Efter den (for nogle mere end for andre...) haarde omgang toemmermaend, tog vi med John, Abbey, Marjon og Amon ind til Jinja, for at lede efter en shuttle til Mbale lidt laengere nordoest. Efter at have pruttet om prisen og ventet en times tid paa afgang, koerte vi endelig! Bussen var fuldt pakket (det er virkelig noget de afrikanere kan, det maa man give dem - bussen var maaske bygget til at have 9 passagerer, men der skulle altsaa klemmes mindst 10 mere ind PLUS alle vores store backpacker rygsaekke, en baby og en masse poser korn paa taget). Efter ankomst til Mbale efterlod vi drengene og Abbey paa en pub, og fandt sammen med Marion en taxa mod Sipi Falls.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar