Tamarind Restaurant (der, hvor vi fik lækkert koed!):
http://www.tamarind.co.ke/tamarind-mombasa/
Swahili Beach (det sted i Diani, hvor vil tilbragte tre dage ved deres pool):
http://www.swahilibeach.com/
Ali Barbour's Cave restaurant:
http://www.alibarbours.com/cave_restaurant.html
søndag den 13. maj 2012
Hej fra Zanzibar!
Long time no see!
Nu er det efterhånden ret lang tid siden, at I sidst har hoert fra os - men så får I til gengæld en lang smoerre denne gang!
Sidste gang vi skrev, var vi stadig i Nairobi - men siden da har vi krydset det halve af Afrika og er nu endt på Zanzibar - men inden vi kom her, havde vi halvanden uge i Mombasa ("det er IKKE Mombsa" bliver Julie ved med at pointere, men det kaldet vi det altså ..).
Som så mange gange foer, tilbragte vi foerste nat i endnu en nat-bus, og ankom kl 06.00 efter en lang - og ukomfortabel - nat. Hurtigt fandt vi en taxa chauffoer, som gerne ville koere os til det low price (og skumle..) guesthouse vi havde fundet i Biblen (Nanna's guide bog til East Africa). Men selvfoelgelig skulle det ikke gå så let - der var ikke plads til os, så vores driver viste os et par andre steder. Efter at have diskuteret priser, brokket os over dumme hotel managere som loeg og slæbt vores kæmpe, tunge, uhandige tasker ind og og af bilen adskillige gange, fandt vi endelig et sted som havde plads til os. det var en smule dyrere end det vi ellers havde bestemt os for, og det var skummelt - men det var hvad vi havde overskud til at finde kl 07.00 om morgenen ....
Vi sov heeele dagen, indtil frokost, så gik vi en tur i Oldtown (hyggelig, men virkelig magen til alle andre afrikanske byer .. ), så det var ikke et sted vi foelte for at blive længere tid .. Om aftenen tog vi på lækker restaurant, Tamarind, og fik blandt andet for foerste gang i virkelig, virkelig, VIRKELIG lang tid fantastisk koed (og endda gratis! Stedet var så fancy, at vi fik hele fire 'starters'!). Efter en skoen aften, med god mad, drinks og udsigt over det smukke blå hav, tog vi tilbage og sov på vores skumle guesthouse.
Dagen efter fandt vi en tuk-tuk, som koerte os til færgen ved Likoni. Her måtte vi, med fuld oppakning, vente sammen med de 500 andre kenyanere, som skulle med den lille båd.
Endelig tilsmilede heldet os! Nanna spurgte "...Hvordan skal vi finde en tuk-tuk på den anden side" og vupti, en tuk-tuk mand rejste sig fra bunden af sin 'bil' og spurgte hvor vi skulle hen!
han var nem at forhandle med, og inden færgen var i land, havde vi fået læsset alle vores tasker ombord (Nanna måtte tage den stoerste del af slæbet, da tuk-tuk manden ikke var til megen hjælp, med sine små arme).'Bilen var så proppet, at Julie og Nanna måtte sidde bagi, begravet i tasker og pser, mens jeg måtte dele det meget lille forsæde med chauffoeren - men det havde han sikkert heller ikke så meget imod ;)
Efter halvaden times koersel, ankom vi til Twiga Lodge, hvor vi sammen med fire andre tyskere var de eneste gæster på hele stranden.
Det regnede en del af tiden, men når solen endelig var fremme udnyttede vi enhver lejlighed til at få lidt sol!
Da vi ankom, havde fyren i receptionen lovet os, at vi kunne få rabat hvis vi blev to nætter, så næste dag, da vi ikke lige orkede at pakke alle vores ting og tage videre, besluttede vi os for at tage endnu en overnatning. Det skulle vi så ikke have gjort ..... Da vi næste morgen skulle til at betale, kom en stor afrikaner-kvinde og ville pludselig have 600 shillings (svarende til 40 dkkr). Det var ikke et beloeb der ville ruinere os, men af princip ville vi ikke betale mere end hvad vi var blevet lovet den foerste dag. - Når man har boet i afrika i 4 måneder, finder man ud af, at det udnytter enhver situation til at overcharge hvide mennesker - hvilket man i og for sig ikke kan bebrejde dem, det foeles bare ikke fedt i længden, at blive snydt hver gang, bare fordi man er hvid ..
Dette medfoerte en kæmpe diskussion, som endte ud i, at Julie og Nanna blev låst inde på vores værelse, mens jeg selv stod hjælpeloes uden for, og proevede at overbevise damen om, at det var en lidt dum og ret så ukonstruktiv ide at låse dem inde på den måde ... Samtidig truede hun med, at ringe til politiet. Og der måtte vi så give os - det er vist ikke nogen god ide at lægge sig ud med politiet i Afrika. Så vi bad i det sure æble, og betalte hende de 40 kroner ekstra ....
Efter en smule soegen, fndt vi en taxa som koerte os til Diani Beach. Her bede vi igen på et af vores billige, halvskumle guesthouses - men det er loddet man må trækkes med, når man er 'fattig' backpacker.
Efter at have smidt baggagen på sengene, tog vi et par motorcykel-taxier til stranden.
Men stranden var ikke meget værd - der var lavvande og fyldt med tang, så vi blev hurtigt draget af det fine (og dyre) resorter med deres store pools og bloede liggestole, som lå op og ned af stranden. Vi udså os et - strandens lækreste - og gik op og spurgt, om det var muligt at ligge her en dag. Det var det! Vi skulle blot betale/spise for 1500 Ksh, og så kunne vi ellers pjaske så meget i deres (gigantiske, 5 niveaus) pool, som vi ville.
De næste tre dage brugte vi på dette skoenne sted, afbrudt af aftensmad og drinks på Ali Barbours Caverestaurant. En smuk restaurant, beliggende i en gammel koral-grotte, med lanterner i loftet og kig til stjernerne.
Da vi var mættet af luksus (eller, da vores punge var), tog vi ned af kenyas oestkyst til Wasini Island. En smuk oe, med en stor coral-garden, og slave caves.
Vi boede på et hyggeligt, men mindre velholdt, sted med flavermuse i loftet og pletter på lagnerne - men med terrasse med havudsigt og lækker, afrikansk morgenmad (hvem havde nogensinde troet, at vi skulle bruge 'lækker' og 'afrikansk' i samme sætning?).
Efter en smule besvær, lykkedes det os at ordne noget transport til en lille by, lige foer Tanzanias grænse. Her blev vi smidt på ladet af en pick-up truck, og koert til grænsekontoret, hvor vi fik exitstempler og nye visummer. Herfra tog vi en bus til Tanga, hvorefter vi skiftede til en stoerre bus, som koerte os til Daar Es Salaam. Så efter tolv timer, og tyve forskellige koeretoejer, kom vi endelig til Y.M.C.A., hvor vi tog et koldt lynbad og skyndte os i seng.
Efter kun fem timers soevn, var vi noedt til at stå op, for vi skulle nå morgenfærgen mod Zanzibar. Uden at vide det, kom vi til at koebe billet til luksus-færgen, så vi sad i bloede sæder og så amerikansk film, hele den halvanden time lange tur.
Efter at have fundet vores bagage igen, fik vi en taxa som kerte os til guesthouset i Stonetown, hvor vores veninder Julie og Sara lå og sov, efter at være ankommet med fly tidligt om morgenen.
Det var et glædeligt gensyn, og de foerste timer gik med at dele oplevelser og sladder!
Dagen efter tog vi på spice tour, hvor vi blev guidet rundt på en krydderi farm, og fik foredrag om de forskellige krydderier og deres oprindelse.
Næste morgen trodsede vi 'monsun'-regnen og tog med lille fiskerbåd til Prison Island, hvor vi så KÆMPE skildpadder og snorklede.
Efter at have set fine, gule soestjerner og brune, kedelige koraller (det var hvad vandet dér kunne byde på) tog vi tilbage til byen, hvor vi gik på byens lokale mad-marked, drak sukkerroers-juice og koebte lækkert, friskfanget fisk og seafood, som de tilberedte på grill.
Men igen begyndte det at regne, så efter at have nydt en lækker is til dessert, tog vi ind og delte en vandpibe, inden vi senere faldt i soevn på hotellet.
Fredag morgen vågnede vi op til en skinnende sol, men valgte alligevel at bruge de foerste fire timer på at se film på Saras computer. Ellers gik dagen bare med mere afslapning og pakning og loerdag morgen tog vi sammen en stor taxa til et resort mellem Jambiani og Pajie, hvor vi brugte de næste 7 dage ved poolen. Fredag aften tog vi hen til Jambo Bar, hvor vi havde hoert at det skandinaviske hoejskole ville komme og feste - og vi festede til langt ud på natten!
I går tog vi, alle mere eller mindre ramt af toemmermænd, op til nordvest kysten, til et af de store backpackersteder. Selvom vejret er en smule overskydet, er det stadig paradis - og som toppen af kransekagen serverer de sushi!!
Så her regner vi med at blive det næste stykke tid. På tirsdag tager Julie Voss og Sara tilbage til DK, og når vi igen bare er os tre, planlægger Nanna og jeg at tage nogle lektioner i vindsurfing eller noget andet sjovt.
Og desuden skal vi ud og snorkle endnu engang, på en smuk oe - forhåbentligt er der lidt mere at se der!
Vi håber at I alle holder humoeret oppe hjemme i DK, på trods af det halvsloeve vejr :)
Ses snart!
Julie, Nanna og Stine
Nu er det efterhånden ret lang tid siden, at I sidst har hoert fra os - men så får I til gengæld en lang smoerre denne gang!
Sidste gang vi skrev, var vi stadig i Nairobi - men siden da har vi krydset det halve af Afrika og er nu endt på Zanzibar - men inden vi kom her, havde vi halvanden uge i Mombasa ("det er IKKE Mombsa" bliver Julie ved med at pointere, men det kaldet vi det altså ..).
Som så mange gange foer, tilbragte vi foerste nat i endnu en nat-bus, og ankom kl 06.00 efter en lang - og ukomfortabel - nat. Hurtigt fandt vi en taxa chauffoer, som gerne ville koere os til det low price (og skumle..) guesthouse vi havde fundet i Biblen (Nanna's guide bog til East Africa). Men selvfoelgelig skulle det ikke gå så let - der var ikke plads til os, så vores driver viste os et par andre steder. Efter at have diskuteret priser, brokket os over dumme hotel managere som loeg og slæbt vores kæmpe, tunge, uhandige tasker ind og og af bilen adskillige gange, fandt vi endelig et sted som havde plads til os. det var en smule dyrere end det vi ellers havde bestemt os for, og det var skummelt - men det var hvad vi havde overskud til at finde kl 07.00 om morgenen ....
Vi sov heeele dagen, indtil frokost, så gik vi en tur i Oldtown (hyggelig, men virkelig magen til alle andre afrikanske byer .. ), så det var ikke et sted vi foelte for at blive længere tid .. Om aftenen tog vi på lækker restaurant, Tamarind, og fik blandt andet for foerste gang i virkelig, virkelig, VIRKELIG lang tid fantastisk koed (og endda gratis! Stedet var så fancy, at vi fik hele fire 'starters'!). Efter en skoen aften, med god mad, drinks og udsigt over det smukke blå hav, tog vi tilbage og sov på vores skumle guesthouse.
Dagen efter fandt vi en tuk-tuk, som koerte os til færgen ved Likoni. Her måtte vi, med fuld oppakning, vente sammen med de 500 andre kenyanere, som skulle med den lille båd.
Endelig tilsmilede heldet os! Nanna spurgte "...Hvordan skal vi finde en tuk-tuk på den anden side" og vupti, en tuk-tuk mand rejste sig fra bunden af sin 'bil' og spurgte hvor vi skulle hen!
han var nem at forhandle med, og inden færgen var i land, havde vi fået læsset alle vores tasker ombord (Nanna måtte tage den stoerste del af slæbet, da tuk-tuk manden ikke var til megen hjælp, med sine små arme).'Bilen var så proppet, at Julie og Nanna måtte sidde bagi, begravet i tasker og pser, mens jeg måtte dele det meget lille forsæde med chauffoeren - men det havde han sikkert heller ikke så meget imod ;)
Efter halvaden times koersel, ankom vi til Twiga Lodge, hvor vi sammen med fire andre tyskere var de eneste gæster på hele stranden.
Det regnede en del af tiden, men når solen endelig var fremme udnyttede vi enhver lejlighed til at få lidt sol!
Da vi ankom, havde fyren i receptionen lovet os, at vi kunne få rabat hvis vi blev to nætter, så næste dag, da vi ikke lige orkede at pakke alle vores ting og tage videre, besluttede vi os for at tage endnu en overnatning. Det skulle vi så ikke have gjort ..... Da vi næste morgen skulle til at betale, kom en stor afrikaner-kvinde og ville pludselig have 600 shillings (svarende til 40 dkkr). Det var ikke et beloeb der ville ruinere os, men af princip ville vi ikke betale mere end hvad vi var blevet lovet den foerste dag. - Når man har boet i afrika i 4 måneder, finder man ud af, at det udnytter enhver situation til at overcharge hvide mennesker - hvilket man i og for sig ikke kan bebrejde dem, det foeles bare ikke fedt i længden, at blive snydt hver gang, bare fordi man er hvid ..
Dette medfoerte en kæmpe diskussion, som endte ud i, at Julie og Nanna blev låst inde på vores værelse, mens jeg selv stod hjælpeloes uden for, og proevede at overbevise damen om, at det var en lidt dum og ret så ukonstruktiv ide at låse dem inde på den måde ... Samtidig truede hun med, at ringe til politiet. Og der måtte vi så give os - det er vist ikke nogen god ide at lægge sig ud med politiet i Afrika. Så vi bad i det sure æble, og betalte hende de 40 kroner ekstra ....
Efter en smule soegen, fndt vi en taxa som koerte os til Diani Beach. Her bede vi igen på et af vores billige, halvskumle guesthouses - men det er loddet man må trækkes med, når man er 'fattig' backpacker.
Efter at have smidt baggagen på sengene, tog vi et par motorcykel-taxier til stranden.
Men stranden var ikke meget værd - der var lavvande og fyldt med tang, så vi blev hurtigt draget af det fine (og dyre) resorter med deres store pools og bloede liggestole, som lå op og ned af stranden. Vi udså os et - strandens lækreste - og gik op og spurgt, om det var muligt at ligge her en dag. Det var det! Vi skulle blot betale/spise for 1500 Ksh, og så kunne vi ellers pjaske så meget i deres (gigantiske, 5 niveaus) pool, som vi ville.
De næste tre dage brugte vi på dette skoenne sted, afbrudt af aftensmad og drinks på Ali Barbours Caverestaurant. En smuk restaurant, beliggende i en gammel koral-grotte, med lanterner i loftet og kig til stjernerne.
Da vi var mættet af luksus (eller, da vores punge var), tog vi ned af kenyas oestkyst til Wasini Island. En smuk oe, med en stor coral-garden, og slave caves.
Vi boede på et hyggeligt, men mindre velholdt, sted med flavermuse i loftet og pletter på lagnerne - men med terrasse med havudsigt og lækker, afrikansk morgenmad (hvem havde nogensinde troet, at vi skulle bruge 'lækker' og 'afrikansk' i samme sætning?).
Efter en smule besvær, lykkedes det os at ordne noget transport til en lille by, lige foer Tanzanias grænse. Her blev vi smidt på ladet af en pick-up truck, og koert til grænsekontoret, hvor vi fik exitstempler og nye visummer. Herfra tog vi en bus til Tanga, hvorefter vi skiftede til en stoerre bus, som koerte os til Daar Es Salaam. Så efter tolv timer, og tyve forskellige koeretoejer, kom vi endelig til Y.M.C.A., hvor vi tog et koldt lynbad og skyndte os i seng.
Efter kun fem timers soevn, var vi noedt til at stå op, for vi skulle nå morgenfærgen mod Zanzibar. Uden at vide det, kom vi til at koebe billet til luksus-færgen, så vi sad i bloede sæder og så amerikansk film, hele den halvanden time lange tur.
Efter at have fundet vores bagage igen, fik vi en taxa som kerte os til guesthouset i Stonetown, hvor vores veninder Julie og Sara lå og sov, efter at være ankommet med fly tidligt om morgenen.
Det var et glædeligt gensyn, og de foerste timer gik med at dele oplevelser og sladder!
Dagen efter tog vi på spice tour, hvor vi blev guidet rundt på en krydderi farm, og fik foredrag om de forskellige krydderier og deres oprindelse.
Næste morgen trodsede vi 'monsun'-regnen og tog med lille fiskerbåd til Prison Island, hvor vi så KÆMPE skildpadder og snorklede.
Efter at have set fine, gule soestjerner og brune, kedelige koraller (det var hvad vandet dér kunne byde på) tog vi tilbage til byen, hvor vi gik på byens lokale mad-marked, drak sukkerroers-juice og koebte lækkert, friskfanget fisk og seafood, som de tilberedte på grill.
Men igen begyndte det at regne, så efter at have nydt en lækker is til dessert, tog vi ind og delte en vandpibe, inden vi senere faldt i soevn på hotellet.
Fredag morgen vågnede vi op til en skinnende sol, men valgte alligevel at bruge de foerste fire timer på at se film på Saras computer. Ellers gik dagen bare med mere afslapning og pakning og loerdag morgen tog vi sammen en stor taxa til et resort mellem Jambiani og Pajie, hvor vi brugte de næste 7 dage ved poolen. Fredag aften tog vi hen til Jambo Bar, hvor vi havde hoert at det skandinaviske hoejskole ville komme og feste - og vi festede til langt ud på natten!
I går tog vi, alle mere eller mindre ramt af toemmermænd, op til nordvest kysten, til et af de store backpackersteder. Selvom vejret er en smule overskydet, er det stadig paradis - og som toppen af kransekagen serverer de sushi!!
Så her regner vi med at blive det næste stykke tid. På tirsdag tager Julie Voss og Sara tilbage til DK, og når vi igen bare er os tre, planlægger Nanna og jeg at tage nogle lektioner i vindsurfing eller noget andet sjovt.
Og desuden skal vi ud og snorkle endnu engang, på en smuk oe - forhåbentligt er der lidt mere at se der!
Vi håber at I alle holder humoeret oppe hjemme i DK, på trods af det halvsloeve vejr :)
Ses snart!
Julie, Nanna og Stine
søndag den 22. april 2012
Regnskov og dyr seafood-restaurant
Efter at have overnattet i Kakamega by, tog vi tre motorcykler ud til regnskoven (40 min. bag paa motorcykel med tasker kan vaere lidt af en udfordring) hvor vi blev indlogeret i et skoent hus med koekken og varmt bad (DET er luksus i Afrika) i udkanten af skoven. Efter ankomst slappede vi af resten af dagen, fik ordnet en smule vasketoej, spillet en masse kort og lavet laekker aftensmad!
Som altid faldt vi tidligt i soevn, men vi skulle ud paa guidet tur kl 8.00 sharp naeste morgen, saa det var ogsaa fint nok.
For en gangs skyld var vores guider der til tiden (vi er ellers efterhaanden ved at vaere vandt til African Time, for det er bestemt ikke kotume at komme til tiden her) saa efter at have faaet en kort breefing om skovens forskellige dyr og naturparkens historie, begav vi os afsted.
Det var en rigtig fin tur, vi saa en masse aber og hjorte (guiden blev meget begejstret hver gang vi saa en ny hjort/gazelle - for det er aabenbart ikke ofte man er saa heldig! Naennede ikke at fortaelle ham, at det ikke imponerede saa meget, eftersom at vi har dem i baghaven derhjemme i danmark ...), smagte vilde frugter og saa en masse flotte sommerfulgle!
Efter fire timers trave-tur naaede vi tilbage til vores hus, og vi var alle godt udmattede, efter de haarde, aktive uger vi lige havde haft i Uganda! Saa vi slappede af og gik i bad, spiste frokost og fik pakket vores ting sammen, inden taxaen kom og hentede os, saa vi kunne tage bussen tilbage til Nairobi.
Der ankom vi saa loerdag morgen kl 6 .. Hotelvaerelset kunne vi ikke faa foer kl 10, saa vi satte os ind i restauranten og fik morgenmad, gik lidt paa netcafe og da klokken endelig blev ti loeb vi op i seng.
Vi var nemlig noedt til at vaere super udhvilede, for loerdag aften skulle vi paa Seven - Nairobi's mest laekre seafood restaurant! saa efter at have faaet middagslur, dressede vi alle op og tog afsted!
Og Mmmmmmm hvor var det laekkert! vi bestilte en platte til tre, med overflod af forskellig seafood. Og vi fik dessert og drinks og hvidvin - saa man kan vel sige at vi fik sagt ordentligt farvel til vores snart forhenvaerende hjemby!
I dag er der lige nogle ting vi skal have ordnet og have helt paa plads, inden vi forlader Nairobi og rejser videre mod Mmmmombasa og Zanzibar!
Vi glaeder os virkelig til den sidste del af rejsen - selvom den er alt for kort - med strand, drinks, sightseeing og masser af afslapning ...
Hav det godt saa laenge!
Nanna, Julle og Stine
Som altid faldt vi tidligt i soevn, men vi skulle ud paa guidet tur kl 8.00 sharp naeste morgen, saa det var ogsaa fint nok.
For en gangs skyld var vores guider der til tiden (vi er ellers efterhaanden ved at vaere vandt til African Time, for det er bestemt ikke kotume at komme til tiden her) saa efter at have faaet en kort breefing om skovens forskellige dyr og naturparkens historie, begav vi os afsted.
Det var en rigtig fin tur, vi saa en masse aber og hjorte (guiden blev meget begejstret hver gang vi saa en ny hjort/gazelle - for det er aabenbart ikke ofte man er saa heldig! Naennede ikke at fortaelle ham, at det ikke imponerede saa meget, eftersom at vi har dem i baghaven derhjemme i danmark ...), smagte vilde frugter og saa en masse flotte sommerfulgle!
Efter fire timers trave-tur naaede vi tilbage til vores hus, og vi var alle godt udmattede, efter de haarde, aktive uger vi lige havde haft i Uganda! Saa vi slappede af og gik i bad, spiste frokost og fik pakket vores ting sammen, inden taxaen kom og hentede os, saa vi kunne tage bussen tilbage til Nairobi.
Der ankom vi saa loerdag morgen kl 6 .. Hotelvaerelset kunne vi ikke faa foer kl 10, saa vi satte os ind i restauranten og fik morgenmad, gik lidt paa netcafe og da klokken endelig blev ti loeb vi op i seng.
Vi var nemlig noedt til at vaere super udhvilede, for loerdag aften skulle vi paa Seven - Nairobi's mest laekre seafood restaurant! saa efter at have faaet middagslur, dressede vi alle op og tog afsted!
Og Mmmmmmm hvor var det laekkert! vi bestilte en platte til tre, med overflod af forskellig seafood. Og vi fik dessert og drinks og hvidvin - saa man kan vel sige at vi fik sagt ordentligt farvel til vores snart forhenvaerende hjemby!
I dag er der lige nogle ting vi skal have ordnet og have helt paa plads, inden vi forlader Nairobi og rejser videre mod Mmmmombasa og Zanzibar!
Vi glaeder os virkelig til den sidste del af rejsen - selvom den er alt for kort - med strand, drinks, sightseeing og masser af afslapning ...
Hav det godt saa laenge!
Nanna, Julle og Stine
fredag den 20. april 2012
OBS
Computerne her er lidt utilregnelige, saa de nyeste indlaeg ligger ikke i rigtig raekkefoelge ...
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
On the Run i Uganda
Efter den (for nogle mere end for andre...) haarde omgang toemmermaend, tog vi med John, Abbey, Marjon og Amon ind til Jinja, for at lede efter en shuttle til Mbale lidt laengere nordoest. Efter at have pruttet om prisen og ventet en times tid paa afgang, koerte vi endelig! Bussen var fuldt pakket (det er virkelig noget de afrikanere kan, det maa man give dem - bussen var maaske bygget til at have 9 passagerer, men der skulle altsaa klemmes mindst 10 mere ind PLUS alle vores store backpacker rygsaekke, en baby og en masse poser korn paa taget). Efter ankomst til Mbale efterlod vi drengene og Abbey paa en pub, og fandt sammen med Marion en taxa mod Sipi Falls.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Rundrejsen starter
Fredag tog vi som sagt afsked med Flomina og den slum vi har kaldt vores hjem igennem 3 maaneder! Dette var selvfoelgelig ikke helt sjovt men vi havde blod paa taenderne for nye eventyr.
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Riverrafting,Mountainbiking og fest!
Saa blev det torsdag,og endelig blev det tid til den laenge ventede riverrafting!! Vi var allesammen helt faerdige i kroppen efter onsdagens kajak,men vi glaedede os for meget til at tage os af det. Vi stod op kl. 8, og klokken 9 ankom resten af vores baadcrew: en kvinde midt i 20"erne fra Colorado, to gutter, Jason og Blake, fra Australienog, os tre toeser fra Danmark, og saa vores seje Indiske guide, Roobie (udtales med indisk accent!). Da alle de andre var crazy,og retvilde, var der lagt optil noget af en tur. Vi startede med at oeve fald paa stille vand, hvorefter vi lagde ud med to vandfald i streg - heldigvis vaeltede baaden ikke her! Alt i alt havde vi 8 rapids (vandfald) som alle var ret vilde -ogvi maatte da ogsaa flere gange ud af baaden,fordi den vaeltede rundt. For Julie(som sjovt nok ALTID kommer til skade) var det en mindre sjov oplevelse,i det hun ikke formaaede at klamre sig til baaden,og derfor blev suget ned paa bunden "og saa doeden i oejnene". Stine og jeg var lidt staerkere, saa vi fastholdt vores greb i baaden hver gang,og undgik disse ubehagelige oplevelser. Men gud hvor var det altsaa herre fedt!!!!!!!!!!!!! Efter 5 timer paa Nilen, og et par solskoldninger rigere, var det tid til lidt mad, inden turen gik hjem til sovesalen og afslapningen igen. Denne dag gik vi tidligt i seng,da vi dagen efter skulle op og mountainbike!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
Abonner på:
Opslag (Atom)