Nu er de to foerste maaneder gaaet. Paa nogle omraader meget rart, forklaring foelger..
Naa men tankerne om opholdet og rejsen hjemmefra loed jo meget paa hvilke forhold vi skulle leve under. Vi forestillede os en lille landsby hvor det primitive ville dominere. Vand skulle hentes i floden og menuen stod paa majsgroed morgen, middag og aften. Denne ide viste sig at beskrive masai familierne ret godt. Heligvis (fristes man til at sige) blev dette ikke helt vores hverdag. Stine og jeg bor i Dornholm i et betonhus og har en cyber lige om hjoernet. Nanna bor i Umoja i en lille lejlighed med hele familien afrika og volontoer fra Oestrig. Alt dette lyder som saadan fint nok - men skal bare lige tage med at Soweto (der hvor vi arbejder) er afrikas 2 stoerste slum.. og det kan man altsaa maerke med hensyn til skrald, beboelse osv.
Som i nok har bemaerket er vi ikke just vilde med maden her. Til morgenmad har vi faaet charmet os til (kage-hvidt) toastbroed - virkelig priviligeret hernede. Jeg har dog koebt havregryn da det andet simpelthen ikke maetter, havde aldrig troet at jeg skulle synes at det var laekkert?!
Frokost paa projektet bestaar af Ugali (mel + vand kogt til masse) gerne krydret med beskidte tallekener og en boejet ske (som os mzunguer har faaet lov at bruge i stedet for haenderne). Hvis man er heldig foelger ogsaa en omgang boenner eller kaal. Til aften faar Nanna igan Ugali, dog med noget de kalder spinat (eller kaal) til - ja kom ikke og sig at de ikke spiser varieret i afrika.. Vi er ofte alene til sent (Vye studerer) saa vi staar selv for maden. Dette kan ende ud i alt fra ris med boenner til pasta med boenner.. I DK har jeg aldrig spist en boenne, men her er det bare den eneste mulighed. Men en ting er sikkert: naar jeg kommer til dk igen skal min protein komme fra en laekker grillet boef!!!
Tilbage til tankerne om Afrika.I nannas lejlighed har de et bad og nogle gange er der faktisk rindende vand (virkelig luksus). I begge vores hjem har vi rigtige toiletter. Disse skal dog fyldes med haandkraft (hvilket kan vaere problematisk hvis man ikke liiige har vand den dag). Hos os bliver nogle beholdere fyldt op 1 gang ugentligt. Dette skal saa holde til toejvask, bad, toilet, madlavning osv. Som i saa kan forestille jer maa man virkelig spare - eller undvaere sidst paa ugen. Disse ting er ikke noget at brokke sig over. Men HOLD OP hvor er det laekkert med et bad naar vi er paa hotel eller lign. Langt haar er bare ikke praktisk i afrika.
Hjemmefra hoerte vi meget om hvor gaestfrie de alle sammen er. Dette er helt sikkert fakta. Flomina-folkene velsigner os som om vi var sendt fra himlen. Folk paa gaden vil giftes eller vaere bedstevenner. Vildt anstrengende ikke at kunne gaa alene... men det maa man jo tage med.
Senere idag kommer min og stines mor. Vye har givet lov til at de bor her den foerste uge (anden uge skal vi paa safari og ellers bo paa luksushotel i byen). Det er super paent af hende - men generelt har vi haft lidt problemer med hende.. Konsekvent glemmer hun at handle, hvilket resulterer i at man skal op foer 6 for at koebe broed eller lign... Vi saetter ikke store krav, men det virker som om hun er overrasket over at vi spiser og drikker? Jeg forstaar ikke hvorfor man tager 3 frivillige ind uden at goere sig overvejelser om man har tid/raad/lyst til dette.
Vores vaerelse bestaar af en koejeseng der hver gang stine bevaeger sig medvirker et mindre jordskaelv for mig i underkoejen. Vi har en gammel boerneseng hvor vores taskerod faar frit loeb (ligner til tider mit danske vaerelse paa en daarlig dag..) Resten af det lille rum gaar til saekke med tomme flaske. Dum som jeg aabenbart er spurgte jeg om vi ikke kunne komme af med dem paa en maade. Hun svarede ved at grine af mig of sige at det her er sgu da afrika. Om de beholder dem resten af livet ved jeg ikke, men faktum er at de stadig fylder 50% af vores rum.
En anden ting om afrika er at de er sorte (surprise). Dette er intet problem for os, og vi foeler os ikke udenfor. Problemet er at de ikke er super vandt til hvide og gaar mere eller mindre amok over os. Husker ikke hvor mange der ville giftes og ikke helt godtager et nej.. Det har resulteret i at vi nu alle sammen har en forlovet dehjemme (de fleste tror paa det). Boern paa gaden raaber hvordan vi har det eller kalder os mzunguer (hvide). Moedre tvinger deres boern til at sige hej - for det er aabenbart sejt at have givet os haanden. Isaer nanna og jeg er traette af opmaerksomhed - ofte ignorerer man alt omkring sig. Stine tager dog stadig en del samtaler. Hendes moralske side siger at vi skal vise danskere fra deres gode side.... Paa dette punkt kan jeg altsaa bare ikke helt foelge med, det er simpelthen for belastende i laengden.
Ideen om afrika holdt heller ikke helt stik.. Boernehjemmet er bestyret af en 22aarig mand (dreng). Han har slet ikke erfaring nok til at kunne bestyre paa denne maade. Han, og de andre paa hjemmet, er dog glade for os - men tingene skal goeres paa deres maade. F.eks. fatter jeg ikke at man efter toejvask ligger det paa jorden, for saa at lade hele farmens dyr rende rundt i det. Saa kan det sgu da vaere ligemeget med at vaske. Og tro mig: med 50 boern er der mere end nok i forvejen.
Naa men David kan vi ikke rokke meget ved, selvom jeg dog har proevet at snakke problemer flere gange. Dette ender dog i skaenderi - og det orker jeg bare ikke mere. Har laert ikke at blande mig for meget nu.
Men selvom det hele lyder negativt saa er her altsaa helt fantastisk - er saa glad for denne oplevelse. Boernene (isaer de 4 smaa drenge) kommer helt sikkert med hjem i vores kufferter. Den ene baby, Poul, gik som tidligere fortalt bort (lungebetaendelse). Det var haardt og vi savner vores eneste drengebaby. Anita som kom ind for nogle uger siden er nu ogsaa vaek. Hun afsoner sin mors straef for at have efterladt hende, med hende i faengslet. Saa forkert: hun burde vaere hos os og faa den kaerlighed hun fortjener. Der kommer heller ikke til at vaere nogen form for begravelse for Poul. Hjemmet har ikke raad til at 'goere det paa den rigtige maade' og derfor har regeringen taget ham. Uden et farvel eller noget, igen her forstaar jeg det ikke. Hans eneste familie er boernehjemmet - ogsaa kan de ikke sige ordentligt farvel til ham. Helt latterligt!
Resten af babyerne laa med malaria og vi fik at vide at de ikke ville komme tilbage. Heldigvis er de tilbage og vi nyder at tage os af dem.
Ellers saa bruger vi meget tid paa skolen. Nanna og jeg havde eksamen i biologi igaar. Ret vildt at faa lov til at styre det i en highschool (nogle af eleverne er faktisk aeldre end mig....) I P.E faar vi dem til at svede - og i torsdags havde i arrangeret en stor fodboldkamp imod den store og meget rigere skole i omraadet. Det var virkelig en kamp om aere, og selvfoelgelig vandt vi (med maal scoret af Nanna!). Er ikke i tvivl over at denne oplevelse vil leve laenge i eleverne.
Men ja vi har det som sagt godt. De her to maaneder har staaet paa mange udfordringer for os - men det er helt klart meget laererigt. Dog glaeder vi os til at skulle ud og opleve. Specielt er Uganda i tankerne ligenu. Vi har besluttet at koebe et telt og campere hvor det nu er muligt! Alle (de penge vi nok ikke helt har) skal bruges paa oplevelser. Det bliver, unskyld mit sprog, pisse hamrende fedt!!!
Haaber ikke kulden tager livet af jer derhjemme! Her nyder vi stadig de 30 grader :)
julie og co
Ingen kommentarer:
Send en kommentar