okay, saa nu har julie fortalt en del omkring safarien osv. Men vi laver jo ogsaa andet end at slappe af pa laekre hoteller osv. Vi arbejder fortsat paa flomina i Kayole (det naest fattigste omrade i Kenya!). Som saadan har vi det godt der. Vi hjaelper med at goere rent, giver masser af kaerlighed til boern og babyer, vasker toej, goer toiletter rene!!!! (er kun sket en gang, og det sker ikke igen. Der er rotter og lort over det hele!). Det eneste problem, isaer Julie og jeg har, er den siddende "leder". Han er kun 22 aar (2 aar aeldre end os) og har en langt daarligere uddannelse og viden end os. og saa er han en han! Naa men han tror altsaa at han er aah saa smart, klog og god. Og ja, han braender for boernene, det maa vi give ham. Men han behandler os som afrikanske kvinder, og taler til os som boern der ikke forstaer noget som helst - og hvor vi kommer fra er man altsaa rimeligt selvstaendige i vores alder - selvom vi er kvinder! Dette foerte altsaa til at Julie tog konfrontationen med ham, godt opbakket af mig, eftersom han hverkan gad lytte eller proeve at forstaa. Og selvom Julie ikke mente noget ondt med det hun sagde, endte det ud i laengere og rimelig hoejt raabende konfrontation. Problemet er bare, at disse konfrontationer ikke hjaelper en skid da koensrollerne nu engang er som de er! Dette er ogsaa med til at vi stort set har besluttet at forlade projektet midt i april, for at tage paa opdagese i Ugandas Jungle og riverrafte paa nilen, som Julie ogsaa skrev tidligere!
En anden ting der er sket paa projektet, er at der er kommet en ny lille pige. Hun er ca 1 aar og 8 maaneder. Hun blev forladt af sin mor, og bragt til Flomina. Hun har ar paa kroppen, og har den vaerste afrikaner mave, jeg laenge har set. (de store oppustede maver, paa trods af at hun er vildt lille og tynd!) Hun er simpelthen saa soed, og er allerede nu blevet min mega y-baby/barn.
Udover boernehjemmet er vi begyndt at undervise paa en meget lille skole. Julie og jeg i biologi og idraet og stine i Engelsk. Dette giver et dejligt afbraek i den ellers ret ensformige hverdag. Herudover giver det en god ide om hvordan afrikanere gaar i skole. Igen undre det mig ikke hvorfor afrika ikke er noget laengere end de er. Selvom julie, Stine og jeg virkelig gerne vil lave en anderledes og varieret undervisning, som man kender den fra danmark, er det simpelthen ikke muligt. Boernene er for daarlige og uselvstaendige til at knne andet end bare at skrive det af fra tavlen som laereren skriver, og derefter laere det udenad. Et godt eksempel paa dette foelger her: Julie og jeg underviser lige nu i emnet 'classifications', herunder skulle de 13-14 aarige elever laere om forstoerrelsesglasset! naa men da vi havde brugt 20 min paa at forklare dem paa kryds og tvaers hvad det var, hvordan man brugte det, og hvad man brugte det til, stillede vi det gyldne spoergsmaal "hvad er et forstoerrelses glas saa?" da der endelig var en der turde svare, sagde hun at det var noget man brugte til at slaa dyr ihjel med........ saa er der altsaa lang vej hjem!
Bortset fra at de unge mennesker vi underviser har lang vej paa den faglige front, nyder vi at undervise dem i PE (idraet). Naar man lige har faaet forklaret (saa de forstaar) hvad det hele gaar ud paa, er de meget ivrige efter at deltage, og man kan virkelig maerke at de nyder dette afbraek, som PE er!
Nu har jeg efterhaanden ikke vaeret rigtig paa arbejde i 2 uger, og siden sidst er der sket en masse. Isaer paa Flomina er der sket en masse mindre gode ting. 4 af babyerne (nema, cynthia, angel og anita) er alle kommet paa hospitalet, og har alle udsigt til at skulle vaere der et par uger - saa vi krydser fingre for dem! Poul, den sidste baby, er doed. Han blev kun 4 maaneder. Det var ikke lige noget man havde forberedt sig paa hjemme fra. Helt vildt soergeligt. Og saa var en Stines yndlingsbaby! Saa i morgen naar jeg kommer tilbage paa flomina, vil der nok vaere lidt tomt.
Saa fik jeg i dag sendt mor, far og stine hjem efter 14 dages tid her i kenya (og paa zanzibar). Det var rigtig dejligt at faa vist dem hvor jeg bor, og hvad jeg laver, da det er meget svaert at forstaa hvordan de lever hernede, naar man ikke selv har oplevet det. Isaer stine blev roert af boernene, og af adskellige tiggere paa gaden - men hun har j ogsaa et beskytter gen ud over alle graenser.
Det var alt for denne gang. Haaber stadig alle har det godt hjemme i DK - eller hvor i verden i nu befinder jer!
Stine, Julie og Nanna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar