Hej fra Zanzibar!

Long time no see!

Nu er det efterhånden ret lang tid siden, at I sidst har hoert fra os - men så får I til gengæld en lang smoerre denne gang!

Sidste gang vi skrev, var vi stadig i Nairobi - men siden da har vi krydset det halve af Afrika og er nu endt på Zanzibar - men inden vi kom her, havde vi halvanden uge i Mombasa ("det er IKKE Mombsa" bliver Julie ved med at pointere, men det kaldet vi det altså ..).
Som så mange gange foer, tilbragte vi foerste nat i endnu en nat-bus, og ankom kl 06.00 efter en lang - og ukomfortabel - nat. Hurtigt fandt vi en taxa chauffoer, som gerne ville koere os til det low price (og skumle..) guesthouse vi havde fundet i Biblen (Nanna's guide bog til East Africa). Men selvfoelgelig skulle det ikke gå så let - der var ikke plads til os, så vores driver viste os et par andre steder. Efter at have diskuteret priser, brokket os over dumme hotel managere som loeg og slæbt vores kæmpe, tunge, uhandige tasker ind og og af bilen adskillige gange, fandt vi endelig et sted som havde plads til os. det var en smule dyrere end det vi ellers havde bestemt os for, og det var skummelt - men det var hvad vi havde overskud til at finde kl 07.00 om morgenen ....
Vi sov heeele dagen, indtil frokost, så gik vi en tur i Oldtown (hyggelig, men virkelig magen til alle andre afrikanske byer .. ), så det var ikke et sted vi foelte for at blive længere tid .. Om aftenen tog vi på lækker restaurant, Tamarind, og fik blandt andet for foerste gang i virkelig, virkelig, VIRKELIG lang tid fantastisk koed (og endda gratis! Stedet var så fancy, at vi fik hele fire 'starters'!). Efter en skoen aften, med god mad, drinks og udsigt over det smukke blå hav, tog vi tilbage og sov på vores skumle guesthouse.

Dagen efter fandt vi en tuk-tuk, som koerte os til færgen ved Likoni. Her måtte vi, med fuld oppakning, vente sammen med de 500 andre kenyanere, som skulle med den lille båd.
Endelig tilsmilede heldet os! Nanna spurgte "...Hvordan skal vi finde en tuk-tuk på den anden side" og vupti, en tuk-tuk mand rejste sig fra bunden af sin 'bil' og spurgte hvor vi skulle hen!
han var nem at forhandle med, og inden færgen var i land, havde vi fået læsset alle vores tasker ombord (Nanna måtte tage den stoerste del af slæbet, da tuk-tuk manden ikke var til megen hjælp, med sine små arme).'Bilen var så proppet, at Julie og Nanna måtte sidde bagi, begravet i tasker og pser, mens jeg måtte dele det meget lille forsæde med chauffoeren - men det havde han sikkert heller ikke så meget imod ;)

Efter halvaden times koersel, ankom vi til Twiga Lodge, hvor vi sammen med fire andre tyskere var de eneste gæster på hele stranden.
Det regnede en del af tiden, men når solen endelig var fremme udnyttede vi enhver lejlighed til at få lidt sol!
Da vi ankom, havde fyren i receptionen lovet os, at vi kunne få rabat hvis vi blev to nætter, så næste dag, da vi ikke lige orkede at pakke alle vores ting og tage videre, besluttede vi os for at tage endnu en overnatning. Det skulle vi så ikke have gjort ..... Da vi næste morgen skulle til at betale, kom en stor afrikaner-kvinde og ville pludselig have 600 shillings (svarende til 40 dkkr). Det var ikke et beloeb der ville ruinere os, men af princip ville vi ikke betale mere end hvad vi var blevet lovet den foerste dag. - Når man har boet i afrika i 4 måneder, finder man ud af, at det udnytter enhver situation til at overcharge hvide mennesker - hvilket man i og for sig ikke kan bebrejde dem, det foeles bare ikke fedt i længden, at blive snydt hver gang, bare fordi man er hvid ..
Dette medfoerte en kæmpe diskussion, som endte ud i, at Julie og Nanna blev låst inde på vores værelse, mens jeg selv stod hjælpeloes uden for, og proevede at overbevise damen om, at det var en lidt dum og ret så ukonstruktiv ide at låse dem inde på den måde ... Samtidig truede hun med, at ringe til politiet. Og der måtte vi så give os - det er vist ikke nogen god ide at lægge sig ud med politiet i Afrika. Så vi bad i det sure æble, og betalte hende de 40 kroner ekstra ....

Efter en smule soegen, fndt vi en taxa som koerte os til Diani Beach. Her bede vi igen på et af vores billige, halvskumle guesthouses - men det er loddet man må trækkes med, når man er 'fattig' backpacker.
Efter at have smidt baggagen på sengene, tog vi et par motorcykel-taxier til stranden.
Men stranden var ikke meget værd - der var lavvande og fyldt med tang, så vi blev hurtigt draget af det fine (og dyre) resorter med deres store pools og bloede liggestole, som lå op og ned af stranden. Vi udså os et - strandens lækreste - og gik op og spurgt, om det var muligt at ligge her en dag. Det var det! Vi skulle blot betale/spise for 1500 Ksh, og så kunne vi ellers pjaske så meget i deres (gigantiske, 5 niveaus) pool, som vi ville.
De næste tre dage brugte vi på dette skoenne sted, afbrudt af aftensmad og drinks på Ali Barbours Caverestaurant. En smuk restaurant, beliggende i en gammel koral-grotte, med lanterner i loftet og kig til stjernerne.

Da vi var mættet af luksus (eller, da vores punge var), tog vi ned af kenyas oestkyst til Wasini Island. En smuk oe, med en stor coral-garden, og slave caves.
Vi boede på et hyggeligt, men mindre velholdt, sted med flavermuse i loftet og pletter på lagnerne - men med terrasse med havudsigt og lækker, afrikansk morgenmad (hvem havde nogensinde troet, at vi skulle bruge 'lækker' og 'afrikansk' i samme sætning?).

Efter en smule besvær, lykkedes det os at ordne noget transport til en lille by, lige foer Tanzanias grænse. Her blev vi smidt på ladet af en pick-up truck, og koert til grænsekontoret, hvor vi fik exitstempler og nye visummer. Herfra tog vi en bus til Tanga, hvorefter vi skiftede til en stoerre bus, som koerte os til Daar Es Salaam. Så efter tolv timer, og tyve forskellige koeretoejer, kom vi endelig til Y.M.C.A., hvor vi tog et koldt lynbad og skyndte os i seng.
Efter kun fem timers soevn, var vi noedt til at stå op, for vi skulle nå morgenfærgen mod Zanzibar. Uden at vide det, kom vi til at koebe billet til luksus-færgen, så vi sad i bloede sæder og så amerikansk film, hele den halvanden time lange tur.

Efter at have fundet vores bagage igen, fik vi en taxa som kerte os til guesthouset i Stonetown, hvor vores veninder Julie og Sara lå og sov, efter at være ankommet med fly tidligt om morgenen.
Det var et glædeligt gensyn, og de foerste timer gik med at dele oplevelser og sladder!
Dagen efter tog vi på spice tour, hvor vi blev guidet rundt på en krydderi farm, og fik foredrag om de forskellige krydderier og deres oprindelse.

Næste morgen trodsede vi 'monsun'-regnen og tog med lille fiskerbåd til Prison Island, hvor vi så KÆMPE skildpadder og snorklede.
Efter at have set fine, gule soestjerner og brune, kedelige koraller (det var hvad vandet dér kunne byde på) tog vi tilbage til byen, hvor vi gik på byens lokale mad-marked, drak sukkerroers-juice og koebte lækkert, friskfanget fisk og seafood, som de tilberedte på grill.
Men igen begyndte det at regne, så efter at have nydt en lækker is til dessert, tog vi ind og delte en vandpibe, inden vi senere faldt i soevn på hotellet.
Fredag morgen vågnede vi op til en skinnende sol, men valgte alligevel at bruge de foerste fire timer på at se film på Saras computer. Ellers gik dagen bare med mere afslapning og pakning og loerdag morgen tog vi sammen en stor taxa til et resort mellem Jambiani og Pajie, hvor vi brugte de næste 7 dage ved poolen. Fredag aften tog vi hen til Jambo Bar, hvor vi havde hoert at det skandinaviske hoejskole ville komme og feste - og vi festede til langt ud på natten!
I går tog vi, alle mere eller mindre ramt af toemmermænd, op til nordvest kysten, til et af de store backpackersteder. Selvom vejret er en smule overskydet, er det stadig paradis - og som toppen af kransekagen serverer de sushi!!

Så her regner vi med at blive det næste stykke tid. På tirsdag tager Julie Voss og Sara tilbage til DK, og når vi igen bare er os tre, planlægger Nanna og jeg at tage nogle lektioner i vindsurfing eller noget andet sjovt.
Og desuden skal vi ud og snorkle endnu engang, på en smuk oe - forhåbentligt er der lidt mere at se der!

Vi håber at I alle holder humoeret oppe hjemme i DK, på trods af det halvsloeve vejr :)

Ses snart!

Julie, Nanna og Stine