaet lagt billeder op af det i dag). Saa jeg fik at vide at nu kunne jeg godt gifte mig med min host-moms lillebror! det er dog saa tungt, langs og svedigt at jeg allerede er begyndt at pille det ud igen. Saa meget for de 5 timer i en skod plastikstol i bagende sol!
tirsdag den 24. januar 2012
Flomina
Lidt mere om projektet
Det hedder (som sagt) Flomina og ligger i
Soweto som er virkelig slum. Vi moeder tidligt og starter med at
rengoere vaerelserne. Herefter har vi infoert et dagligt bad for de smaa
drenge (de elskert det og man kan helt klart maerke at det goer en
forskel for dem). Nu vi er ved bornene saa har vi 4 drenge pa 3-5 aar:
Emanuel, Jordan, Junior og Willy. Udover dem er der 4 babyer (fra 2-6
maaneder): Angel, Nema, Poul og Cynthia.
Resten af de 50 boern er i skole
hele dagen og vi ser dem kun i deres lange frokostpause. Derfor har vi
besluttet at arbejde i nogle weekender. Paa soendag tager vi derhen hele
dagen og har planlagt en fodbold turnering for alle boernene. Nanna og
jeg skal ud og koebe trae til at lave maal - saa det bliver foerste
handy-projekt. Ellers har vi sorteret alt deres toej, saa det ikke skal
vaskes mere end 1 gang. Hernede ligger man toejet paa jorden for at
toere - bare ikke smart naar man har geder, koeer, hoens mm der vandrer rundt i
det.... generelt meget beskrivende for projektet - de er ikke specielt
effektive og vi arbejder paa at give dem nogle bedre rutiner.
Den anden dag var jeg saa uheldig at opdage et barn blive pisket. Jeg vidste maaske godt at det skete, men at opleve det selv var ikke sjovt. Man skal virkelig hive op i sig selv for ikke at tage den konflikt. Men som min kloge mor siger
saa maa vi soerge for at de har det godt naar vi er der. Man kan ikke
aendre det - men hvis det kommer til at ske flere gange end disse, saa
vil jeg fortaelle ham at vi tager afstand fra det og selvfoelgelig
proeve at hjaelpe bornene til at opfoere sig ok saa det ikke bliver
'noedvendigt'.
Der er kommet 2 nye frivillige til projektet - Yvonne (Oestrig) og Svend (Island) de skal begge vaere her i 6 maaneder. Yvonne er pigen Nanna bor sammen med.
I Weekenderne har vi nok at se til. Turen gaar til Nairobi hvor vi baade har vaeret paa masai-marked, vaeret paa bar, nydt en laekker restaurent og hygget med vores nye venner hernede. Paa loerdag skal vi nok ind og se rugby, til grillfest og paa pubcrawl med egen bus. Ugen efter tager vi 4 dage paa safari med en masse andre frivillige.
Hverdagen kan vaere haard men vi nyder hvert sekund! 4 maaneder virker ikke som lang tid - det flyver afsted for os.
Den anden dag var jeg saa uheldig at opdage et barn blive pisket. Jeg vidste maaske godt at det skete, men at opleve det selv var ikke sjovt. Man skal virkelig hive op i sig selv for ikke at tage den konflikt. Men som min kloge mor siger
saa maa vi soerge for at de har det godt naar vi er der. Man kan ikke
aendre det - men hvis det kommer til at ske flere gange end disse, saa
vil jeg fortaelle ham at vi tager afstand fra det og selvfoelgelig
proeve at hjaelpe bornene til at opfoere sig ok saa det ikke bliver
'noedvendigt'. Der er kommet 2 nye frivillige til projektet - Yvonne (Oestrig) og Svend (Island) de skal begge vaere her i 6 maaneder. Yvonne er pigen Nanna bor sammen med.
I Weekenderne har vi nok at se til. Turen gaar til Nairobi hvor vi baade har vaeret paa masai-marked, vaeret paa bar, nydt en laekker restaurent og hygget med vores nye venner hernede. Paa loerdag skal vi nok ind og se rugby, til grillfest og paa pubcrawl med egen bus. Ugen efter tager vi 4 dage paa safari med en masse andre frivillige.
Hverdagen kan vaere haard men vi nyder hvert sekund! 4 maaneder virker ikke som lang tid - det flyver afsted for os.
Hverdagslivet
For en (naesten) kenyaner
For Julle, Kate og mit vedkommende starter dagen kl 06.00 sharp. Ingen tid til at ligge og snooze, for kl. kvart i syv, skal vi afsted og op mod bussen.
Inden vi smutter hjemme fra, naar vi lige at spise morgenmad (noget saa delikat som et stykkke, nogle gange, toert toastbroed skyllet ned med en banan) og nogle af os - mig og kate, ellers ender vi lynhurtigt som to roede krebs - smoerer os ind i masser af solcreme!
Turen til bussen tager cirka et kvarter, og gaar over et par ret saa heftigt trafikerede veje, og gennem en masse smaa boder.
Der er omkring tyve minutters koersel til projektet fra Donholm, hvor vi bor. Nogle gange er turen paa arbejde med livet som indsats - for busserne (Matatu'erne) hernede koerer virkelig sindssygt! Ender man i en af 'partybusserne' er der ALTID hoej (virkelig) hoej musik, fladskaerm og farvede ruder. Movia og jeres samtalesaeder go home! Og hvis der er koe paa vejen smutter de liige ind paa 'fortorvet', hvilket resulterer i, at bussen halvdelen af tiden ligger naesten vandret, fordi vejen er saa ujaevn.
Naa, men naar man med noed og naeppe har overlevet busturen, moedes vi alle 3 paa projektet, sammen med de andre frivillige.
Naar klokken saa bliver halv fire, har vi fri og tager igen Matatuen hjem. Nogle gange goer vi lige holdt ved supermarkedet paa vejen hjem, og hamstrer lidt kiks, sodavand eller mad.
Naar vi endelig er hjemme igen, i vores lille afrikanske raekkehus, smaekker vi benene op, laeser en bog eller ser Desperate Housewives (Vores host-mom har laant det til os, og vi nyder det virkelig! - Har allerede set saeson 8 to gange, og er lige startet paa saeson 7, efter at have fundet den inde i skabet).
Da Vye naesten aldrig er hjemme foer kl. 9, er det for det meste ogsaa os, der skal lave mad. Vi har baade imponeret hende med vores gapatsi (laekre, afrikanske madpandekager!) maaaaser af ris og en hel del boenner .. Og saa lavede vi ogsaa lige en ordentlig omgang laekre, danske pandekager (med Nutella!!) sidste fredags, som var til stor glaede for alle i huset!
Klokken ni/halv ti er vi alle ved at omkomme af traethed, saa der er vi noedt til at smutte i seng, for at vaere friske til naeste dags stramme program.
For Julle, Kate og mit vedkommende starter dagen kl 06.00 sharp. Ingen tid til at ligge og snooze, for kl. kvart i syv, skal vi afsted og op mod bussen.
Inden vi smutter hjemme fra, naar vi lige at spise morgenmad (noget saa delikat som et stykkke, nogle gange, toert toastbroed skyllet ned med en banan) og nogle af os - mig og kate, ellers ender vi lynhurtigt som to roede krebs - smoerer os ind i masser af solcreme!
Turen til bussen tager cirka et kvarter, og gaar over et par ret saa heftigt trafikerede veje, og gennem en masse smaa boder.
Der er omkring tyve minutters koersel til projektet fra Donholm, hvor vi bor. Nogle gange er turen paa arbejde med livet som indsats - for busserne (Matatu'erne) hernede koerer virkelig sindssygt! Ender man i en af 'partybusserne' er der ALTID hoej (virkelig) hoej musik, fladskaerm og farvede ruder. Movia og jeres samtalesaeder go home! Og hvis der er koe paa vejen smutter de liige ind paa 'fortorvet', hvilket resulterer i, at bussen halvdelen af tiden ligger naesten vandret, fordi vejen er saa ujaevn.
Naa, men naar man med noed og naeppe har overlevet busturen, moedes vi alle 3 paa projektet, sammen med de andre frivillige.
Naar klokken saa bliver halv fire, har vi fri og tager igen Matatuen hjem. Nogle gange goer vi lige holdt ved supermarkedet paa vejen hjem, og hamstrer lidt kiks, sodavand eller mad.
Naar vi endelig er hjemme igen, i vores lille afrikanske raekkehus, smaekker vi benene op, laeser en bog eller ser Desperate Housewives (Vores host-mom har laant det til os, og vi nyder det virkelig! - Har allerede set saeson 8 to gange, og er lige startet paa saeson 7, efter at have fundet den inde i skabet).
Da Vye naesten aldrig er hjemme foer kl. 9, er det for det meste ogsaa os, der skal lave mad. Vi har baade imponeret hende med vores gapatsi (laekre, afrikanske madpandekager!) maaaaser af ris og en hel del boenner .. Og saa lavede vi ogsaa lige en ordentlig omgang laekre, danske pandekager (med Nutella!!) sidste fredags, som var til stor glaede for alle i huset!
Klokken ni/halv ti er vi alle ved at omkomme af traethed, saa der er vi noedt til at smutte i seng, for at vaere friske til naeste dags stramme program.
mandag den 16. januar 2012
Karibu Kenya!
Lidt om Julle og Stines hood
Vi bor med vores host-mom Vye, som i starten var viiiildt nice! (troede vi ..)
og en anden dansk pige, som hedder Kate (og ER viiildt nice). Vores hus har TV med DVD, microovn og et rigtigt toilet (som altsaa selvfoelgelig kun kan traekke ud naar man liige har fyldt vandt i cisternen) - saa det er langt fra den lerhytte vi havde regnet med at komme til at bo i!
Og saa har vi faaet vores eget vaerelse! - Eller vores eget kosteskab. Der er liige plads til en koejeseng, som vakler livsfarligt (for julle som ligger i underkoejen) hver gang man vender sig, en masse flasker som Vye ikke har faaet pantet, og en tremmeseng som pt fungerer som vores walk in closet.
Og saa har vi faaet vores eget vaerelse! - Eller vores eget kosteskab. Der er liige plads til en koejeseng, som vakler livsfarligt (for julle som ligger i underkoejen) hver gang man vender sig, en masse flasker som Vye ikke har faaet pantet, og en tremmeseng som pt fungerer som vores walk in closet.
Tilbage til Vye. Hun er 26 aar, og studerer oekonimi paa universitetet - og derfor er hun ikke saerligt meget hjemme - i modsaetning til Nannas familie. Saa Julle, Kate og jeg staar de fleste aftener for selv at kokkerere. Hvilket egentlig er ok, da menuen saa staar paa spaghetti (!!!), i stedet for ris med boenner ...
Livet i Kenya
Loerdag formiddag tog vi 3 piger og Kate bussen til downtown Nairobi, for at give hende en lille rundtur. Et af dagens hoejdepunkter var frokosten (4 x pizza med cola!), da maden hernede er ....... anderledes end i DK!
Efter at have kvaernet en hel pizza hver, tog vi i parken, hvor en gruppe muslimske nonner ville tage billeder med os!
Om aftenen skulle vi have vaeret i byen med en masse andre fra ICYE, men de havde lejet en bus og skulle 'clubbe' hele natten, saa vi sprang over, tog paa mexicansk fodboldbar og drak en stor, kold afrikansk oel i stedet!
Nanna blev og crashede, og dagen efter tog vi med Vye i kirke - ret anderledes, end i DK! Masser af sang, dans, 'standup' og en laang praediken om investeringer og materialisme. De gjorde endda lidt grin med biblen - who would have thought! - folkekirken go home.
I dag havde vi anden arbejdsdag paa boernehjemmet.
Det er lige saa fattigt, som man kunne forestille sig! Boernene har en halv gynge, en fodbold og det skrald de finder paa jorden at lege med. Saa vi regner med at der er stor mulighed for at kunne goere en forskel! Fra i dag af, har vi indfoert bad hver morgen (hvilket ifoelge personalet allerede bliver gjort hver dag - men som tisse/lorte-bukser modbeviser ..). Derudover planlaegger vi at koebe nogle tandboerster, og laere ungerne at boerste taender! - for det er tiltraengt ...
Der bor 51 boern paa boernehjemmet, men mens vi er paa arbejde, er 41 af dem i skole (de gaar i skole fra 7-17, saa boern derhjemme skal ikke klage). Alle boernene er fantastiske (dog lidt uopdragne) og saa glade!
Men dem vil vi skrive meeeget mere om en anden dag!
Haaber I alle nyder kulden derhjemme - ha ha ha!
KAEEEMPE hilsner fra de varme lande!
Nanna, Julie og Stine
Til hoejre er det vores nye soester Kate som skal vaere her i 2 maaneder.
Dette er fra soendag hvor vi skulle vaske toej (intet bliver helt rent hernede, saa det er de samme bluser og shorts der kommer paa naar vi skal paa arbejde).
Vi har intet bad saa bad foregaar lidt som ovenstaaende i en spand (ikke let naar man har langt haar som stine og jeg)
fredag den 13. januar 2012
Nannas Hood
Som Julie skrev tidligere er jeg endt alene hos en vaske aegte afrikansk familie - dvs at moderen tager afsted kl senest 6 om morgenen, og er hjemme igen kl 6 om aftenen. I mens hun er vaek render den aeldste datter rundt og laver ALT det huslige - goer rent, vasker toej (i haanden), laver mad, vasker op - INGEN andre roer en finger. Jeg er begyndt at kalde hende askepot, men det skulle vidst vaere meget normalt hernede at den aeldste pige laver alt arbejdet! Den yngste dreng paa ni gaar i skole fra 7 til 17, og faren ligger bare paa sofaen og ser tv og faar serveret mad og drikke fra datteren - det var mit foerste kaempe kulturchok, som jeg nok aldrig rigtig vil vende mig til.
Hygiejnen er heller ikke i top maa man nok sige! De traekker aldrig ud i toilettet og vasker stort set aldrig haender, saa klamt! tilgengaeld har min familie brusebad, saa i dag har jeg endelig faaet vasket haar! (foerste gang siden vi rejste).
Jeg havde hoert rigtig meget daarligt om nairobis slum, men indtil videre er vi kun blevet snydt for alvor da vi var nede at koebe vandmelon - men det gaar nok. Selvom jeg er alene til og fra arbejde i matatuer (smaa mini busser som koere af ht), og selvom jeg gaar alene til og fra busserne bemaerker folk mig aldrig rigtig mere end hvis jeg var sort. Maaske faar jeg bare en smule mere service og et smil eller to ekstra. Bare man tager sine forholdsregler, sker der ikke noget alvorligt med os - selvom vi gaar alene.
I morgen tager vi til Nairobi centrum, og spiser rigtig mad, hvilket jeg personligt
glaeder mig meget til, da den mad jeg faar ikke vil blive roert af selv det mest sultne menneske, hvis vi var i Danmark - her spises for at overleve! I morgen kommer der forhaabenlig ogsaa en anden volentoer til min familie (det er jeg i hvertfald blevet lovet), for det er meget svaert at vaare alene i en komplet anderledes kultur.
Ellers har vi det alle godt, og vi glaeder os alle til at faa noget der minder mere om en rigtig dagligdag.
Det var alt for denne gang, haaber i nyder danmarks vinterkulde - her er over 30 grader og hoej sol, vi er alle blevet forbraendte (jeg er skoldet), saa vi nyder varmen!
ps. Naar du ser en reklame om donationer til afrika, og om hvor daarligt de har det, saa er det ikke noget opstillet medlidenheds pis - her er virkelig klamt og boernene har virkelig ingenting. De lever i deres eget pis - babyerne bliver max skiftet 1 gang om dagen!!!!! det saetter tingene i perspektiv hjemme i Danmark.....
Hygiejnen er heller ikke i top maa man nok sige! De traekker aldrig ud i toilettet og vasker stort set aldrig haender, saa klamt! tilgengaeld har min familie brusebad, saa i dag har jeg endelig faaet vasket haar! (foerste gang siden vi rejste).
Jeg havde hoert rigtig meget daarligt om nairobis slum, men indtil videre er vi kun blevet snydt for alvor da vi var nede at koebe vandmelon - men det gaar nok. Selvom jeg er alene til og fra arbejde i matatuer (smaa mini busser som koere af ht), og selvom jeg gaar alene til og fra busserne bemaerker folk mig aldrig rigtig mere end hvis jeg var sort. Maaske faar jeg bare en smule mere service og et smil eller to ekstra. Bare man tager sine forholdsregler, sker der ikke noget alvorligt med os - selvom vi gaar alene.
I morgen tager vi til Nairobi centrum, og spiser rigtig mad, hvilket jeg personligt
glaeder mig meget til, da den mad jeg faar ikke vil blive roert af selv det mest sultne menneske, hvis vi var i Danmark - her spises for at overleve! I morgen kommer der forhaabenlig ogsaa en anden volentoer til min familie (det er jeg i hvertfald blevet lovet), for det er meget svaert at vaare alene i en komplet anderledes kultur.
Ellers har vi det alle godt, og vi glaeder os alle til at faa noget der minder mere om en rigtig dagligdag.
Det var alt for denne gang, haaber i nyder danmarks vinterkulde - her er over 30 grader og hoej sol, vi er alle blevet forbraendte (jeg er skoldet), saa vi nyder varmen!
ps. Naar du ser en reklame om donationer til afrika, og om hvor daarligt de har det, saa er det ikke noget opstillet medlidenheds pis - her er virkelig klamt og boernene har virkelig ingenting. De lever i deres eget pis - babyerne bliver max skiftet 1 gang om dagen!!!!! det saetter tingene i perspektiv hjemme i Danmark.....
onsdag den 11. januar 2012
Saa er vi i Kenya!
Vil starte med at aendre navnet paa bloggen til stine, nanna og julie paa overlevelse.. Foerst landede vi i Dubai og havde 12 timer i lufthavnen foer turen gik til Kenya. Da vi saa aendelig kom hertil blev vi hentet af en mand (vi skulle hentes af vores kontaktperson Josephine). Herefter blev vi sat af paa et "opdragelseshjem" kaldet YMCA. Her smuttede vi en tur i poolen (bemaerk at vi var de eneste hvide), spiste mad med sten i og betalte overpris for vand fordi vi ikke fik vekslet penge i lufthavnen. Naeste morgen stod vi op og spiste brun groed/suppe og blev koert til ICYE's hovedhontor / hvor vi fik en intro til landet og til vores ophold her. Denne aften skulle vi saa endelig ud til vores familie. Det viste sig at nanna skulle bo hos en helt anden familie et andet sted - hvilket vi ikke havde hoert noget om foer vi stod der. Naa men hun er sej og skal nok klare at vaere alene. Idag har vi vaeret med 2 drenge rundt i byen og faaet en town-tour - her er saa laekkert! Imorgen skal vi ud paa vores projekt og se hvad vi skal arbejde med i 4 maaneder, vi glaeder os. En ting der er meget anderledes fra derhjemme er at man konsekvent ikke kommer til tiden her. Siger man kl 10 kommer de andre tidligst kl 11 - det har vi erfaret naar vi skulle hentes og lign. NO HURRY IN AFRICA, som de siger.
Som nanna siger lignert traerne nogle fra zoo tycoon og bilerne er aeldre end min (helt serioest). Idag har vi baade paakoert en mand og en paa motorcykel - de koerer som vilde hernede. Hjemmefra havde jeg ikke noget imod at koere her, men tro mig det kommer aldrig til at ske!
Nettet er ikke toppen saa der kommer ikke nogle billeder i denne omgang.
Mange varme hilsner fra det afrikanske
Som nanna siger lignert traerne nogle fra zoo tycoon og bilerne er aeldre end min (helt serioest). Idag har vi baade paakoert en mand og en paa motorcykel - de koerer som vilde hernede. Hjemmefra havde jeg ikke noget imod at koere her, men tro mig det kommer aldrig til at ske!
Nettet er ikke toppen saa der kommer ikke nogle billeder i denne omgang.
Mange varme hilsner fra det afrikanske
Abonner på:
Opslag (Atom)