Afrika, so far

Nu er de to foerste maaneder gaaet. Paa nogle omraader meget rart, forklaring foelger..
Naa men tankerne om opholdet og rejsen hjemmefra loed jo meget paa hvilke forhold vi skulle leve under. Vi forestillede os en lille landsby hvor det primitive ville dominere. Vand skulle hentes i floden og menuen stod paa majsgroed morgen, middag og aften. Denne ide viste sig at beskrive masai familierne ret godt. Heligvis (fristes man til at sige) blev dette ikke helt vores hverdag. Stine og jeg bor i Dornholm i et betonhus og har en cyber lige om hjoernet. Nanna bor i Umoja i en lille lejlighed med hele familien afrika og volontoer fra Oestrig. Alt dette lyder som saadan fint nok - men skal bare lige tage med at Soweto (der hvor vi arbejder) er afrikas 2 stoerste slum.. og det kan man altsaa maerke med hensyn til skrald, beboelse osv.
Som i nok har bemaerket er vi ikke just vilde med maden her. Til morgenmad har vi faaet charmet os til (kage-hvidt) toastbroed - virkelig priviligeret hernede. Jeg har dog koebt havregryn da det andet simpelthen ikke maetter, havde aldrig troet at jeg skulle synes at det var laekkert?!
Frokost paa projektet bestaar af Ugali (mel + vand kogt til masse) gerne krydret med beskidte tallekener og en boejet ske (som os mzunguer har faaet lov at bruge i stedet for haenderne). Hvis man er heldig foelger ogsaa en omgang boenner eller kaal. Til aften faar Nanna igan Ugali, dog med noget de kalder spinat (eller kaal) til - ja kom ikke og sig at de ikke spiser varieret i afrika.. Vi er ofte alene til sent (Vye studerer) saa vi staar selv for maden. Dette kan ende ud i alt fra ris med boenner til pasta med boenner.. I DK har jeg aldrig spist en boenne, men her er det bare den eneste mulighed. Men en ting er sikkert: naar jeg kommer til dk igen skal min protein komme fra en laekker grillet boef!!!


Tilbage til tankerne om Afrika.I nannas lejlighed har de et bad og nogle gange er der faktisk rindende vand (virkelig luksus). I begge vores hjem har vi rigtige toiletter. Disse skal dog fyldes med haandkraft (hvilket kan vaere problematisk hvis man ikke liiige har vand den dag). Hos os bliver nogle beholdere fyldt op 1 gang ugentligt. Dette skal saa holde til toejvask, bad, toilet, madlavning osv. Som i saa kan forestille jer maa man virkelig spare - eller undvaere sidst paa ugen. Disse ting er ikke noget at brokke sig over. Men HOLD OP hvor er det laekkert med et bad naar vi er paa hotel eller lign. Langt haar er bare ikke praktisk i afrika.


Hjemmefra hoerte vi meget om hvor gaestfrie de alle sammen er. Dette er helt sikkert fakta. Flomina-folkene velsigner os som om vi var sendt fra himlen. Folk paa gaden vil giftes eller vaere bedstevenner. Vildt anstrengende ikke at kunne gaa alene... men det maa man jo tage med.
Senere idag kommer min og stines mor. Vye har givet lov til at de bor her den foerste uge (anden uge skal vi paa safari og ellers bo paa luksushotel i byen). Det er super paent af hende - men generelt har vi haft lidt problemer med hende.. Konsekvent glemmer hun at handle, hvilket resulterer i at man skal op foer 6 for at koebe broed eller lign... Vi saetter ikke store krav, men det virker som om hun er overrasket over at vi spiser og drikker? Jeg forstaar ikke hvorfor man tager 3 frivillige ind uden at goere sig overvejelser om man har tid/raad/lyst til dette. 
Vores vaerelse bestaar af en koejeseng der hver gang stine bevaeger sig medvirker et mindre jordskaelv for mig i underkoejen. Vi har en gammel boerneseng hvor vores taskerod faar frit loeb (ligner til tider mit danske vaerelse paa en daarlig dag..) Resten af det lille rum gaar til saekke med tomme flaske. Dum som jeg aabenbart er spurgte jeg om vi ikke kunne komme af med dem paa en maade. Hun svarede ved at grine af mig of sige at det her er sgu da afrika. Om de beholder dem resten af livet ved jeg ikke, men faktum er at de stadig fylder 50% af vores rum.


En anden ting om afrika er at de er sorte (surprise). Dette er intet problem for os, og vi foeler os ikke udenfor. Problemet er at de ikke er super vandt til hvide og gaar mere eller mindre amok over os. Husker ikke hvor mange der ville giftes og ikke helt godtager et nej.. Det har resulteret i at vi nu alle sammen har en forlovet dehjemme (de fleste tror paa det). Boern paa gaden raaber hvordan vi har det eller kalder os mzunguer (hvide). Moedre tvinger deres boern til at sige hej - for det er aabenbart sejt at have givet os haanden. Isaer nanna og jeg er traette af opmaerksomhed - ofte ignorerer man alt omkring sig. Stine tager dog stadig en del samtaler. Hendes moralske side siger at vi skal vise danskere fra deres gode side.... Paa dette punkt kan jeg altsaa bare ikke helt  foelge med, det er simpelthen for belastende i laengden.


Ideen om afrika holdt heller ikke helt stik.. Boernehjemmet er bestyret af en 22aarig mand (dreng). Han har slet ikke erfaring nok til at kunne bestyre paa denne maade. Han, og de andre  paa hjemmet, er dog glade for os - men tingene skal goeres paa deres  maade. F.eks. fatter jeg ikke at man efter toejvask ligger det paa jorden, for saa at lade hele farmens dyr rende rundt i det. Saa kan det sgu da vaere ligemeget med at vaske. Og tro mig: med 50 boern er der mere end nok i forvejen.  
Naa men David kan vi ikke rokke meget ved, selvom jeg dog har proevet at snakke problemer flere gange. Dette ender dog i skaenderi - og det orker jeg bare ikke mere. Har laert ikke at blande mig for meget nu. 


Men selvom det hele lyder negativt saa er her altsaa helt fantastisk - er saa glad for denne oplevelse. Boernene (isaer de 4 smaa drenge) kommer helt sikkert med hjem i vores kufferter. Den ene baby, Poul, gik som tidligere fortalt bort (lungebetaendelse). Det var haardt og vi savner vores eneste drengebaby. Anita som kom ind for nogle uger siden er nu ogsaa vaek. Hun afsoner sin mors straef for at have efterladt hende, med hende i faengslet. Saa forkert: hun burde vaere hos os og faa den kaerlighed hun fortjener. Der kommer heller ikke til at vaere nogen form for begravelse for Poul. Hjemmet har ikke raad til at 'goere det paa den rigtige maade' og derfor har regeringen taget ham. Uden et farvel eller noget, igen her forstaar jeg det ikke. Hans eneste familie er boernehjemmet - ogsaa kan de ikke sige ordentligt farvel til ham. Helt latterligt!


Resten af babyerne laa med malaria og vi fik at vide at de ikke ville komme tilbage. Heldigvis er de tilbage og vi nyder at tage os af dem. 
Ellers saa bruger vi  meget tid paa skolen. Nanna og jeg havde eksamen i biologi igaar. Ret vildt at faa lov til at styre det i en highschool (nogle af eleverne er faktisk aeldre end mig....) I P.E faar vi dem til at svede - og i torsdags havde i arrangeret en stor fodboldkamp imod den store og meget rigere skole i omraadet. Det var virkelig en kamp om aere, og selvfoelgelig vandt vi (med maal scoret af Nanna!). Er ikke i tvivl over at denne oplevelse vil leve laenge i eleverne.


Men ja vi har det som sagt godt. De her to maaneder har staaet paa mange udfordringer for os - men det er helt klart meget laererigt. Dog glaeder vi os til at skulle ud og opleve. Specielt er Uganda i tankerne ligenu. Vi har besluttet at koebe et telt og campere hvor det nu er muligt! Alle (de penge vi nok ikke helt har) skal bruges paa oplevelser. Det bliver, unskyld mit sprog, pisse hamrende fedt!!!


Haaber ikke kulden tager livet af jer derhjemme! Her nyder vi stadig de 30 grader :)


julie og co

Fantastiske ildsjaele i Kibera

Nu er det efterhaanden et stykke tid siden, vi sidst opdaterede bloggen. Siden sidst har vi selvfoelgelig vaeret paa Flomina, undervist og vaeret paa flere ture ind til Nairobi centrum, hvor vi har shoppet alt fra sko til dvd-film og serier (her faas de til 3 kr stk - og du kan faa dem som gaar i biografen i oejeblikket!). Herudover har vi vaeret i Kibera, som var en stor oplevelse for os allesammen. Kibera er, for dem der ikke ved det, afrikas stoerste slum. Derr bor omkrin 1 mio mennesker, og de bor meget taet! ingen af husene af eget toilet, saa naar folk skal, skal de endten betale 5 bob (30 oere) for at laane et toilet, eller goere det i en pose, som senere bliver smidt hvor det nu lige er belejligt - dvs IKKE i skralde spanden! Da folk her ikke har nogle penge, er det kun naar de har raesermave, at de behoever bruge penge paa at gaa paa toilettet, saa i kan selv regne ud hvor mange lorteposer der laa rundt omkring!
Vi blev vist rundt af en kvindelig guide, som er noget naer den sejeste dame vi nogensinde har moedt (mere om det senere). Herudover havde vi en bodyguard, som holdte vores lille kamere, og passede paa os, vores chaffoer, 3 random afrikanere, og to civilklaedte betjente til at foelge bagtrop. Os skulle der i hvertfald ikke ske noget! Naa, men guiden og bodyguarden viste os rundt paa forskellige projekter i Kibera. bl.a. viste de os et vaerksted hvor maend selv producerede perler og andre smykketing ud af diverse dyreknogler, saa de paa denne maade kunne tjene penge til at forsoerge deres familier, i stedet for at begaa  kriminalitet, roeverier og overfald. Dette var et super godt projekt, saa selvfoelgelig koebte vi smykke og noegleringe da vi var her!
Saa viste hun os videre paa et lektie sted, hvor Kiberas unge kan komme efter skole og faa hjaelp med lektierne, saa de paa denne maade kan faa en uddannelse og dermed et bedre liv end det de har nu. Dette var et naesten frivilligt projekt, som havde nogle faa sponsore. Da dette sted rummer saa mange unge (op i mod 500 tror vi). En af Kiberas unge har netop faaet et stipendium til Nairobi universitet da han var blandt de 5-10 bedste i hele kenya - dette er sindsygt flot, og beviser ogsaa at dette projekt goer en forskel! Herudover arrangerede de fodboldkampe i weekenden, samtale grupper for unge piger, hvor de kan moede andre unge piger og snakke om smaa og store problemer, og lignende ting!

herudover havde vi en sjov episode: en fuld og skaev mand, kom og sagde til os paa swahili at vi godt kunne tage at skride ud af kibera, for her skulle vi i hvertfald ikke vaere! straks farede vores guide hen til ham og fortalte ham en ting eller to. Her skal det siges, at den eneste grund til at vi kunne faa lov til at gaa rindt i Kibera uden ellers at blive generet var at hun er en ildsjael, som har lagt hele sit liv til at hjaelpe unge med at faa et bedre liv. Hun er derfor en beroemt hed i Kibera, og  ingen roer hende! Hun fik ham sat paa plads, efter vores bodyguard og de to civile bejente var traadt frem og havde vidst taender og kloer!

alt i alt var det rigtig fedt og smukt at se at mennesker med saa faa midler formaaede at faa saa meget ud af ingenting. Hele deres liv var dedikeret til Kiberas ungdom, og man kunne se at de virkelig braendte for det. Det var vildt dejligt at faa set denne side af Afrika ogsaa! David, mannegeren fra vores projekt, kunne virkelig laere en ting eller to af disse mennesker.

om soendagen, tog stine, julie og jeg i vandland! Det var et indisk paradis, og der var derfor ingen som kommenterede paa os = vi fik lov til at vaere os selv en helt dag, uden at skulle snakke med nogle afrikanere + vi fik lov til at faa et varmt brusebad!!! (det var saa stines foerste bad siden mombasa, og mit foerste bad siden mine foraeldre tog hjem saa det var tiltraengt!) Dette er et sted vi helt sikkert vil besoege igen, da det var saa dejligt afslappende!

i denne uge, har Julie og jeg primaert forberedt biologieksamen og undervist. Desvaerre er vi blevet indkaldt til moede med vores mannager fordi han ikke er tilfreds med os. Han er der dog aldrig, saa vi er spaendt paa hvad han vil fortaelle os.

paa loerdag kommer det naeste hold moedre. Det skal nok blive skaegt!

de bedste hilsner fra det stadig meget varme og stoevede Kenya.

Stine, Julie og Nanna