Nyt fra Nanna aka nu african lady!

Saa fik jeg taget mig sammen til at skrive lidt igen! Her er sket saa meget siden sidst - foerst og fremmest har jeg fundet ud af at gladys, som jeg skrev om tidligere (hende jeg omtalte som askepot) ikke er soester alligevel!!! hun er earls (dreng i familie) guardian, hvilket betyder at hun er ansat i huset til at goere rent, lave mad, passe soennen osv, mod at ''min familie'' betaler hendes uddannelse, og soerger for at hun tager den - derfor har jeg nu lettere ved at acceptere at hun laver alt og resten af familien kun hjaelper til i specielle tilfaelde. eget af min familie. De lever stadig meget anderledes, men de er alle rigtig soede, og de er begyndt at vise mig
Herudover er jeg faktisk begyndt at holde rigtig m aegte afrikanske ting, saasom at spise med haenderne, se mexikansk soap HVER aften, vaske toej i haenderne og spise ugali!

En anden ting der er sket siden sidst, er at jeg har faaet en ny oestrigsk ''soester'', Yvonne, som ogsaa arbejder paa mit projekt, hvilket betyder at vi kan foelges. jaaaaaaaaa! Hun er 21, skal vaere her i 6 maaneder, spiller fodbold som jeg selv, og kan godt lide at gaa i byen. Saa vi skal nok faa det sjovt.

Sidste weekend var jeg saa i kirke med min egen familie for foerste gang, og det var nok en af de mest underlige/ ubehagelige/ syge oplevelser jeg laenge har haft. Vi var i kirken 10.30, og var foerst ude igen 14.30. Der var masser af sang, men vi havde ogsaa 3 sessioner af 30 min, hvor praesten stod og skreg forskellige lyde, citater, ord - alle sammen relaterede til gud, mens folk stod og graed, bevagede sig i deres helt egen verden, eller gik fuldstaendig i ekstase! 5-6 forskellige kvinder gik som sagt i ekstase. De smed sig paa gulvet, skreg graed, loeb ud af kirken og havde generelt ingen selvstyring overhovedet. Dette resulterede i at 4-5 maend maatte hjaelpes ad med at holde kvinderne ned, binde deres foedder og arme sammen, saa de ikke kunne skade nogen. Jeg var paa nippet til at gaa flere gange. Puha det var 2 og formegenlig sidste gang i kirke for mit vedkommende!

I ugensloeb har vi alle bare vaeret paa boernehjemmet og hygget med drengene. I Onsdags var jeg dog med en 11 aarig pige paa hospitalet, da hun havde vaeret syg. Hvis i forestiller jer den danske skadestue i primetime, var dette sted 20 gange vaerre. Vi sad der fra 9.30 til 15, kun afbrudt af en pause, hvor alle patienterne blev sendt hjem til frokost. Det var godt nok underligt!
Andet nyt fra boernehjemmet er at vi i dag fandt ud af at alle boernene er blevet hiv/aids-testet, og at kun 2 ud af de 51 paa hjemmet er konstateret positive. Dette maa siges at vaere en positiv overraskelse.

Julie, Stine og jeg skal maaske ogsaa i gang med at undevise paa en skole der ligger taet paa boernehjemmet da de mangler undervisere i engelsk, biologi, kemi, fysik og maaske matematik, da der ikke er vildt meget at lave paa boernehjemme naar vi er der 8 timer om dagen. Det skal bare lige siges at dem vi skal undervise er mellem 14 og 18, saa det kan maaske vaere at vi ogsaa selv laere noget!

i dag fik vi ogsaa bygget fodboldmaal til ungerne, saa nu kan vi endelig faa spillet vores fodboldturnering - dette goer vi soendag.

Det var alt fra denne gang. Hyg jer i det kolde, her er stadig svendende varmt, og vi fik i dag at vide at vi alle er faaet en paen tan ;)


ps I loerdags fik jeg lavet aegte afrikaner haar (julie har maaske faaet lagt billeder op af det i dag). Saa jeg fik at vide at nu kunne jeg godt gifte mig med min host-moms lillebror! det er dog saa tungt, langs og svedigt at jeg allerede er begyndt at pille det ud igen. Saa meget for de 5 timer i en skod plastikstol i bagende sol!

 De 4 drenge

Mit og nannas projekt med toejsortering (ps bemaerk neger-haaret)

Flomina

Lidt mere om projektet

Det hedder (som sagt) Flomina og ligger i Soweto som er virkelig slum. Vi moeder tidligt og starter med at rengoere vaerelserne. Herefter har vi infoert et dagligt bad for de smaa drenge (de elskert det og man kan helt klart maerke at det goer en forskel for dem). Nu vi er ved bornene saa har vi 4 drenge pa 3-5 aar: Emanuel, Jordan, Junior og Willy. Udover dem er der 4 babyer (fra 2-6 maaneder): Angel, Nema, Poul og Cynthia. 

Resten af de 50 boern er i skole hele dagen og vi ser dem kun i deres lange frokostpause. Derfor har vi besluttet at arbejde i nogle weekender. Paa soendag tager vi derhen hele dagen og har planlagt en fodbold turnering for alle boernene. Nanna og jeg skal ud og koebe trae til at lave maal - saa det bliver foerste handy-projekt. Ellers har vi sorteret alt deres toej, saa det ikke skal vaskes mere end 1 gang. Hernede ligger man toejet paa jorden for at toere - bare ikke smart naar man har geder, koeer, hoens mm der vandrer rundt i det.... generelt meget beskrivende for projektet - de er ikke specielt effektive og vi arbejder paa at give dem nogle bedre rutiner.
Den anden dag var jeg saa uheldig at opdage et barn blive pisket. Jeg vidste maaske godt at det skete, men at opleve det selv var ikke sjovt. Man skal virkelig hive op i sig selv for ikke at tage den konflikt. Men som min kloge mor siger saa maa vi soerge for at de har det godt naar vi er der. Man kan ikke aendre det - men hvis det kommer til at ske flere gange end disse, saa vil jeg fortaelle ham at vi tager afstand fra det og selvfoelgelig proeve at hjaelpe bornene til at opfoere sig ok saa det ikke bliver 'noedvendigt'.

Der er kommet 2 nye frivillige til projektet - Yvonne (Oestrig) og Svend (Island) de skal begge vaere her i 6 maaneder. Yvonne er pigen Nanna bor sammen med.

I Weekenderne har vi nok at se til. Turen gaar til Nairobi hvor vi baade har vaeret paa masai-marked, vaeret paa bar, nydt en laekker restaurent og hygget med vores nye venner hernede. Paa loerdag skal vi nok ind og se rugby, til grillfest og paa pubcrawl med egen bus. Ugen efter tager vi 4 dage paa safari med en masse andre frivillige.

Hverdagen kan vaere haard men vi nyder hvert sekund! 4 maaneder virker ikke som lang tid - det flyver afsted for os.

Hverdagslivet

For en (naesten) kenyaner

For Julle, Kate og mit vedkommende starter dagen kl 06.00 sharp. Ingen tid til at ligge og snooze, for kl. kvart i syv, skal vi afsted og op mod bussen. 
Inden vi smutter hjemme fra, naar vi lige at spise morgenmad (noget saa delikat som et stykkke, nogle gange, toert toastbroed skyllet ned med en banan) og nogle af os - mig og kate, ellers ender vi lynhurtigt som to roede krebs - smoerer os ind i masser af solcreme! 
Turen til bussen tager cirka et kvarter, og gaar over et par ret saa heftigt trafikerede veje, og gennem en masse smaa boder. 


Der er omkring tyve minutters koersel til projektet fra Donholm, hvor vi bor. Nogle gange er turen paa arbejde med livet som indsats - for busserne (Matatu'erne) hernede koerer virkelig sindssygt! Ender man i en af 'partybusserne' er der ALTID hoej (virkelig) hoej musik, fladskaerm og farvede ruder. Movia og jeres samtalesaeder go home! Og hvis der er koe paa vejen smutter de liige ind paa 'fortorvet', hvilket resulterer i, at bussen halvdelen af tiden ligger naesten vandret, fordi vejen er saa ujaevn. 

Naa, men naar man med noed og naeppe har overlevet busturen, moedes vi alle 3 paa projektet, sammen med de andre frivillige. 


Naar klokken saa bliver halv fire, har vi fri og tager igen Matatuen hjem. Nogle gange goer vi lige holdt ved supermarkedet paa vejen hjem, og hamstrer lidt kiks, sodavand eller mad. 


Naar vi endelig er hjemme igen, i vores lille afrikanske raekkehus, smaekker vi benene op, laeser en bog eller ser Desperate Housewives (Vores host-mom har laant det til os, og vi nyder det virkelig! - Har allerede set saeson 8 to gange, og er lige startet paa saeson 7, efter at have fundet den inde i skabet). 


Da Vye naesten aldrig er hjemme foer kl. 9, er det for det meste ogsaa os, der skal lave mad. Vi har baade imponeret hende med vores gapatsi (laekre, afrikanske madpandekager!) maaaaser af ris og en hel del boenner .. Og saa lavede vi ogsaa lige en ordentlig omgang laekre, danske pandekager (med Nutella!!) sidste fredags, som var til stor glaede for alle i huset!  


Klokken ni/halv ti er vi alle ved at omkomme af traethed, saa der er vi noedt til at smutte i seng, for at vaere friske til naeste dags stramme program.

Karibu Kenya!

Lidt om Julle og Stines hood

Vi bor med vores host-mom Vye, som i starten var viiiildt nice! (troede vi ..)

og en anden dansk pige, som hedder Kate (og ER viiildt nice). Vores hus har TV med DVD, microovn og et rigtigt toilet (som altsaa selvfoelgelig kun kan traekke ud naar man liige har fyldt vandt i cisternen) - saa det er langt fra den lerhytte vi havde regnet med at komme til at bo i!
Og saa har vi faaet vores eget vaerelse! - Eller vores eget kosteskab. Der er liige plads til en koejeseng, som vakler livsfarligt (for julle som ligger i underkoejen) hver gang man vender sig, en masse flasker som Vye ikke har faaet pantet, og en tremmeseng som pt fungerer som vores walk in closet. 

Tilbage til Vye. Hun er 26 aar, og studerer oekonimi paa universitetet - og derfor er hun ikke saerligt meget hjemme - i modsaetning til Nannas familie. Saa Julle, Kate og jeg staar de fleste aftener for selv at kokkerere. Hvilket egentlig er ok, da menuen saa staar paa spaghetti (!!!), i stedet for ris med boenner ... 

Livet i Kenya 

Loerdag formiddag tog vi 3 piger og Kate bussen til downtown Nairobi, for at give hende en lille rundtur. Et af dagens hoejdepunkter var frokosten (4 x pizza med cola!), da maden hernede er ....... anderledes end i DK! 

Efter at have kvaernet en hel pizza hver, tog vi i parken, hvor en gruppe muslimske nonner ville tage billeder med os! 

Om aftenen skulle vi have vaeret i byen med en masse andre fra ICYE, men de havde lejet en bus og skulle 'clubbe' hele natten, saa vi sprang over, tog paa mexicansk fodboldbar og drak en stor, kold afrikansk oel i stedet! 

Nanna blev og crashede, og dagen efter tog vi med Vye i kirke - ret anderledes, end i DK! Masser af sang, dans, 'standup' og en laang praediken om investeringer og materialisme. De gjorde endda lidt grin med biblen - who would have thought! - folkekirken go home.  

I dag havde vi anden arbejdsdag paa boernehjemmet. 

Det er lige saa fattigt, som man kunne forestille sig! Boernene har en halv gynge, en fodbold og det skrald de finder paa jorden at lege med. Saa vi regner med at der er stor mulighed for at kunne goere en forskel! Fra i dag af, har vi indfoert bad hver morgen (hvilket ifoelge personalet allerede bliver gjort hver dag - men som tisse/lorte-bukser modbeviser ..). Derudover planlaegger vi at koebe nogle tandboerster, og laere ungerne at boerste taender! - for det er tiltraengt ... 

Der bor 51 boern paa boernehjemmet, men mens vi er paa arbejde, er 41 af dem i skole (de gaar i skole fra 7-17, saa boern derhjemme skal ikke klage). Alle boernene er fantastiske (dog lidt uopdragne) og saa glade!

Men dem vil vi skrive meeeget mere om en anden dag! 

Haaber I alle nyder kulden derhjemme - ha ha ha!

KAEEEMPE hilsner fra de varme lande! 

Nanna, Julie og Stine

Her er saa foerste billede (det tager en krig at faa dem herind).
Til hoejre er det vores nye soester Kate som skal vaere her i 2 maaneder.
Dette er fra soendag hvor vi skulle vaske toej (intet bliver helt rent hernede, saa det er de samme bluser og shorts der kommer paa naar vi skal paa arbejde).
Vi har intet bad saa bad foregaar lidt som ovenstaaende i en spand (ikke let naar man har langt haar som stine og jeg)

Nannas Hood

Som Julie skrev tidligere er jeg endt alene hos en vaske aegte afrikansk familie - dvs at moderen tager afsted kl senest 6 om morgenen, og er hjemme igen kl 6 om aftenen. I mens hun er vaek render den aeldste datter rundt og laver ALT det huslige - goer rent, vasker toej (i haanden), laver mad, vasker op - INGEN andre roer en finger. Jeg er begyndt at kalde hende askepot, men det skulle vidst vaere meget normalt hernede at den aeldste pige laver alt arbejdet! Den yngste dreng paa ni gaar i skole fra 7 til 17, og faren ligger bare paa sofaen og ser tv og faar serveret mad og drikke fra datteren - det var mit foerste kaempe kulturchok, som jeg nok aldrig rigtig vil vende mig til.

Hygiejnen er heller ikke i top maa man nok sige! De traekker aldrig ud i toilettet og vasker stort set aldrig haender, saa klamt! tilgengaeld har min familie brusebad, saa i dag har jeg endelig faaet vasket haar! (foerste gang siden vi rejste).

Jeg havde hoert rigtig meget daarligt om nairobis slum, men indtil videre er vi kun blevet snydt for alvor da vi var nede at koebe vandmelon - men det gaar nok. Selvom jeg er alene til og fra arbejde i matatuer (smaa mini busser som koere af ht), og selvom jeg gaar alene til og fra busserne bemaerker folk mig aldrig rigtig mere end hvis jeg var sort. Maaske faar jeg bare en smule mere service og et smil eller to ekstra. Bare man tager sine forholdsregler, sker der ikke noget alvorligt med os - selvom vi gaar alene.

I morgen tager vi til Nairobi centrum, og spiser rigtig mad, hvilket jeg personligt
glaeder mig meget til, da den mad jeg faar ikke vil blive roert af selv det mest sultne menneske, hvis vi var i Danmark - her spises for at overleve! I morgen kommer der forhaabenlig ogsaa en anden volentoer til min familie (det er jeg i hvertfald blevet lovet), for det er meget svaert at vaare alene i en komplet anderledes kultur.


Ellers har vi det alle godt, og vi glaeder os alle til at faa noget der minder mere om en rigtig dagligdag.

Det var alt for denne gang, haaber i nyder danmarks vinterkulde - her er over 30 grader og hoej sol, vi er alle blevet forbraendte (jeg er skoldet), saa vi nyder varmen!

ps. Naar du ser en reklame om donationer til afrika, og om hvor daarligt de har det, saa er det ikke noget opstillet medlidenheds pis - her er virkelig klamt og boernene har virkelig ingenting. De lever i deres eget pis - babyerne bliver max skiftet 1 gang om dagen!!!!! det saetter tingene i perspektiv hjemme i Danmark.....

Saa er vi i Kenya!

Vil starte med at aendre navnet paa bloggen til stine, nanna og julie paa overlevelse.. Foerst landede vi i Dubai og havde 12 timer i lufthavnen foer turen gik til Kenya. Da vi saa aendelig kom hertil blev vi hentet af en mand (vi skulle hentes af vores kontaktperson Josephine). Herefter blev vi sat af paa et "opdragelseshjem" kaldet YMCA. Her smuttede vi en tur i poolen (bemaerk at vi var de eneste hvide), spiste mad med sten i og betalte overpris for vand fordi vi ikke fik vekslet penge i lufthavnen. Naeste morgen stod vi op og spiste brun groed/suppe og blev koert til ICYE's hovedhontor / hvor vi fik en intro til landet og til vores ophold her. Denne aften skulle vi saa endelig ud til vores familie. Det viste sig at nanna skulle bo hos en helt anden familie et andet sted - hvilket vi ikke havde hoert noget om foer vi stod der. Naa men hun er sej og skal nok klare at vaere alene. Idag har vi vaeret med 2 drenge rundt i byen og faaet en town-tour - her er saa laekkert! Imorgen skal vi ud paa vores projekt og se hvad vi skal arbejde med i 4 maaneder, vi glaeder os. En ting der er meget anderledes fra derhjemme er at man konsekvent ikke kommer til tiden her. Siger man kl 10 kommer de andre tidligst kl 11 - det har vi erfaret naar vi skulle hentes og lign. NO HURRY IN AFRICA, som de siger.
Som nanna siger lignert traerne nogle fra zoo tycoon og bilerne er aeldre end min (helt serioest). Idag har vi baade paakoert en mand og en paa motorcykel - de koerer som vilde hernede. Hjemmefra havde jeg ikke noget imod at koere her, men tro mig det kommer aldrig til at ske!
Nettet er ikke toppen saa der kommer ikke nogle billeder i denne omgang.
Mange varme hilsner fra det afrikanske