Efter at have overnattet i Kakamega by, tog vi tre motorcykler ud til regnskoven (40 min. bag paa motorcykel med tasker kan vaere lidt af en udfordring) hvor vi blev indlogeret i et skoent hus med koekken og varmt bad (DET er luksus i Afrika) i udkanten af skoven. Efter ankomst slappede vi af resten af dagen, fik ordnet en smule vasketoej, spillet en masse kort og lavet laekker aftensmad!
Som altid faldt vi tidligt i soevn, men vi skulle ud paa guidet tur kl 8.00 sharp naeste morgen, saa det var ogsaa fint nok.
For en gangs skyld var vores guider der til tiden (vi er ellers efterhaanden ved at vaere vandt til African Time, for det er bestemt ikke kotume at komme til tiden her) saa efter at have faaet en kort breefing om skovens forskellige dyr og naturparkens historie, begav vi os afsted.
Det var en rigtig fin tur, vi saa en masse aber og hjorte (guiden blev meget begejstret hver gang vi saa en ny hjort/gazelle - for det er aabenbart ikke ofte man er saa heldig! Naennede ikke at fortaelle ham, at det ikke imponerede saa meget, eftersom at vi har dem i baghaven derhjemme i danmark ...), smagte vilde frugter og saa en masse flotte sommerfulgle!
Efter fire timers trave-tur naaede vi tilbage til vores hus, og vi var alle godt udmattede, efter de haarde, aktive uger vi lige havde haft i Uganda! Saa vi slappede af og gik i bad, spiste frokost og fik pakket vores ting sammen, inden taxaen kom og hentede os, saa vi kunne tage bussen tilbage til Nairobi.
Der ankom vi saa loerdag morgen kl 6 .. Hotelvaerelset kunne vi ikke faa foer kl 10, saa vi satte os ind i restauranten og fik morgenmad, gik lidt paa netcafe og da klokken endelig blev ti loeb vi op i seng.
Vi var nemlig noedt til at vaere super udhvilede, for loerdag aften skulle vi paa Seven - Nairobi's mest laekre seafood restaurant! saa efter at have faaet middagslur, dressede vi alle op og tog afsted!
Og Mmmmmmm hvor var det laekkert! vi bestilte en platte til tre, med overflod af forskellig seafood. Og vi fik dessert og drinks og hvidvin - saa man kan vel sige at vi fik sagt ordentligt farvel til vores snart forhenvaerende hjemby!
I dag er der lige nogle ting vi skal have ordnet og have helt paa plads, inden vi forlader Nairobi og rejser videre mod Mmmmombasa og Zanzibar!
Vi glaeder os virkelig til den sidste del af rejsen - selvom den er alt for kort - med strand, drinks, sightseeing og masser af afslapning ...
Hav det godt saa laenge!
Nanna, Julle og Stine
søndag den 22. april 2012
fredag den 20. april 2012
OBS
Computerne her er lidt utilregnelige, saa de nyeste indlaeg ligger ikke i rigtig raekkefoelge ...
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
Den rigtige er:
1 Rundrejsen starter
2 Riverrafting,Mountainbiking og fest!
3 On the Run i Uganda
Vi skrives!
On the Run i Uganda
Efter den (for nogle mere end for andre...) haarde omgang toemmermaend, tog vi med John, Abbey, Marjon og Amon ind til Jinja, for at lede efter en shuttle til Mbale lidt laengere nordoest. Efter at have pruttet om prisen og ventet en times tid paa afgang, koerte vi endelig! Bussen var fuldt pakket (det er virkelig noget de afrikanere kan, det maa man give dem - bussen var maaske bygget til at have 9 passagerer, men der skulle altsaa klemmes mindst 10 mere ind PLUS alle vores store backpacker rygsaekke, en baby og en masse poser korn paa taget). Efter ankomst til Mbale efterlod vi drengene og Abbey paa en pub, og fandt sammen med Marion en taxa mod Sipi Falls.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er som om at der hviler en eller anden forbandelse over os, naar det gaelder valg af koeretojer. I hvert fald maatte bilen efter en times koersel og serioes prusten give op, midt paa en semi-stejl bakke ... Og selvfoelgelig oesede det ned. Saa efter at have siddet i bilen i ti minutters tid, omringet af "hjaelpsomme" maend og overvejet hvad vi saa skulle goere, fik Julie og chauffoeren stoppet en forbipasserende firhjulstraekker. Damen som koerte bilen, ville heldigvis godt tage os med videre, saa vi hoppede alle fire ind, og efterlod taxaen og alle maendene paa bakken.
Som aftalt satte damen os af ved Moses' Campside og vi gik gennem muderet - kun for at finde ud af, at stedet var lukket! Saa vi gik op paa hovedvejen igen (paa dette tidspunkt lettere gennembloedte) og fandt et andet sted, som vi begav os ned mod. Blot for at finde ud af at dette sted for nyligt var braendt ned, og nu var i gang med at blive genopbygget .... Saa IGEN gik vi op til hovedvejen, og besluttede os for at gaa tilbage af vejen for at se om vi havde mere held der. Det regnede nu seroest, saa vi blev ret lettedede, da det viste sig at naeste sted, Crow's Nest, havde aabent - tredje gang er aabenbart lykkens gang!
Selvom det hele saa ret skummelt ud i moerket og regnen, besluttede vi os for at blive her, bestilte sengepladser i sovesalen (hvilket ikke var noget problem, eftersom at alle andre er kloge nok til ikke at rejse rundt i Uganda, mens det er regnsaeson) og bestilte aftensmad - ikke nogen succes - maden var lige saa skummel son resten af stedet, men vi var traette og sultne, saa det roeg ned, og vi skyndte os i seng!
Tirsdag bestilte vi en guide - 25 kr./mand- som tog os rundt omkring Sipi Falls (tre vandfald), paa en fire timers vandretur, op og ned af bakker, bjerge og stejle klipper! Vi fik taget en masse fine billeder, traenet vores baller og Julie og Nanna badede i et af vandfaldende, mens jeg knipsede loes paa spejlrefleksen. Det var en virkelig fin tur!
Bagefter slappede vi velfortjent med en bog hver, spiste aftensmad - igen skummel - og gik tidligt i seng.
Om onsdagen stod vi tidligt op og besluttede os for at aendre planerne. Oprindeligt skulle vi have vaeret videre til Mount Elgon, men det viste sig at vaere hjernedoedt dyrt at faa transport dertil, saa vi besluttede os for at tage tilbage til Mbale med Marion, for derefter at finde en bus tilbage til Kenya til os tre.
Det skulle vise sig ikke at vaere helt nemt ... Der var heldigvis en mand som tilboed os at hjaelpe med at finde bus, saa efter at have vandret byen tynd (igen, i regnen) fik han proppet os ind i en lille shuttle (en af dem med plads til ni personer). Der sad vi saa og svedte i tre lange, ret saa ukomfortable timer, sammen med 21 andre afrikanere. Da vi var ved at vaere ved graensen til Kenya, blev vi smidt over i endnu en gammel skodbil, som koerte os til graensen. Her blev vi saa smidt ud, og saa maatte vi ellers selv gaa den sidste kilometer ind i Kenya - igen igen, i oesende regnvejr.
Men da vi endelig var kommet hele over graensen og havde faaet vores visaer, havde de selvfoelgelig lige glemt at fortaelle os, at vi skulle have et exit stempel fra Uganda ... Saa Nanna, Julie og Stine maatte liiiige den hele kilometer og lidt mere tilbage til Uganda, for at faa det skide stempel.
Da det var klaret loeb Julie og Nanna ud for at finde en taxa til os, mens jeg fik lov at sidde inde paa immigrations kontoret og vente med al baggagen. De fandt hurtigt en, men efter at have levet i Uganda et par uger, var vi blevet lidt pris-ubevidste, saa den var efter vores mening AALT for dyr! Saa vi sagde nej, og gik bestemte videre, for at finde en anden og billigere loesning.
Det maatte vi saa til sidst indse ikke kunne lade sig goere, sa vi overgav os, og bestilte en ny taxa til Kakamega Town.
Igen maerkede vi forbandelsen - bilen vi fik havde ingen rude i foeresiden (dog var den fixet paa aegte afrikansk maner med noget plastic, tape og en colaflaske til at holde plasticen paa plads. Den var ikke videre glad for at starte. Og vinduesviskerne duede heller ikke. Sidste problem 'loeste' de ved at haelde lidt saebepulver paa ruden, saa viskerne kunne glide laettere .. Hvillket selvfoelgelig ikke hjalp ... Saa efter at have koert 500 m (det var virkelig et mirakel at alle overlevede), maate de holde ind paa en tankstation og indse, at vi ikke kunne koere tre timer i den bil. Saa vi tre fik vores helt egen shuttle, en chauffoer og 'guide' som koerte os helt til hotellet i Kakamega!
Her skyndte vi os i seng, saa vi kunne vaere friske og udhvilede til turen til regnskoven naeste dag.
More to come!
Nanna, Julie og Stine
Rundrejsen starter
Fredag tog vi som sagt afsked med Flomina og den slum vi har kaldt vores hjem igennem 3 maaneder! Dette var selvfoelgelig ikke helt sjovt men vi havde blod paa taenderne for nye eventyr.
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Turen startede godt: Paa vej hjem fra Flomina skulle regntiden ligevise hvad den kunne = meget vaade og forsinkede piger. Derfor kun 2 min til at pakke alt sammen ogsaa afsted fra vores midlertidige hjem. I Nairobi by skulle vi lige paa cyber, koebe flere dvd'er (3 dk kr, man kan jo ikke styre sig..) og ordne det sidste! Derefter moedte vi Sveinn og Yvonne paa vores stam bar, Tacos. Menuen stod som altid paa chicken fajita og en kold Tusker (Bedste oel i Kenya)! Da maden havde fyldt vores maver begav vi os mod Odeon busstation. Her lykkedes det os efter meget besvaer at faa en shuttle bus til Kisumu. Problemet var at de selv har fri, easter, saa priserne var hoejere end normalt. Princippet med en shuttle er at naar den er fyldt op, dvs 8 mennesker, saa kan man koere. Dette kan tage halve og hele timer. Naa men vi kom afsted og de ca 6 timers koersel gik fint med sang fra os 3 paa bagsaedet.
Vi landede i Kisumu kl 2 om natten og var alle godt traette. Vi fik vores soede chauffoer til at koere os til vores hostel hvorefter vi hurtigt faldt i soevn!
Vi havde blesuttet at leve lidt billigt saa morgenmaden stod paa medbragte havregryn paa vaerelset, mums. Derefter tog vi med de to andre ned til stranden i en Tuktuk. Her hyggede vi med en lille drink, kortspil og et laekkert view udover soeen. Herefter fik vi taget et hurtigt bad ogsaa gik turen til Green Garden - mad vi havde glaedet os til!! (dvs ingen Ugali, spinat eller lign). Da vi havde nydt festmaaltidet gik vi op paa hotellets tag og lavede gode drinks. Natten gik med dans paa en afrikansk club!
Soendag blev afsat til hygge med film paa ipod (primitivt) og god mad igen. Mandag morgen gik vi ned til Lake Victoria. Her spiste vi Tilapia helt friskfanget fra soeen. Laekker fisk der kun kan spises med haenderne - saa det gjorde vi! Herefter blev det tid til at sige farvel til Sveinn og Yvonne som stadig har noget tid tilbage i Umoja.
Denne nat sparede vi en overnatning ved at tage bussen til Uganda. Vi landede i byen Jinja kl 4 om natten. Bussen koerer normalt helt til hovedstaden Kampala - saa vi var de eneste der skulle af der. Da vi kom ud var der godt nok et kontor som de havde lovet os, det havde baare ikke lige aabent. Saa sidder vi der 3 piger med bagage paa en oedet plads i moerket - lige praecis hvad man ikke maa. Det endte med at vi fandt tre motorcykler som koerte os igennem byen til Explore Backpackers. Heller ikke her var nogen mennesker - selvom vi havde ringet i forvejen og meldt vores ankomst. Efter lidt ventetid blev jeg traet og sprang over hegnet paa porten. Herefter gik der tid med at finde den sovende vagt omme bag huset. KL 5.30 laa vi endelig i vores hyggelige senge i sovesalen.
Tirsdag tog vi til Jinja by for at haeve, handle og alt det praktiske. Endte med at vi slaebte 20 liter vand med hjem, paa motorcykel.. Til aften spiste vi vores medbragte kop-suppe og foelte derfor at vi havde sparet maange penge :)
Onsdag startede turen saa for alvor! Vo taenkte at vi ville starte ud med en stille dag, derfor tog vi 2timers Kajak. Da vi ankom til stedet blev denne plan dog hurtigt aendret. Fuld-dag kajak skole med afslutning paa Nilens boelger. Der blev lavet noget naer 5000 groendlaender-vendinger og vi fik slugt halvdelen af vandet. Da vi endelig kom til 'alvoren' gik det ogsaa vildt for sig. Foerste rapid gik der ikke mange meter foer nanne skulle bruge sin traening fra skolen for at komme ud af baaden. Da vi naesten var igennem maatte stine ogsaa en tur ned og smage paa vandet. De naeste par stykker gik fint og vi fik arbejdet os igennem uden skrammer. Et af de sidste maatte Nanna og Stine dog i igen. Jeg skulle selvfoelgelig vende mig om og grine af typerne der ryger i vandet..... dette medfoerer selvfoelgelig at jeg mister min 'paddel' og maa hen efter den. Problemet var at det var i hoejre side og der havde vi faaet besked paa aldrig at svoemme hen. Det endte da ogsaa med at jeg kom i vandet og maatte svoemme tilbage med kajak og paddel i haenderne, imod stroemmen - haardt arbejde. Det viste sig at han havde ret angaaende den hoejre side. Her var sten/klipper og jeg formaaede da ogsaa at forstuve den ene storetaa og faa diverse skraemmer, flot julie!
Men alt i alt var denne dag virkelig en fed oplevelse og jeg er sikker paa at det er noget vi sent vil glemme!
Riverrafting,Mountainbiking og fest!
Saa blev det torsdag,og endelig blev det tid til den laenge ventede riverrafting!! Vi var allesammen helt faerdige i kroppen efter onsdagens kajak,men vi glaedede os for meget til at tage os af det. Vi stod op kl. 8, og klokken 9 ankom resten af vores baadcrew: en kvinde midt i 20"erne fra Colorado, to gutter, Jason og Blake, fra Australienog, os tre toeser fra Danmark, og saa vores seje Indiske guide, Roobie (udtales med indisk accent!). Da alle de andre var crazy,og retvilde, var der lagt optil noget af en tur. Vi startede med at oeve fald paa stille vand, hvorefter vi lagde ud med to vandfald i streg - heldigvis vaeltede baaden ikke her! Alt i alt havde vi 8 rapids (vandfald) som alle var ret vilde -ogvi maatte da ogsaa flere gange ud af baaden,fordi den vaeltede rundt. For Julie(som sjovt nok ALTID kommer til skade) var det en mindre sjov oplevelse,i det hun ikke formaaede at klamre sig til baaden,og derfor blev suget ned paa bunden "og saa doeden i oejnene". Stine og jeg var lidt staerkere, saa vi fastholdt vores greb i baaden hver gang,og undgik disse ubehagelige oplevelser. Men gud hvor var det altsaa herre fedt!!!!!!!!!!!!! Efter 5 timer paa Nilen, og et par solskoldninger rigere, var det tid til lidt mad, inden turen gik hjem til sovesalen og afslapningen igen. Denne dag gik vi tidligt i seng,da vi dagen efter skulle op og mountainbike!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
Saa blev det fredag, og vores lumre cykelguide, Nash, som oprindeligt skulle have koert den lange tur med os, blev bussy,saa han sendte sin ven i stedet (hvilket vi egentlig var ret glade for!!). Da den foerste stejle bakke kom, maatte Julie give op,fordi hendes fod stadig gjorde for ondt efter slaget hun fik da vi sejlede i Kajak. Men stine og jeg fortsatte. Da vi naaede view pointet efter 20km op ad bakke var vi begge helt faerdige. Men, staedig som jeg er, ville jeg gerne helt op, saa mens stine slappede af og noed udsigten over victoriasoeen, fortsatte jeg opstigningen! Herefter var der ikkemere energi tilbage, saa de sidste 15 km gik i stille og roligt tempo! Efter 4 timer naaede vi hjem igen; moegbeskidte, svedige,sultne og traette. Om aftenen tog vi hen til explore backpackers riverside camp, da vi havde spottet at den laa ned til vandet, saa man kunne bade,og de besoegende her var noget yngre.
Om loerdagen moedte vi vores roomie, Marion fra Holland, som vi endte med at tilbringe ret meget tid med. Loerdagen gik med afslapning ved nilen, badning, solbadning ogom aftenen tog vi endnu et Sunsetcruise, denne gang i selskab med en engelskpige, en canadisk dame, Marionog to belgiske gutter, Peterrrr og "doher". Vi havde fri bar, saa ved slutningen af cruiset fortsatte vi op til faelles arealet, hvor loerdagens fest saa smaat var i gang. Det var rart endelig at feste paa europaeisk maner igen, og i loebet af aftenen moedte vi mange forskelligemennesker, heriblandt John og Abby fra england, og Amen fra USA, som vi senere rejste videre med. Det var en vild aften, hvilket godt kunne maerkes paa toemmermaendende dagen efter. Hvor isaer Nanna og Stine var haardt ramt.
Oprindeligt var planen at vi skulle tage videre mod Sipifalls soendag, men stedet var saa rart, sengen saa bloed,og toemmermandende ....jaaa, saa vi valgte at blive endnu en nat, hvilket jeg tror var meget godt givet ud!
fredag den 6. april 2012
African Mama, farvel og store rejsedag
Vores afrikanske familie nr. 2
Som sagt blev julle og jeg 'smidt' ud, af vores sidste hostmom saa efter lidt besvaer fra organisationens side (de var vist ret utilfredse med den korte varsel) fik vi en ny familie!
Vi kom til at bo hos Mama Roby - indbegrebet af 'the african mom', hjemmegaaende, med store hofter, flettet haar og afrikansk accent - deres 13 aarige datter og far Steve (den bedre udgave af en afrikansk mand) i Umoja, taet paa Nanna!
I forhold til vores tidligere hjem, var dette himlen. Altid pinligt rent (strengt forbudt at gaa ind med beskidte Flomina-foedder!!), maden serveret og en househelp som tog opvasken.
Derfor var det dog ogsaa lidt svaert at vende sig til, at der hele tiden var nogen der ville snakke - for foer havde vi jo vaeret alene hele tiden.
Men de var rigtig rare mennesker, som tog sig virkelig godt af os i noedens stund!
I dag sagde vi farvel til alle boernene paa boernehjemmet - det var virkelig svaert, vi sidder alle med foelelsen af at svigte dem, naar vi lader dem blive i slummen, mens vi tager videre og lever det vilde liv. Men vi har givet dem tre maaneder med al den kaerlighed de havde plads til, og soerget for at de alle fire kommer i skole om en maaned, saa det maa vaere vores troest. Jeg maatte lige gemme mig i babyernes vaerelse for at toere taarerne vaek, og selv Julle graed en lille smule paa vej hjem i bussen (sig ikke at jeg har sladret, saa slaar hun mig ihjel..)
Om tre timer tager vi en lille bus til Kisumu, hvor vi slapper til paa mandag. Og saa begynder eventyret ellers i Uganda!
Naar vi engang kan komme paa nettet igen, lover vi at skrive om alt det vi faar oplevet det naest stykke tid!
Hav det godt derhjemme!
Nanna, Julie og Stine
Som sagt blev julle og jeg 'smidt' ud, af vores sidste hostmom saa efter lidt besvaer fra organisationens side (de var vist ret utilfredse med den korte varsel) fik vi en ny familie!
Vi kom til at bo hos Mama Roby - indbegrebet af 'the african mom', hjemmegaaende, med store hofter, flettet haar og afrikansk accent - deres 13 aarige datter og far Steve (den bedre udgave af en afrikansk mand) i Umoja, taet paa Nanna!
I forhold til vores tidligere hjem, var dette himlen. Altid pinligt rent (strengt forbudt at gaa ind med beskidte Flomina-foedder!!), maden serveret og en househelp som tog opvasken.
Derfor var det dog ogsaa lidt svaert at vende sig til, at der hele tiden var nogen der ville snakke - for foer havde vi jo vaeret alene hele tiden.
Men de var rigtig rare mennesker, som tog sig virkelig godt af os i noedens stund!
I dag sagde vi farvel til alle boernene paa boernehjemmet - det var virkelig svaert, vi sidder alle med foelelsen af at svigte dem, naar vi lader dem blive i slummen, mens vi tager videre og lever det vilde liv. Men vi har givet dem tre maaneder med al den kaerlighed de havde plads til, og soerget for at de alle fire kommer i skole om en maaned, saa det maa vaere vores troest. Jeg maatte lige gemme mig i babyernes vaerelse for at toere taarerne vaek, og selv Julle graed en lille smule paa vej hjem i bussen (sig ikke at jeg har sladret, saa slaar hun mig ihjel..)
Om tre timer tager vi en lille bus til Kisumu, hvor vi slapper til paa mandag. Og saa begynder eventyret ellers i Uganda!
Naar vi engang kan komme paa nettet igen, lover vi at skrive om alt det vi faar oplevet det naest stykke tid!
Hav det godt derhjemme!
Nanna, Julie og Stine
søndag den 1. april 2012
Saa har de to moedre vaeret paa besoeg (en uge siden nu). De har vaeret her hos os i 2 uger. Den foerste uge fulgte de os paa boernehjemmet og skolen. De elskede alle boernene lige saa hoejt som vi selv goer! De gamle fik set en lille del af vores hverdag - mad, arbejde, klima, omraade og kenya generelt (paa godt og ondt). weekenden gik med en safari i masaai mara. her fik vi set alle dyrene og sov i telte i en rigtig afrikansk lodge. desvaerre vaagnede min mor og jeg op den ene morgen til et kaempe rod. alle vores ting laa spredt u dover gulvet. det viste sig at nogle havde vaeret inde i vores telt imens vi sov og snuppet alle vores penge. da vi fortalte det til guiden blev en stoerre efterforskning igang.. ved morgenbordet kom de og fortalte at de havde fundet synderen - hvorefter vi saa en ung mand blive taevet af hele crewet. en meget ubehagelig oplevelse som isaer fik min mor til at give efter. dette er dog desvaerre hverdagen hernede og som tidligere fortalt har vi oplevet det paa boernehjem osv ogsaa. naa men vi haaber at det er den egentlige tyv der blev 'doemt' og at de ikke bare skulle finde en syndebuk for tyveriet ..
Ellers maa det siges at vaere en vellykket safari. Den sidste uge gik med besoeg i en giraf park hvor man kunne fodre og kysse girafferne, besoeg paa et elefant/naesehorn-hjem og en masse shopping. her maa det lige naevnes at begge moedre maatte pakke kufferterne om flere gange for at de praecis kunne have de 30 der og 7 i haandbagagen (okay stine og jeg bidragede da ogsaa med lidt nye ting til oppakningen.....)
Det Stine og jeg isaer noed var en uge med mors pung og dertil laaaaekre mad!! Den ene aften var vi paa Carnivore. Deres slogan siger alt: A beast of a feast! Konceptet er at du har et flag paa bordet, saa laenge det er oppe bliver de ved med at bringe dig koed. Her kan vi naevne struds, krokodille, tyrenosser og en masse andet koed. Da koed ellers ikke er laekkert hernede er vi alle 3 naesten blevet vegetarer - men for satan hvor vi tog revanche denne aften! Der blev spist til den helt store guldmedalje og Jette og Yvonne gav op 2 timer foer os andre (saa kan man se hvem der er vandt til god mad og hvem der er vandt til afrikansk..)
Naa men ellers fik vi godt med laekre drinks, tapas, italiensk og et udsoegt maaltid paa Kenyas fineste fiskested Seven Seas. Her fik vi den store fiske platte med hummer, kongerejer og alt hvad hjertet begaerer - MUMS! Vi har da ogsaa besoegt dette sted efterfoelgende. Deres afrejse dag valgte vi at tage hen og spise laekker dessert og drikke drinks til maven ikke kunne mere. Nanna og jeg sluttede ogsaa Kenya af med hummer, oesters og moet champagne (gratis - ikke daarligt!).
Men at have dem her var dejligt og det er rart at nogle derhjemme har oplevet lidt af hvad vi gaar og laver. Mange ting er som sagt svaere at haandtere, saa det er vigtigt at kunne dele det med andre end kun hinanden. Livet er haardt her og man oplever elendighed og fattigdom hver dag. Vores oekonomiske bidrag bliver bl.a. at vi sender vores 4 smaa skoenne drenge i skole! Projektet er svaert fordi alt hernede er saa korrupt og man kan ikke vaere sikre paa hvor ens penge ender. Det skal dog ikke stoppe os og vi er igang med lave aftaler direkte med skoler og transport.
Jeg vil ogsaa sende en stor tak til alle jer der har bidraget med noget til ungerne. De gamle havde kufferten fyldt med legetoej, sko og ting der bare goer en kaempe forskel hernede. Saa ja tak for jeres indsats - tingene har helt sikkert skabt kaempe lykke!
Som fortalt saa mange gange rejser vi videre paa fredag. Det bliver super dejligt at kunne bestemme selv og bare opleve saa meget som muligt. Dog bliver det svaert at sige farvel til vores boern. De er blevet en del af os og isaer de 4 drenge er blevet vores broedre! Men et farvel her betyder velkommen til et helt nyt eventyr - saa vi maa bare huske paa at vi har givet dem hvad vi kunne i disse 3 maaneder!
Afskedsceremoni og Uganda!
Nu er det over 3 uger siden hold nummer 2 af moedre kom til Afrika! Og hold op hvor tiden flyver afsted. Personligt havde jeg to uger, mens de var her, hvor der ikke skete det store. Men lidt fik jeg da alligevel oplevet!
I den foerste uger hvor moedrene var her, hyggede vi allesammen paa boernehjemme, hvilket var rigtig hyggeligt.
I weekenden var jeg saa i byen med Yvonne(min roomie), og en masse andre volentoere og afrikanske venner. Igen var det sjovt - men intet slaar byen i Danmark! Soendag viste Yvonne og jeg (med mange toemmermaend, isaer fra yvonnes side) masaii-markedet til vores nye japanske venner, Mizuki og Yumi, og ellers slappede vi bare af og noed at vaere til.
Ugen efter, var Julie og Stine med deres moedre paa safari og paa laekkert hotel, saa jeg havde overtaget en del af stines engelsktimer og havde dermed debut som engelsklaere - dette syntes jeg var en meget afslappende affaere eftersom at eleverne bare skulle laese en tekst hoejt, og svare paa spoergsmaal. To af dagene var jeg med familien Danmark paa tur, og en af dagene var jeg syg. Saa reelt havde jeg kun 2 rigtige arbejdsdage, hvilket yvonne nok var lidt traet af, eftersom hun saa skulle vaere alene paa Flomina.
Nu er moedrene saa taget hjem, og en uge mere er allerede gaaet. Dette betyder at der kun er 5 dage til vi siger farvel til Umoja, Kayole og Donholm, og hej til Uganda, riverrafting, vandreture og mountainbiking! dette vil jeg uddybe senere.
Vores farvel med Kenyas slum, betoed ogsaa en afsked med brown hill school, hvor vi nu igennem 2 maaneder har undervist. Denne afsked tog vi fredag, hvor alle laererne og eleverne havde arrangeret en 2 timers ceremoni. Denne ceremoni blev indledt med en boen, hvorefter en representant fra hver klasse rejste sig for at sige tak for to gode maaneder med sved paa panden i PE osv. Merci, som var repraesentant for form 1, som vi primaert havde undervist, fik taare i oejnene, og maatte senere bukke under for taarene der pressede paa. Det er vildt at taenke paa at vi har gjort saadan et stort indtryk paa (nogle af) eleverne paa saa kort tid! Herefter var det vores tur til at fortaelle hvor glade vi havde vaeret for at undervise dem, hvor dygtige de var, og at de skulle blive ved med at nyde at laere for det var en vigtig del af livet. Saa blev det laerenes tur til at holde tale - 1 tale pr. laere, og her blev der ikke holdt igen med velsignelser, taksigelser, og selvfoelgelig deres aergrelse af at miste brown hills top score, Nanna - for hvordan skal de saa nogensinde kunne score maal igen? ;)
Herefter fik vi hver en gave, som blev overrakt som var vi praesidenter. Alt dette var en meget surrealistisk oplevelse, i og med vi kun havde vaeret der i 2 maaneder i nogle timer om ugen, men det viser ogsaa bare hvor meget de havde brug for os da vi kom, i og med det var en helt ny opstartet skole! Men super fedt at faa at vide at de har sat pris paa os og det arbejde vi har lavet der - det kan kun varme indvendigt.
naeste uge skal vi bruge paa at faa de sidste detaljer om Uganda paa plads, samt faa sagt farvel til alle de mennesker som vi har moedti Kenya, inkl. alle boernene paa boernehjemme, og de andre volentoere. Det bliver rigtig trist, men samtidig meget dejligt at komme ud og faa en luft forandring.
Paa fredag gaar turen saa mod Uganda. Men foerst har vi et stop i Kisumu, som er en af kenyas stoerre byer. Her skal vi tilbringe weekenden sammen med Yvonne, Sveinn og Yumi (3 andre volentoere). Vi skal feste, fordi det skulle vaere en fed fest by! ;) herefter fortsaetter vi til Kakamega regnskov paa egen haand. Dette er Kenyas eneste oprindelige gamle og tilbagevaerende regnskov, som isaer er kendt for et rigt fugle- og insektliv. Her er planerne at vi vil leje en guide og opleve noget regnskov paa taet hold, hvilket vi ser rigtig meget frem til. Her vil vi bruge omkring 2-3 dage.
Efter regnskovsbesoeget gaar Turen for alvor til Uganda. Foerste stop og Jinja, som er den by, som omkranser Nilens udspring. Her er planen at vi vil opholde os i ca en uge, afhaengigt af hvor mange hviledage vi har behov for - for her skal de fysiske kraefter efter 3 maaneder uden sport virkelig saettes paa proeve. Vi har planl;agt at vi her vi ud og vandre langs nilens udspring (1-2 dage), koere en guidet mountainbiketur ogsaa i omraadet omkring Nilens udspring, da der skulle vaere nogle flotte vandfald, og generelt en flot natur. Herudover skal vi riverrafte, og de modige skal ogsaa bungijumpe! Det bliver simpelthen saa vildt!
Tilsidst har vi planer om at tage til Mount Elgon, som ligger paa graensen mellem Kenya og Uganda. Her har de nogle flotte vandfald, Sipi falls, som vi har planer om at se ved hjaelp af en god gaatur i 1-2 dage. Herefter gaar tures tilbage til Nairobi, hvor vi lige har en overnatning til at restituere paa, foer vi tager kystbussen mod mombasa, og hermed ogsaa Tiwi-beach og Diana Beach. Her vil vi opholde os i en lille uge, hvorefter vi haaber paa at faa raad til at sejle i en lille Dhow (en gammel fiskerbaad, som kan lejes langs kysten) til Zanzibar, hvor vi saa vil opholde os det sidste stykke tid af vores lange og svedige eventyr!
alt i alt glaeder vi os vildt meget - men det kan i jo naesten hoere!
haaber i nyder foraaret hjemme i Danmark. Her er regntiden endnu ikke sat ind, saa vi har det stadig meget var,t og stoevet!
Nanna og co
I den foerste uger hvor moedrene var her, hyggede vi allesammen paa boernehjemme, hvilket var rigtig hyggeligt.
I weekenden var jeg saa i byen med Yvonne(min roomie), og en masse andre volentoere og afrikanske venner. Igen var det sjovt - men intet slaar byen i Danmark! Soendag viste Yvonne og jeg (med mange toemmermaend, isaer fra yvonnes side) masaii-markedet til vores nye japanske venner, Mizuki og Yumi, og ellers slappede vi bare af og noed at vaere til.
Ugen efter, var Julie og Stine med deres moedre paa safari og paa laekkert hotel, saa jeg havde overtaget en del af stines engelsktimer og havde dermed debut som engelsklaere - dette syntes jeg var en meget afslappende affaere eftersom at eleverne bare skulle laese en tekst hoejt, og svare paa spoergsmaal. To af dagene var jeg med familien Danmark paa tur, og en af dagene var jeg syg. Saa reelt havde jeg kun 2 rigtige arbejdsdage, hvilket yvonne nok var lidt traet af, eftersom hun saa skulle vaere alene paa Flomina.
Nu er moedrene saa taget hjem, og en uge mere er allerede gaaet. Dette betyder at der kun er 5 dage til vi siger farvel til Umoja, Kayole og Donholm, og hej til Uganda, riverrafting, vandreture og mountainbiking! dette vil jeg uddybe senere.
Vores farvel med Kenyas slum, betoed ogsaa en afsked med brown hill school, hvor vi nu igennem 2 maaneder har undervist. Denne afsked tog vi fredag, hvor alle laererne og eleverne havde arrangeret en 2 timers ceremoni. Denne ceremoni blev indledt med en boen, hvorefter en representant fra hver klasse rejste sig for at sige tak for to gode maaneder med sved paa panden i PE osv. Merci, som var repraesentant for form 1, som vi primaert havde undervist, fik taare i oejnene, og maatte senere bukke under for taarene der pressede paa. Det er vildt at taenke paa at vi har gjort saadan et stort indtryk paa (nogle af) eleverne paa saa kort tid! Herefter var det vores tur til at fortaelle hvor glade vi havde vaeret for at undervise dem, hvor dygtige de var, og at de skulle blive ved med at nyde at laere for det var en vigtig del af livet. Saa blev det laerenes tur til at holde tale - 1 tale pr. laere, og her blev der ikke holdt igen med velsignelser, taksigelser, og selvfoelgelig deres aergrelse af at miste brown hills top score, Nanna - for hvordan skal de saa nogensinde kunne score maal igen? ;)
Herefter fik vi hver en gave, som blev overrakt som var vi praesidenter. Alt dette var en meget surrealistisk oplevelse, i og med vi kun havde vaeret der i 2 maaneder i nogle timer om ugen, men det viser ogsaa bare hvor meget de havde brug for os da vi kom, i og med det var en helt ny opstartet skole! Men super fedt at faa at vide at de har sat pris paa os og det arbejde vi har lavet der - det kan kun varme indvendigt.
naeste uge skal vi bruge paa at faa de sidste detaljer om Uganda paa plads, samt faa sagt farvel til alle de mennesker som vi har moedti Kenya, inkl. alle boernene paa boernehjemme, og de andre volentoere. Det bliver rigtig trist, men samtidig meget dejligt at komme ud og faa en luft forandring.
Paa fredag gaar turen saa mod Uganda. Men foerst har vi et stop i Kisumu, som er en af kenyas stoerre byer. Her skal vi tilbringe weekenden sammen med Yvonne, Sveinn og Yumi (3 andre volentoere). Vi skal feste, fordi det skulle vaere en fed fest by! ;) herefter fortsaetter vi til Kakamega regnskov paa egen haand. Dette er Kenyas eneste oprindelige gamle og tilbagevaerende regnskov, som isaer er kendt for et rigt fugle- og insektliv. Her er planerne at vi vil leje en guide og opleve noget regnskov paa taet hold, hvilket vi ser rigtig meget frem til. Her vil vi bruge omkring 2-3 dage.
Efter regnskovsbesoeget gaar Turen for alvor til Uganda. Foerste stop og Jinja, som er den by, som omkranser Nilens udspring. Her er planen at vi vil opholde os i ca en uge, afhaengigt af hvor mange hviledage vi har behov for - for her skal de fysiske kraefter efter 3 maaneder uden sport virkelig saettes paa proeve. Vi har planl;agt at vi her vi ud og vandre langs nilens udspring (1-2 dage), koere en guidet mountainbiketur ogsaa i omraadet omkring Nilens udspring, da der skulle vaere nogle flotte vandfald, og generelt en flot natur. Herudover skal vi riverrafte, og de modige skal ogsaa bungijumpe! Det bliver simpelthen saa vildt!
Tilsidst har vi planer om at tage til Mount Elgon, som ligger paa graensen mellem Kenya og Uganda. Her har de nogle flotte vandfald, Sipi falls, som vi har planer om at se ved hjaelp af en god gaatur i 1-2 dage. Herefter gaar tures tilbage til Nairobi, hvor vi lige har en overnatning til at restituere paa, foer vi tager kystbussen mod mombasa, og hermed ogsaa Tiwi-beach og Diana Beach. Her vil vi opholde os i en lille uge, hvorefter vi haaber paa at faa raad til at sejle i en lille Dhow (en gammel fiskerbaad, som kan lejes langs kysten) til Zanzibar, hvor vi saa vil opholde os det sidste stykke tid af vores lange og svedige eventyr!
alt i alt glaeder vi os vildt meget - men det kan i jo naesten hoere!
haaber i nyder foraaret hjemme i Danmark. Her er regntiden endnu ikke sat ind, saa vi har det stadig meget var,t og stoevet!
Nanna og co
Abonner på:
Opslag (Atom)